Chelsea - Arsenal
Af Markus, BettingExpert.com | Opdateret

Kampstart: 29. oktober, 13:45
Begge hold har spillemæssige problemer. Arsenal ligger på en 7. plads mens Chelsea ligger på en 3. plads. For Arsenal's vedkommende er der defensive problemer, og offensiven er primært bygget op om en spiller, Robin van Persie. Chelsea får for mange røde kort og er for ukoncentrerede og ufokuserede.
Kampen starter kl. 13:45. Desværre er det kun 2. halvleg, der vises live på 6'eren, da Everton - Manchester United overlapper Chelsea - Arsenal.
Bookmakerne har vurderet Chelsea til at være rimelig klare favoritter i et meget interessant og spændede opgør i Premier League. To store hold, der ikke kan få det til at fungere helt, og som allerede er sat med en del point i Premier League.
Vind en Ipod Nano hos Bet24. Klik her og læs hvordan.
Halloween promotions hos Bet24.
Læs vores optakt her
Systemskifte i den engelske Premier League
Chelsea er stadig en del af toppen i Premier League, og det har de været siden begyndelsen af 00'erne. Siden årtusindeskiftet har de vundet 3 engelske mesterskaber, og de er blevet nummer to 4 gange. I 2001/2002 sæsonen var det Arsenal, der vandt det engelske mesterskab. Siden da har mesterskabet været delt mellem kun to klubber: Chelsea og Manchester United. Hele 5 titler i den periode kan United prale af. Overraskende nok er det ikke nogen af de to, der ligger nummer 1 Premier League. Det er et andet hold fra Manchester, nemlig Manchester City. I weekenden vandt de højst overraskende over med hele 6-1 over Manchester United, der faldt fuldstændig sammen i slutningen af kampen. Manchester City har et forspring på 5 point ned til Manchester United på 2. pladsen, mens der er 6 point ned til hhv. Chelsea og overraskelsen Newcastle på 3. - 4. pladsen. Det ligner unægteligt, at der er ved at komme et systemskifte i engelsk fodbold. Spørgsmålet er bare, om Manchester City kan holde dampen oppe og undgå interne stridigheder og problemer, som de ellers er gode til at skabe.
Det må siges, at Chelsea's sæsonstart ikke har været tilfredsstillende. En 3. plads er såmænd en ganske acceptabel placering så tidligt på sæsonen, men hvad der ikke er godt nok, er at de allerede er 6 point efter nummer 1, og at spillet har været skuffende - rigtig skuffende. Det hænger ikke rigtig sammen for Chelsea, og de har svært ved at få spillet til at fungere. De store stjerner fokuserer for meget på sig selv og deres individuelle kvaliteter i stedet for at tænke som et hold, et kollektiv. I midtugen spillede Chelsea på udebane mod Everton i Carling Cuppen. Et opgør der endte 1-1 efter ordinær spilletid, og derfor skulle der forlænget spilletid til, før sagerne var afgjort. I den ordinære spilletid fik målmand Russ Turnbull en udvisning, og det samme fik Drenthe for Everton i den forlængede spilletid. Det lignede, at der skulle straffesparkskonkurrence til, førend sagerne var afgjort, men fire minutter før den forlængede spilletid udløb, scorede Daniel Sturridge til 2-1, og dermed gik Chelsea videre. I Premier League opgøret i sidste weekend gik det endnu dårligere. På udebane mod oprykkerne fra QPR var alt andet end en sejr uacceptabelt. Allerede efter 10 minutters spil var de bagud på en straffesparksscoring af Heidar Helguson, og det var kampens eneste mål. Både Jose Bosingwa og Didier Drogba fik direkte rødt kort i første halvleg. Det er en vigtig kamp for Chelsea mod Arsenal, da et nederlag vil distancere dem endnu mere til duksene fra Manchester City.
12 point efter nummer 1
Arsenal er stykke fra tidligere tiders styrke. De er blevet distanceret af mere købestærke hold som dagens modstander fra Chelsea eller førerholdet fra Manchester City. Krisen har kradset i klubben igennem det meste af sæsonen, da der var store spillemæssige problemer i starten, og da flere af spillerne gerne ville væk i sommerens transfervindue. Væk kom flere af dem også, men fuldgode erstatninger er ikke kommet ind, og det betyder, at Arsenal er sårbare over for skader og karantæner til de bærende spillere. Arsenal ligger på en 7. plads i Premier League med 13 point i 9 kampe. Det er blevet til 4 sejre, 1 uafgjort og 4 nederlag. Målscoren lyder på 15-18. De led et historisk nederlag i 3. runde, da de tabte med hele 8-2 på udebane over Manchester United. Det var virkelig et nederlag, der gjorde ondt.
De er inde i en resultatmæssig god periode, da de har vundet deres seneste 4 kampe; 2 kampe i Premier League, 1 kamp Champions League og 1 kamp i Carling Cuppen. 3 af de 4 sejre har dog været med et enkelt mål. Selvom resultaterne har været gode, så har spillet desværre ikke været det. Forsvaret laver alt for mange fejl og er alt for usikkert, mens det offensive spil primært er baseret på Robin van Persie. Har han en dårlig dag, ja - så har Arsenal's offensiv store problemer. Det er svært at se, hvordan de skal kunne vinde over Chelsea, der trods alt har vist større spillemæssige kvaliteter på trods af et par dårlige resultater. Arsenal skal være mere end glade for point i det tidlige lørdagsopgør.
Trupstatus hos Chelsea
To spillere er i karantæne, og det er Didier Drogba i angrebet og reservemålmand Ross Turnbull, der blev udvist i Carling Cup kampen i onsdags mod Everton. Fernando Torres er tilbage i truppen efter at have udstået sin karantæne. Michael Essien og Ramires er begge ude med skader.
Chelsea havde følgende startopstilling på udebane i Premier League mod QPR:
| 1 | P. Cech | |
| 3 | A. Cole | |
| 4 | David Luiz | |
| 8 | F. Lampard | |
| 10 | Mata | |
| 11 | Didier Drogba | |
| 12 | J. Obi Mikel | |
| 16 | Raul Meireles | |
| 17 | Jose Bosingwa | |
| 23 | D. Sturridge | |
| 26 | J. Terry |
Trupstatus hos Arsenal
Ingen spillere er i karantæne. Thomas Vermaelen er tvivlsom, og det er en alvorlig svækkelse af en i forvejen skrøbelig defensiv. Han kan eventuelt blive forceret til at spille mod Chelsea, men det vil slet ikke gavne hans skade. Derudover er Bacary Sagna, Jack Wilshere og Carl Jenkinson alle tre ude med skader.
Arsenal havde følgende startopstilling på hjemmebane mod Stoke i Premier League:
| 4 | P. Mertesacker | |
| 6 | L. Koscielny | |
| 8 | Mikel Arteta | |
| 11 | Andre Santos | |
| 13 | W. Szczesny | |
| 14 | T. Walcott | |
| 16 | A. Ramsey | |
| 17 | A. Song | |
| 20 | J. Djourou | |
| 27 | Y. Gervinho | |
| 29 | M. Chamakh |
Vores syn på Chelsea - Arsenal
John Terry er under kritik i de engelske medier. Der er meget fokus på ham, efter at han i kampen mod QPR efter sigende skulle have råbt "fucking black cunt" til Anton Ferdinand. Han er blevet bombarderet af medierne, og der er flere der gerne ser ham hårdt straffet. Denne negative opmærksomhed uden for banen, kan være med til at fjerne fokus på banen. Chelsea er favoritter, da de igennem sæsonen har vist mest stabilitet og har spillet bedst fodbold. Derudover betyder det også rigtig meget, at de spiller hjemme på Stamford Bridge. Chelsea-spillerne er gerne meget fysiske, og de overtænder en gang i mellem, hvilket kommer til udtryk i en del røde kort til dem. Det er altid spændende og intenst, når de engelske tophold mødes, og begge hold vil gøre alt for ikke at tabe. Kampen om midtbanen bliver vigtig, og der vil være fight kamp om hver eneste meter. Et rødt kort i kampen, er faktisk slet ikke usandsynligt. Bookmakerne er uenige om, hvor stor chance der for en udvisning til et af holdene. Centrebet giver odds 3,00 for et rødt kort, mens Betsafe tilbyder hele odds 4,25. Det virker som et ganske fornuftigt spil, og det bliver vores anbefaling til kampen.
Vind en Ipod Nano hos Bet24. Klik her og læs hvordan.
Halloween promotions hos Bet24.
God kamp!
Skriv en kommentar
Læs venligst vores debat manifest inden du kommenterer





