Superligaen 2012/13 | Nedtælling til 5 spillerunde
10. aug, 2012 - Skrevet af SørenJ i Fodbold
Sønderjyde, journalist og nørd på flere planer, især hvad angår sport, betting og musik. Har skrevet om begge dele igennem flere år og arbejder hele tiden på at blive bedre ...
Superligaen, 5. spillerunde
Brøndby kæmper for at holde snuden over vandlinjen i Suppen. Kan de vende den blå/gule kajak mod SønderjyskE?

OB – FC Midtjylland
OB havde ikke så lidt held i sprøjten endda mod
Silkeborg, mens Emil Larsen måske havde taget en eller anden form
for sprøjte, da han som en miniputspiller på speed kørte Keld
Bordinggaards mandskab et par gange rundt om sig selv i
slutsekunderne af opgøret. Det førte som bekendt til Morten Skoubos
afgørende scoring, og en succesoplevelse til OB, der har været
hårdt ramt på selvtilliden – og effektiviteten – siden sidste
sæsons begyndelse. Defensiven ser dog fornuftig ud, og man har
hurtige backs til at tage sig af FCM's afrikanske spillere, der har
både fart og flair på kanterne.
Andet kommer heller ikke til
at gå mod FC Midtjylland, der opererer med stor kynisme i angrebet,
i modsætning til Silkeborg. Hvis OB ikke sætter deres chancer ind
her, er der gode chancer for, at FC Midtjylland tager fra Fyn med
alle tre point. Det bliver derudover et opgør imellem de tidligere
Superligabombere Skoubo og Morten Duncan Rasmussen, der forventes at
starte inde for et lidt skadesplaget FCM. Der er traditionelt rigtig mange scoringer i de to klubbers indbyrdes opgør, så underholdning skal der nok komme.
Odds på OB - FC Midtjylland hos bet365: 1 – 2,50 , X – 3,40 , 2 – 2,70
FC Nordsjælland – Silkeborg
FC Nordsjælland er kommet broget fra land i denne sæson, men det gjorde de på den anden side også i sidste, hvor de jo altså blev mestre. Keld Bordingaards tropper har derimod haft det skidt siden første spillerunde, og har tabt 3 ud af de første fire kampe. Derudover har FCN vundet de sidste fire opgør imellem de to mandskaber - og bør også vinde denne. Mestrene var dog ganske heldige med at slippe afsted med et point mod AaB, men ser ud til at have fået sig en klar forstærkning i angrebet med Joshua John, der gjorde øjeblikkeligt indtryk med sin udligning.
Silkeborg fik sig omvendt en usædvanlig kold spand vand i hovedet i skikkelse af Morten Skoubos overtids/sejrsscoring i sidste runde, og den slags kan nemt sætte sig på selvtilliden. SIF lider dertil stadig noget under den lidt usikre linje efter Troels Bech tog til Odense, og kan meget hurtigt komme til at etablere sig som nedrykningskandidat, hvis der ikke sker noget drastisk. Det ændrer sig dog næppe på Nordsjællands kunstgræs, der står langt bedre til hjemmeholdet - sjovt nok. At Silkeborg må undvære deres største offensivtrussel, Marvin Pourie, gør ikke kampen nemmere for udeholdet.
Odds på FC Nordsjælland – Silkeborg hos bet365:
1 – 1,66 , X – 3,75 , 2 – 5,00
AC Horsens – AaB
AaB-spillerne var godt trætte af FC Nordsjællands udligning kort før slutfløjt i sidste runde, og virker stadig som et hold, der kan drille alle andre hold i Superligaen. Deres gruppe af unge spillere får større og større indflydelse, og man har især i offensiven et godt flow i spillet, der ikke bliver dårligere af at have Nicklas Helenius til at holde modstandernes forsvar beskæftiget.
Horsens viste dog på den ellers møgsvære udebane i Haderslev, at man kan slå alle på fysikken, og deres midtbane har her et klart overtag i forhold til AaBs mere bevægelige af slagsen. Den Gule Fare er i det hele taget ved at finde formen fra sidste sæson, og ligner favoritten mod nordjyderne. Især den unge keepr Frederik Rønnow og den lige så unge Troels Kløve ligner kommende superligaprofiler, og deres kynisme, når de når frem til chancer, er beundringsværdig. Derudover må selvtilliden være helt i top efter den flotte udesejr over Elfsborg, der dog også kan have trættet nogle af spillerne. Det problem har AaB ikke, og derfor skal man måske gardere sig med et kryds.
Odds på AC Horsens – AaB hos bet365: 1 – 2,10 , X – 3,40 , 2 – 3,40
Brøndby IF – SønderjyskE
Efter
en flot start på sæsonen er sønderjyderne begyndt at virke, som om
de er ved at falde tilbage i deres naturlige leje. Som den nye
landsholdsspiller, Lasse Vibe, kommenterede efter et sløjt
hjemmebanenederlag, er det ikke fordi at SønderjyskE har kvalitet
til hverken Champions League eller bare et mesterskab, men de er
meget dygtige til at udnytte deres spidskompetencer, og knap så dygtige,
når modstanderen får held med at spille uden om deres fysik og
vinde andenboldene, som det var tilfældet mod AC Horsens, der
fortjent vandt i Haderslev.
Brøndby må derimod være tændte på en blanding af arrigskab og retfærdighedssøgen, efter de på en eller anden måde forlod Århus uden point i sidste spillerunde. Med 1-3 nederlaget ligger de stadig under stregen, og er derfor på en eller anden måde nødt til at satse offensivt, når SønderjyskE gæster Brøndby Stadion. Det kan blive fatalt mod et snedigt hold, der sjældent taber klart flere gange i træk, og dertil har et meget hurtigt omstillingsvåben i duoen Antipas/Vibe. Sønderjyske har ikke vundet på Brøndby Stadion i de seneste ti forsøg, men en gang skal jo være den første.
Odds på Brøndby IF –
SønderjyskE hos bet365: 1 – 2,10 , X – 3,40 , 2 – 3,40
FC København – AGF
AGF
fik i sidste spillerunde sæsonens første sejr, og den faldt endda
mod rivalerne fra Brøndby, men det var knagme ikke uden en vis
mængde held – og effektivitet i de afgørende situationer. En
udekamp mod et selvtillidsfuldt FCK-mandskab er ikke nogen
ønskeposition for noget hold, selvom AGF traditionelt har det godt
med at spille mod FCK og tit får point i Parken. Her er Peter Sørensens tæft for den defensive organisation altafgørende, for FCK vil komme med hovedet fyldt med damp på baggrund af den flotte udesejr over Club Brügge. Det kan danne baggrund for en lille overraskelse, da FCK tidligere har haft problemer med arrogance, når det går godt, hvilket har givet blottelser i forsvaret - blottelser, som AGF har evnerne til at straffe, trods alt.
FCK er dog det bedste hold på papiret, såvel som i tabellen, og den unge spydspids Andreas Cornelius evne til at stå på de rigtige steder i forhold til FCK-kanternes indtil nu meget skarpe indlæg kan give et AGF-forsvar med store placeringsvanskeligheder en ærgerlig oplevelse. AGF'ernes trup er dog ved at være helt skadesfri, og den brede bænk - samt muligheden for at drille den anden vej med store Søren Larsen - gør opgaven svær, men slet ikke umulig. Man har trods alt hentet fem point i de sidste fire kampe mod Løverne.
Odds på FC
København – AGF hos bet365: 1 – 1,44 , X – 4,33 , 2 – 7,00
Randers FC – Esbjerg fB
Esbjerg må være pænt
frustrerede over deres start i Superligaen, der har budt på fint
spil men få point, et typisk oprykkersyndrom i Danmark. Man ligger
således nummer sjok med et enkelt point, og er nu nærmest pisket
til at opnå et godt resultat i Randers, som ikke er nogen nem
udebane, især ikke efter randrusianerne har fået den taktisk smarte
Colin Todd som cheftræner. Esbjerg har dog netop forstærket offensiven med den snu Kenneth Fabricius, der var blevet til overs i SønderjyskE, og han kan sagtens blive joker mod Randers i oprykkeropgøret.
Randers fremstår derimod som den
lidt klogere oprykker, i hvert fald efter massakren i Haderslev i
første runde. Derfra er der stadig kommet bedre styr på spillet,
man har vundet over lokalrivalerne AGF, og for øjeblikket er Randers
i det hele taget en mindre sandsynlig nedrykker end Brøndby. Og Esbjerg, for den sags skyld. Randers var lidt trynede i Herning i sidste spillerunde, men deres målscorer, Tidiane Sane, holder høj, høj superligaklasse og hans tilstedeværelse på midtbanen alene er en stor trussel for Esbjerg, der nok bør håbe på det ene point. Oversatsning i Randers kan være katastrofalt.
Odds
på Randers FC – Esbjerg fB hos bet365: 1 – 2,37 , X – 3,40 , 2
– 2,87
Spilforslag fra BettingExpert
AGF får det ene point i parken: 4,33 hos bet365
Quincy Antipas scorer første mål på Brøndby Stadion: 10,00 hos Unibet
FC Midtjylland scorer i begge halvlege mod OB: 3,40 hos bet365
Læs mere
Du skal være logget ind for at kunne lave en kommentar! Registrer + eller log ind i øverste højre hjørne.



.jpg)
















