Feedback

BettingExpert Feedback

Hvad vil du gerne fortælle os? Udfyld felterne nedenfor, så vil vi vende tilbage til dig snarest.

*Alle felter skal udfyldes
 
English Deutsch Dansk Italiano Svenska Srpski

FCK - Chelsea

Af Michael, BettingExpert.com | Opdateret

 

De danske mestre FC København møder engelske Chelsea på tirsdag klokken 20:45.
Chelsea har aldrig vundet Champions League, men var i finalen tilbage i 2008 - og ambitionen er at vinde det presitgefyldte trofæ, gerne i år.
Kan de danske løver overraske - eller går Chelsea planmæssigt videre til 1/4 finalerne?

Læs vores optakt FCK - Chelsea her

 

 

Kampen vises på TV3+, og spilles klokken 20:45.

 

 

 

 

 

FCK - Chelsea Odds


BookmakerFCK
UafgjortChelsea
betfair 6,20 3,95 1,66
bet365 6,50 3,80 1,57
unibet 6,25 3,75 1,60
William Hill 5,50 3,50 1,53

 

 

 


FCK fik fin generalprøve

FCK venter spændt på at tage imod Chelsea på tirsdag. Og i deres sidste træningskamp vandt københavnerne med hele 5-0 imod de norske mestre, der ikke tabte en kamp i den norske Tippeligaen i 2010, da de som bekendt blev norske mestre.

Inden da har FCK været en tur nede sydpå, hvor man prøvede formen af imod norske og svenske klubber. Kampene var ikke just imponerende - så det var positivt at FCK leverede en god indsats i sejren mod Rosenborg, som bør give lidt selvtillid til kampen på tirsdag. 

 

 

 

 

 

Ståle har tropperne klar

FCK har været heldige med ikke at få nogle skader i de sidste par uger - dog kunne man, i vores øjne, godt have arrangeret bedre modstandere i sine testkampe.
Norske og svenske klubber kan ikke rigtig måle sig med Chelsea - og da slet ikke, når deres respektive turneringer ikke er i gang.
Ståle Solbakken har også udtalt, at det er et kæmpe minus at de ikke har spillet en turneringskamp siden 7. december, hvor man besejrede Panathinaikos med 3-1 i Parken.
Ligeledes har nordmanden udtalt, at han godt kunne have ønsket sig et par bedre modstandere i træningskampene.

Københavnerne tror dog på det - og at opnå 10 point efter 6 kampe i Champions League er ikke mindre end imponerende. Specielt kampen på hjemmebane imod Barcelona var høj høj klasse.
Troen kan ingen tage fra FCK - og det er uden tvivl et hold med selvtillid, der kommer på banen på tirsdag.

 

 

 


Chelsea på slingrekurs

Chelsea træner, Carlo Ancelotti, ligner ikke en stabil mand på billedet. Italieneren er dog meget vellidt i Chelsea - og han er også en meget dygtig træner.
Alligevel ligger Chelsea blot nummer 5 i Premier League - til trods for en dygtig træner og et meget solidt mandskab. Spillermaterialet rækker også til meget mere end Chelseas nuværende placering - og med store navne som Torres, Drogba, Anelka, Cech, Terry, Lampard etc. - så er det i orden at forventingerne er høje til Chelsea.
Man troede egentlig Chelsea var kommet i gang igen, men så tabte man på eget græs med 1-0 til Liverpool - og dernæst måtte man skuffende tage fra Fulham med et remis på 0-0.
Selv om Ancelotti er meget vellidt i det engelske - så er sædet ved at blive varmt under den tidligere Milan-træner.
Champions League har dog stor prioritet hos Chelsea, hvorfor en sejr på tirsdag i Parken vil gøre Ancelotti en tand mere populær.

 

 

Chelsea vil skrive historie

Chelsea har aldrig vundet Champions League turneringen. Både Nottingham Forrest, Manchester United, Liverpool og Aston Villa har formået det, men Chelsea har stadig sin første titel tilgode.

I 2008 havde man muligheden for at vinde titlen, men Chelsea tabte på straffesparkskonkurrence til Manchester United, som dermed tog sin 3. titel som Champions League vindere.
Der er ingen tvivl om, at Chelsea har holdet til at gå hele vejen - og man blev også klar nummer 1 i sin Champions League pulje med modstandere som Marseille, Spartak Moskva og Zilina.
Situationen er dog lidt anderledes hos Chelsea for tiden, der savner mere stabilitet og selvtillid på kontoen - noget FCK vil gøre alt for at udnytte.

 

 

 

Vores syn på FCK - Chelsea

Selv om vi gerne ser FCK går videre til 1/4 finalerne, så må vi også være realistiske her på redaktionen og erkende, at vi tror det bliver meget svært at slå Chelsea ud. Chelsea er oppe i et helt andet gear, da deres turnering ikke er på vinterpause, de har et langt bedre mandskab og de er sultne efter succes i Champions League.
Når det er sagt, så kan FCK naturligvis skabe overraskelsen...., men det kommer til at kræve meget hårdt arbrjde - og stor effektivitet når chancen byder sig.
Vi tror faktisk godt, at FCK kan byde Chelsea op til dans, men vi er lidt bekymrede for den sidste del af 2. halvleg, hvor vi frygter man vil se Chelsea er mere fit end københavnerne. FCK har jo som bekendt ikke spillet en turneringskamp længe - og en kamp i det her temp vil trække kræfter ud.

Derfor foreslår vi ligeledes, at det bedste spil må være FCK på en +1 line til odds 1,77, der toppes af Bet365. Markedet startede dog i 1,99 på en +1 line, hvilket beviser markedet ligeledes har tiltro til københavnerne.
Vurderer man at FCK ser trætte ud i løbet af 2. halvleg, så kan man passende trade sig ud af sit bet.
Chelsea er naturligvis favoritter, men FCK er stærke på hjemmebane - og vi har tidligere set de er giftige på kontrastød.
Markedet har omkring 60% på at Chelsea vinder denne kamp - og det er måske lidt højt sat taget i betragtning af, at Chelsea ikke just er stabile p.t.

Chelsea har ligeledes blot vundet 36% af sine udebanekampe i Premier League i denne sæson. Vi vurderer, at værdien ligger på FCK i dette opgør, men vær parat på at trade dit bet ud, hvis FCK begynder at se møre ud i løbet af 2. halvleg - en klassemodstander som Chelsea vil uden tvivl straffe løse markeringer.

Vi glæder os til braget på tirsdag - god kamp!

 

 

FCK - Chelsea Odds


BookmakerFCK
UafgjortChelsea
betfair 6,20 3,95 1,66
bet365 6,50 3,80 1,57
unibet 6,25 3,75 1,60
William Hill 5,50 3,50 1,53

 

 

 

 

 

 

 




Skriv en kommentar

Læs venligst vores debat manifest inden du kommenterer

Log in to comment or create an account