Athletic Bilbao - Barcelona
Af Markus, BettingExpert.com | Opdateret

Kampstart: 6. november, 20:00.
Hjemmeholdet fra Baskerlandet, Athletic Bilbao har gjort det rigtig godt i Europa League, hvor de fører gruppe F, mens de ligger i midten af tabellen i den spanske La Liga. Barcelona er kommet tilbage på sporet, og de har scoret 9 mål i de to sidste kampe, på blandt andet to hattrick af Messi.
Klokken 20:00 fløjtes kampen i gang, og den vises live på 6'eren.
Et ulige opgør er i vente. Barcelona er store favoritter til sejren, og de har da også være flyvende i de sidste to kampe. Forvent et målrigt opgør som det plejer at være, når Barcelona spiller.
Læs vores optakt her.
Midterklubben fra Bilbao
Atheltic Bilbao kommer fra Baskerlandet i det nordlige Spanien. De ligger på en placering som nummer 9 i den spanske La Liga med 13 point for 10 kampe. De har vundet 3 kampe, spillet 4 kampe uafgjort og tabt 3 kampe. Målscoren lyder på 15-12. I det sidste opgør i La Liga mødte de Sporting Gijon, og den kamp endte uafgjort 1-1. Det var ellers Bilbao, der havde bolden klart mest. 66-34 lød boldprocenten på, men det var alligevel Sporting Gijon, der kom frem til flest chancer. I midtugen spillede de kamp mod østrigske Red Bull Salzburg på udebane i Europa League gruppe F. Et opgør hvor de var vurderet som favoritter, og den værdighed levede de da også op til med en smal sejr på 1-0 på et mål af Ander Herrera efter 37 minutters spil i et tæt opgør. I gruppe F har de nu spillet 4 kampe, og de har endnu ikke tabt. 3 sejre og 1 enkelt uafgjort. Det giver dem 10 point og en placering som nummer 1 i gruppen. De har tre point ned til Paris SG på 2. pladsen og 6 point ned til Red Bull Salzburg på 3. pladsen, så videre avancement ser rigtig fornuftigt ud. De får det svært mod Barcelona, men hvis de holder sig til deres koncept, og spiller fornuftigt og er kyniske og effektive i deres afslutninger, er de ikke så forfærdelig langt væk fra point, men det bliver dog rigtig svært.
Overbevisende fodbold fra Barcelona
Barcelona er formentlig verdens bedste fodboldhold i øjeblikket - det er svært at se et hold, der skal kunne udfordre Barcelona's suveræne spil. Et af de andre hold i Europa, der gør det helt fantastisk for tiden, er Manchester City. Yaya Toure (tidligere Barcelona-spiller, nuværende Manchester City-spiller) har udtalt, at selvom hans hold gør det rigtig godt, er der stadig et godt stykke op til Barcelona. I den spanske La Liga ligger de på en 2. plads et enkelt point efter ærkerivalerne fra Real Madrid. De har vundet 7 kampe, og spillet 3 kampe uafgjort, mens de endnu ikke har tabt. Målscoren lyder på hele 32-4. De har et rigtig stabilt forsvar på trods af de mange skader, og angrebet er helt ustyrligt. En Messi i topform er næsten umulig at stoppe og med spillere som Fabregas og David Villa i angrebet og Xavi og Iniesta på midtbanen, er den offensive del nærmest uovervindelig.
I løbet af sidste uge fik Barcelona-holdet en del kritik efter et par knap så gode præstationer. Denne kritik gik specielt ud over Messi, der ikke havde scoret i tre kampe i træk. Det svarede han tilbage på ved at score hattrick i weekendens 5-0 sejr over Mallorca. Det krydrede han lige med yderligere et hattrick i midtugens Champions League kamp mod tjekkiske Viktoria Plzen i deres 4-0 sejr. Han er ved at komme tilbage på rette spor, og det samme kan siges om Barcelona. Det skal dog nævnes, at Barcelona stadig har en tendens til at brænde lidt for mange chancer, og til at være for inkonsekvente når de nærmer sig tæt under mål. De spiller bolden utrolig meget rundt, og det er også rigtig flot at se på, men i stedet for at tage chancen og skyde på mål, vil de hellere drible bolden ind over stregen. Lidt mere kynisme kan man sagtens forlange af spillerne, og så bliver det først rigtig hedt for Athletic Bilbao spillerne.
Trupstatus hos Athletic Bilbao
Ingen spillere er i karantæne. Borja Ekiza i midterforsvaret er skadet, mens reserven Gurpegi også skulle være ude med en skade. Derudover er David Lopez og Oscar de Marcos tvivlsomme.
Atheltic Bilbao havde følgende startopstilling i det sidste opgør i La Liga mod Sporting Gijon:
| 1 | Iraizoz | |
| 3 | Aurtenetxe | |
| 6 | San Jose | |
| 8 | Iturraspe | |
| 9 | Llorente | |
| 10 | De Marcos | |
| 14 | Susaeta | |
| 15 | Iraola | |
| 19 | Muniain | |
| 21 | Ander Herrera | |
| 23 | Ekiza |
Trupstatus hos Barcelona
Ingen spillere er i karantæne. I midtugens Champions League opgør mod Viktoria Plzen var der foretaget en del ændringer. Mascherano, Xavi og Iniesta blev sparet på bænken i hele kampen, mens David Villa så til fra tribunen. Alexis Sanchez fik endelig spilletid efter sin skade, da han blev indskiftet efter 73 minutter. Både Pique og Puyol spillede en hel kamp i midterforsvaret sammen for første gang i sæsonen grundet skader til begge spillere. Samtidigt fik talentet Cuenca overraskende spilletid i hele kampen, mens Fabregas også var at finde i startopstillingen. Det er kendt, at træner Pep Guardiola roterer en del mellem spillerne grundet de mange kampe, så vi kan sagtens få en anderledes opstilling at se i weekenden mod Athletic Bilbao.
Barcelona havde følgende startopstilling i det sidste opgør i La Liga mod Mallorca:
| 1 | Valdes | |
| 2 | Dani Alves | |
| 7 | David Villa | |
| 10 | Messi | |
| 11 | Thiago Alcantara | |
| 14 | J. Mascherano | |
| 15 | S. Keita | |
| 16 | Busquets | |
| 21 | Adriano Correia | |
| 22 | E. Abidal | |
| 39 | Cuenca |
Vores syn på Athletic Bilbao - Barcelona
Når Barcelona spiller fodbold, er de ekstremt dominerende. En boldbesiddelse på omkring 60-70 % er langt fra udsædvanlig, og derfor tilspiller de sig også en masse chancer. Det giver deraf mange mål. De starter som lyn og torden og forsøger at afgøre kampene tidligt. Modsat mange andre hold så fortsætter Barcelona med at spille offensivt og målsøgende fodbold, selvom de er foran med 3-4 mål. Derfor kan der sagtens ligge en ordentlig lussing og vente, når Barcelona-spillerne gæster det nordlige Spanien. Over 1,5 mål i første halvleg virker ikke til at være noget dumt spil, og det belønnes med odds 2,25 hos Bet365 - det er værd et lille indskud, og bliver vores anbefaling til kampen.
Odds på kampen
Det bedste odds på hjemmesejren fås hos Betfair, der giver pengene 13,00 gange igen, mens det uafgjorte resultat giver odds 6,50 hos Betfair. Udesejren til Barcelona giver odds 1,29 hos blandt andet Ladbrokes. Over 2,5 mål giver odds 1,58 hos Betfair, mens under 2,5 mål giver odds 2,70 hos Unibet.
Kampen fløjtes i gang klokken 20:00, og den vises live på 6'eren.
God kamp!
Skriv en kommentar
Læs venligst vores debat manifest inden du kommenterer


betting
Dengang Vestegnen jublede, da det blev 0-1 på Fort Brøndby


