Chelsea - Liverpool Optakt
Af Markus, BettingExpert.com | Opdateret
Kampstart: 20. november, 17:00.
Hverken Chelsea eller Liverpool kan være helt tilfredse med deres spil og resultater for tiden. Liverpool fik skuffende kun 0-0 hjemme på Anfield Road, mens Chelsea kun vandt 1-0 på udebane over Blackburn. Chelsea ligger nummer 4, mens Liverpool ligger nummer 7 i Premier League.
Klokken 17:00 fløjtes kampen i gang, og den vises live på 6'eren.
Bookmakerne vurderer Chelsea til at vinde i over 50 % af tilfældene, og det virker rimelig højt sat. Liverpool er ikke uden chancer, selvom Steven Gerrard måske ikke spiller.
Læs vores optakt her.
Kan Chelsea komme tilbage på sporet?
Chelsea vil gerne spille med i toppen af Premier League, og de ligger da også på en 4. plads. Det er dog bare ikke godt nok. De har ambitioner om at vinde mesterskabet hver sæson, og så er en 4. plads efter 11 runder ikke acceptabelt. De er ydermere hele 9 point efter Manchester City på 1. pladsen. Det kan godt se ud som om, at løbet næsten allerede er kørt. Sæsonen er dog stadig ung, og meget kan nå at ske, men 9 points forspring er alligevel en hel del. De er 4 point efter Manchester United på 2. pladsen, mens de er 3 point efter sæsonens helt store overraskelse fra nyoprykkede Newcastle på 3. pladsen. Deres målscore lyder på 24-15. Spillet har for Chelsea's vedkommende ikke været godt nok. Der mangler en smule sammenhæng imellem kæderne, og det virker som om, at flere af spillerne fokuserer mere på individuelle præstationer end på, hvordan det går holdet. De svinger rigtig meget i deres præstationer, men specielt på det sidste har det været ret galt. Landskampspausen kom meget belejligt for Chelsea. De vandt deres sidste opgør 1-0 på udebane over Blackburn, men inden da var det blevet til et skuffende 1-1-resultat på udebane mod belgiske Genk i Champions League, et udmygende 3-5 nederlag hjemme på Stamford Bridge til Arsenal, sejr over Everton efter forlænget spilletid i Carling Cuppen, og 1-0 nederlag på oprykkerne fra Queens Park Rangers i Premier League. Chelsea skal tilbage til på sporet, og det kan de passende komme i søndagens eneste Premier League kamp. Det bliver dog svært for dem i en kamp mod Liverpool, der har en tendens til at skuffe mod de mindre hold, og så spille deres allerbedste mod de store hold. Fernando Torres var en rigtig dyr spiller for Chelsea, og han har slet ikke levet op til de forventninger, der har været til ham. I indeværende sæson har han kun scoret 2 mål i Premier League, og de mange skuffende indsatser kostede ham en plads i startopstillingen i den sidste Premier League kamp.
Hvornår vinder Liverpool det engelske mesterskab?
Sidste gang Liverpool vandt det engelske mesterskab var i sæsonen 1989/1990. De fik en 2. plads i 2008/2009 og i 2001/2002, men ellers har det været nogle ekstremt skuffende sæsoner for Liverpools vedkommende. Champions League triumfen i 2004/2005 trækker dog en del op, men det er stadig et faktum, at de ikke har vundet mesterskabet i over 20 år, og nok heller ikke gør det i indeværende sæson. I Premier League ligger de nummer 6 med 19 point efter 11 runder. Det er blevet til 5 sejre, 4 uafgjorte og 2 nederlag. Målscoren lyder på 14-10. De er hele 12 point efter Manchester City på 1. pladsen, mens de er tre point efter modstanderne fra Chelsea. De har det samme antal point som Arsenal. Liverpool svinger ekstremt meget i deres præstationer. Mod de dårlige hold har de gerne svært ved at skabe spillet og komme frem til de afgørende målchancer, mens deres spil er langt bedre mod de større hold. De har blandt andet slået Arsenal 2-0 på udebane, og spillede hjemme 1-1 mod Manchester United - en kamp som de måske burde have vundet, da de uden tvivl havde de største chancer. De har to rigtig gode angribere i Luis Suarez og Andy Carroll, og specielt Suarez har set rigtig godt ud på det seneste. Han bevæger sig meget, har et stærkt skud, og er en evig trussel over for et forsvar, der ikke holder øje med ham. Det er et minus for Liverpool, atSteven Gerrard er tvivlsomt, men det kunne godt tænkes, at han bliver klar til sådan en stor kamp.
Trupstatus hos Chelsea
Ingen spillere er i karantæne. Kun langtiddsskade Essien er ude. Det er altså et rigtig stærkt hold Chelsea kan stille med.
Chelsea havde følgende startopstilling i det sidste opgør i Premier League mod Blackburn:
| 1 | P. Cech | |
| 3 | A. Cole | |
| 26 | J. Terry | |
| 33 | Alex | |
| 2 | B. Ivanovic | |
| 8 | F. Lampard | |
| 15 | F. Malouda | |
| 12 | J. Obi Mikel | |
| 7 | Ramires | |
| 23 | D. Sturridge | |
| 10 | Mata |
Trupstatus hos Liverpool
Ingen spillere er i karantæne. Steven Gerrard er meget, meget tvivlsom, mens Carragher er tilbage i truppen igen. Liverpool kan også stille med et rigtig stærkt hold.
Liverpool havde følgende startopstilling i det sidste opgør i Premier League mod Swansea:
| 25 | Pepe Reina | |
| 2 | G. Johnson | |
| 5 | D. Agger | |
| 37 | M. Skrtel | |
| 3 | Jose Enrique | |
| 19 | S. Downing | |
| 26 | C. Adams | |
| 21 | Lucas Leiva | |
| 14 | J. Henderson | |
| 7 | L. Suarez | |
| 9 | A. Carrol |
Vores syn på Chelsea - Liverpool
Chelsea er blevet gjort til favoritter, men de har på det seneste vist, at de har problemer med at skabe de helt store chancer og spille godt fodbold. Sejrene har været små og skuffelserne har været store. Det samme kan siges om Liverpool, der dog plejer at spille godt mod de store hold, og som kun har lukket 2 mål ind i de seneste 5 Premier League kampe. Offensivt har det dog haltet lidt. Det er en kamp, der kan blive en intens men målfattig affære, eller en kamp der kan blive eksplosiv og målrig. Det er svært at spå om, hvorvidt der kommer mange mål eller få mål. Det virker dog til at markedet generelt undervurderer Liverpool's chancer en lille smule i forhold til vores vurdering, og derfor virker det som et udmærket spil, at Liverpool ikke skulle tabe. Det giver pengene 2,09 gange igen hos 188bet.
Odds på kampen
Det bedste odds på hjemmesejren fås hos 888Sport, der giver pengene 1,91 gange igen, mens det uafgjorte resultat giver odds 3,67 hos Pinnacle. Udesejren til Liverpool giver odds 4,80 hos Betfair. Over 2,5 mål giver odds 1,93 hos Betfair, mens under 2,5 mål giver odds 2,04 hos Pinnacle.
Kampen fløjtes i gang klokken 17:00, og den vises live på 6'eren.
God kamp!
Skriv en kommentar
Læs venligst vores debat manifest inden du kommenterer


betting
Dengang Vestegnen jublede, da det blev 0-1 på Fort Brøndby


