Barcelona - Rayo Vallecano Optakt
Af Markus, BettingExpert.com | Opdateret

Kampstart: 29. november, 21:00.
Barcelona led et overraskende nederlag i weekenden på 1-0 til Getafe. Sæsonens første nederlag. Oprykkerne fra Rayo Vallecano har gjort det mere end fornuftigt, og de ligger placeret midt i tabellen.
Klokken 21:00 fløjtes kampen i gang, og den vises live på 6'eren.
Barcelona er rigtig store favoritter. De vil gøre alt, hvad de kan for at vaske skuffelsen væk, og derfor tror vi, at de vil score et mål tidligt i kampen.
Læs vores optakt her.
Første nederlag i sæsonen
Mange har længe set Barcelona som et af verdens bedste hold, og et enkelt nederlag skal da heller ødelægge det billede. Men det viser, at billedet er skrøbeligt, og at de godt kan fejle, hvis det hele ikke lige kører på skinner. Barcelona har nu flere gange vist svaghedstegn i sæsonen, og specielt på udebane har de været langt fra prangende, hvis man ser bort fra deres udekampe i Champions League. I lørdags blev det til et nederlag på udebane mod Getafe på 1-0, selvom Barcelona faktisk spillede en udmærket kamp. De havde bolden i 66 % af tiden, havde 21 skud i alt og fik 13 hjørnespark. Statistikken kan dog ikke rigtig bruges til noget for Barcelona, da de ikke kunne få puttet bolden ind i kassen. Getafe havde kun et enkelt skud inden for målrammen, og det endte med en scoring - rimelig effektik må man konstatere. Når Barcelona har spillet Champions League, har de i de efterfølgende La Liga kampe spillet skuffende med smalle sejre eller uafgjorte resultater til følge, hvis man ser bort fra kæmpe-sejren på 8-0 over Osasuna. Barcelona er sikkert videre i Champions League på førstepladsen i deres gruppe, mens de i La Liga ligger på en 2. plads hele 6 point efter Real Madrid. Det er et stort forspring med tanke på, at de plejer at have et tæt kapløb om det spanske mesterskab. Barcelona har en fantastisk offensiv, og det er virkelig svært at stoppe den, men nogle få hold har dog formået at gøre det. De kommer ud til kampene som lyn og torden og forsøger at afgøre kampene tidligt med hurtige mål. Det er tildels lykkedes i nogle kampe, mens det i andre kampe ikke er lykkedes. Barcelona-spillerne vil være opsatte på at vise, at nederlaget til Getafe var en engangsforestilling - at det ikke vil ske igen.
I midten af La Liga
Rayo Vallecano spillede i sidste sæson i Segunda Division. Der endte de på en flot 2. plads, og dermed var oprykningen til den bedste spanske række en realitet. Her har de gjort det over alt forventning. De har fået skrabet 16 point sammen i 13 kampe. Det er blevet til 4 sejre, 4 uafgjorte og 5 nederlag, mens målscoren lyder på 15-15. De har tabt med 6-2 til Real Madrid, men de har også vundet med 4-0 over Real Sociedad. I weekenden tabte de på hjemmebane med 1-2 til Valencia efter at have været bagud 2-0. Holdet består primært af spanske spillere, mens der et par enkelte udlændinge i truppen - to fra Brasilien, en fra Montenegro, en fra Guinea og en fra Senegal (han har dog ikke fået spilletid i indeværende sæson). Målet for Rayo Vallecano må være at overleve i La Liga, og indtil videre klarer de det fremragende. De har fire point ned til nedrykningsstregen. Bundstriden i La Liga plejer altid at være tæt, og meget kan blvie afgjort i de sidste spillerunder. Sidste år rykkede Deportivo La Coruna ned med 43 point, mens Mallorca akkurat overlevede med 44 point. Forrige år rykkede Valladolid ned med 36 point, mens Malaga overlevede med 37 point. Rayo Vallecano spås ikke mange chancer mod Barcelona, og det er da også svært at forestille sig, hvordan de skal kunne true Barcelona på selveste Camp Nou.
Trupstatus hos Barcelona
Ingen spillere er i karantæne. Puyol blev sparet mod Getafe, men han forventes at starte inde. Fabregas og Iniesta trænede med igen. Ibrahim Afellay er stadig langtidsskadet.
Barcelona havde følgende startopstilling i det sidste opgør i La Liga mod Getafe:
| 1 | Valdes | |
| 22 | E. Abidal | |
| 2 | Dani Alves | |
| 19 | Maxwell | |
| 3 | Pique | |
| 6 | Xavi | |
| 16 | Busquets | |
| 11 | Thiago Alcantara | |
| 10 | L. Messe | |
| 7 | D. Villa | |
| 9 | A. Sanchez |
Trupstatus hos Rayo Vallecano
Ingen spillere er i karantæne. Raul Tamudo blev indskiftet mod Valencia, og han forventes at få en plads i startopstillingen. De kan stort set stille i mere eller mindre stærkeste opstilling.
Rayo Vallecano havde følgende startopstilling i det sidste opgør i La Liga mod Valencia:
| 1 | Cobeno | |
| 3 | Casado | |
| 21 | Jordi Figueras | |
| 2 | Tito | |
| 7 | Movilla | |
| 18 | Javi Fuego | |
| 20 | Michu | |
| 5 | Alejandro Arribas | |
| 23 | A. Delibasic | |
| 10 | Piti | |
| 20 | Lassane Bangoura |
Vores syn på Barcelona - Rayo Vallecano
Barcelona er gigantiske favoritter. Omkring 2-3 % chance for sejr vurderes Rayo Vallecano til at have. Der er ingen værdi i at spille på, at Barcelona vinder kampen til 1,08 - det er simpelthen for lavt et odds ifht. til risikoen for, at det går galt. Vi tror, at Barcelona-spillerne vil gøre alt, hvad de kan for at revanchere det pinlige nederlag til Getafe, og at de vil komme blæsende fra første fløjt af. WilliamHill tilbyder odds 2,80 på, at Barcelona scorer et mål i det første kvarter af kampen, og det virker som et rigtig, rigtig godt spil, og det bliver vores anbefaling til kampen.
Odds på kampen
Det bedste odds på hjemmesejren fås hos Ladbrokes, der giver pengene 1,08 gange igen, mens det uafgjorte resultat giver odds 15,00 hos Betfair. Udesejren til Rayo Vallecano giver odds 50,00 hos Betfair. Over 3,5 mål giver odds 1,85 hos Expekt, mens under 3,5 mål giver odds 2,17 hos Pinnacle.
Kampen fløjtes i gang klokken 21:00, og den vises live på 6'eren.
God kamp!
Skriv en kommentar
Læs venligst vores debat manifest inden du kommenterer


betting
Dengang Vestegnen jublede, da det blev 0-1 på Fort Brøndby


