Feedback

BettingExpert Feedback

Hvad vil du gerne fortælle os? Udfyld felterne nedenfor, så vil vi vende tilbage til dig snarest.

*Alle felter skal udfyldes
 
English Deutsch Dansk Italiano Svenska Srpski

Danmark - Sverige Optakt

Af Markus, BettingExpert.com | Opdateret

Danmark - Sverige

Kampstart: 11. november, 19:00.

Danmark tager imod naboerne fra Sverige i en venskabskamp i Parken. Begge hold er kvalificeret direkte til EM 2012 i Polen/Ukraine. Danmark via en 1. plads og Sverige som bedste 2'er. Danmark har en rigtig spændende trup, der nok skal sætte de svenske spillere på en hård prøve. 

Klokken 19:00 fløjtes kampen i gang, og den vises live på TV2 med optakt mellem 16:15-17:30. 

Danmark er gjort til favoritter i opgøret, og det er fuld fortjent. Oddsene er dog sat rimelig godt på 1X2, så der er ingen værdi at hente. Til gængeld forventer vi et målrigt opgør, og der er interessante odds. 

Læs Danmark - Sverige Odds her.

Få 1000kr. ekstra hos Bet24

Promotions hos Unibet

Læs vores optakt her. 

bet24
BookmakerDanmarkUafgjortSverige
bet24 2,20 3,25 3,25
bet365 2,25 3,25 3,25
betfair 2,32 3,30 3,35

Klar til EM 2012 i Polen/Ukraine

Det danske landshold med Morten Olsen i spidsen har fået en del kritik gennem tiderne. Alligevel har hans periode som landstræner været ganske succesfuld. Vi har deltaget i mange slutrunder på trods af, at vi er et lille land med et begrænset spillermateriale. De danske fans har rigtig høje krav til landsholdet, og nogle gange kan de krav være for høje. Danmark er ikke blandt de allerbedste i verden på trods af, at vi ligger på en delt 9.-10. plads i verden på FIFA's verdensrangliste sammen med Argentina. Vi ligger foran lande som Frankrig, Elfenbenskysten, Sverige og Rusland, mens vi ikke er særlig langt efter både Grækenland og Portugal. På forrige liste lå Danmark nummer 17, så vi er altså avanceret hele 7 placeringer - det skyldes primært den rigtige gode EM kvalifikation. 

Landstræner Morten Olsen har fået det optimale ud af det danske landshold, og hvis vi spiller lige så godt til EM, som vi gjorde mod Portugal i den afgørende kvalifikationskamp - ja, så er der rigtig gode chancer for et godt resultat i Polen/Ukraine. For et par uger siden forlængede han sin kontrakt med DBU med yderligere to år. Det var planlagt, at han skulle stoppe efter EM 2012, men nu fører han også Danmark igennem kvalifikationen til VM 2014 i Brasilien. Der har været en del kritik af denne genansættelse, mens hvis han gør det lige så godt i næste kvalifikation, som han allerede har gjort det, så er det en rigtig fornuftig beslutning. Her på BettingExpert mener vi, at det var et fornuftigt valg af DBU. Danmark har været igennem et generationsskifte, og det er vi begyndt at høste frugterne af. 

Danmark var placeret i EM kvalifikationsgruppe H sammen med Portugal, Island, Norge og Cypern. Portugal var store favoritter til at blive nummer 1, men ligesom ved forrige kvalifikation snød danskerne de portugisiske stjernespillere. Kollektivet besejrede individualisterne anført af den feterede verdensstjerne Christiano Ronaldo. Cypern fik kun 2 point, mens Island fik 4 point. Norge endte på 3. pladsen med 16 point - det samme som Portugal, der dog fik 2. pladsen på grund af en bedre målscore. 2. pladsen gør, at de skal spille play off kampe om at komme med til EM, og der skal de møde Bosnien Hercegovina - præcis samme scenario udspillede sig til kvalifikation til VM 2010 i Sydafrika. Portugal vandt begge opgør med 1-0, så det er et revanchelysten bosnisk mandskab, de møder. I den altafgørende kamp i sidste runde af kvalifikationen i gruppe H mødte Danmark Portugal hjemme i Parken. Danskerne spillede en fremragende kamp, og vandt fuld fortjent 2-1. Målene blev scoret af Michael Krohn-Dehli og Nicklas Bendtner. Det portugisiske mål blev scoret af Christiano Ronaldo direkte på frispark to minutter inde i overtiden. Uafgjort havde sendt Portugal direkte til EM, mens Danmark så skulle have spillet play off kampe. 

Daniel Agger har spillet de tre sidste kampe for Liverpool til fulde, og er dermed tilbage for fuld kraft siden sin skade, og han går formentlig direkte ind i midterforsvaret. Andreas Bjelland har virkelig fået sit gennembrud, og han virker til at være den perfekte partner til Daniel Agger i midterforsvaret. Han er netop solgt til hollandske Twente for 22 millioner kroner, hvor han vil starte efter EM. I angrebet er Nicklas Bendter begyndt at score mål, mens midtbanen består af de to kreative Brøndby-spillere Dennis Rommedahl og Michael Krohn-Dehli, der begge gør det rigtig godt for landsholdet, men så snart de spiller for klubben Brøndby, er deres præstationer markant dårligere. Den centrale midtbane er der hård kamp om. William Kvist er selskreven til den ene plads ifølge os, mens den sidste plads enten skal gå til Christian Poulsen eller Niki Zimling. 19-årige Jores Okore (han spiller for FC Nordsjælland, hvor han er makker med Andreas Bjelland i midterforsvaret) er udtaget for første gang nogensinde til landsholdet på grund af Simon Kjær's afbud. På den offensive midtbane (hængende angriber) har vi den bare 19-årige Christian Eriksen, der netop er kåret som Årest Spiller i Danmark ved TV2's award show mandag aften. Årest talent blev Nicolai Boilesen også fra Ajax, der også er 19 år, og han spiller venstreback, men er desværre skadet for tiden. Den danske trup er rigtig talentfuld og spændende, og der er et stort potentiale i den. Vi glæder os hvert fald til kampen mod Sverige, og vi glæder os endnu mere til at se det danske landshold i aktion til EM 2012 i Polen/Ukraine. 

 

Danmark - SverigeArvefjenderne fra Sverige

Det svenske landshold har ligesom det danske været igennem et mindre generationsskifte. Den største spiller hos naboerne fra den anden side af Øresund er uden tvivl Zlatan Ibrahimovic fra AC Milan. Han er en verdensstjerne, der spiller rigtig godt. Nogle gange bliver det offensive spil baseret for meget på ham, og har han en dårlig dag, kan det have alvorlige konsekvenser for den svenske offensiv. Han er en meget kontroversiel spiller og har netop udgivet en bog, der er blevet debatteret godt og grundigt. Også på banen er han kontroversiel, og han kan virke arrogant, overlegen og egoistisk, men samtidigt kan han også score de flotteste mål. I EM kvalifikationen var Sverige placeret i gruppe E sammen med Moldova, Finland, Ungarn, Holland og San Marino. San Marino var prügelknabe og fik ikke et eneste point eller scorede et eneste mål. Der var reelt kun to hold i puljen, der kunne spille med om kvalifikation til EM, og det var Sverige og Holland. Holland var fuldstændig suveræne og vandt 9 ud af 10 kampe. Sverige vandt 8 ud af 10 kampe og endte på 2. pladsen. I det sidste opgør tog Sverige på hjemmebane i mod netop Holland i et meget vigtigt opgør. Det så ud til, at de skulle spille play off kampe, men via en 3-2 sejr over Holland og en dansk sejr på 2-1 over Portugal blev de den bedste to'er fra de 9 grupper, og dermed kvalificerede de sig alligevel direkte til EM 2012 i Polen/Ukraine. Kampen mod Holland var spændende og intens, og den indeholdt flere skiftende føringer. Kim Källström scorede til 1-0 efter et kvarters tid, mens Huntelaar reducerede for Holland bare 8 minutter efter. Kort inde i anden halvleg scorede Dirk Kuyt til 2-1 men på bare fire yderligere minutter havde Sverige scoret to mål af Sebastian Larsson og Ola Toivonen, og dermed var en sejr på 3-2 sikret. Kampen mod Danmark har ingen reel betydning, og derfor forventer vi at se et offensivt indstillet svensk mandskab, der vil have hævn for de to sidste nederlag på 1-0 mod Danmark. 

Trupstatus hos Danmark

Det forlyder dog, at både Nicklas Bendtner og Anders Lindegaard havde lidt småskavanker ved mandagens træning. Landstræner Morten Olsen har udtalt, at der vil blive eksperimenteret en del med opstillingerne, at Anders Lindegaard og Thomas Sørensen vil få en kamp hver i målet (Danmark spiller fire dage efter mod Finland i Esbjerg), og at der skal spares på de spillere, der har spillet mange kampe for deres klubber (Christian Eriksen, Niki Zimling og Simon Poulsen blandt andet). Dennis Rommedahl er tvivlsom, og Simon Kjær er ikke en del af truppen. 

Danmark havde følgende startopstilling i den sidste landskamp mod Portugal: 


Thomas Sørensen

William Kvist

Simon Kjær

Andreas Bjelland

Lars Jacobsen

Michael Krohn-Dehli

Michael Silberbauer

Niki Zimling

Christian Eriksen

Dennis Rommedahl

Nicklas Bendtner

 

Trupstatus hos Sverige

Landstræner Erik Hamrén har udtalt, at de vil stille i stærkeste og tage kampen meget seriøst, men mon ikke der alligevel bliver eksperimenteret lidt med opstillingen. Svenskerne skulle efter sigende kun have en enkelt skade, og det er til Tobias Hysen. 

Sverige havde følgende startopstilling i den sidste landskamp mod Holland:


Andreas Isaksson

Olof Mellberg

Martin Olsson

Daniel Majstorovic

Mikael Lustig

Kim Källström

Anders Svensson

Rasmus Elm

Sebastion Larsson

Johan Elmander

Ola Toivonen

Vores syn på Danmark - Sverige

Vi tror, at det vil blive en offensiv kamp. Det er en venskabskamp, hvor der vil blive prøvet forskellige systemer, taktikker og spillere i forsøget på at finde den mest optimale opstilling. Det må nødvendigvis medføre visse kommunikationsproblemer blandt spillerne. Det kan både være med til at skabe chancer, men også være med til at destruere chancer, da offensiven måske ikke er sammenspillet, mens det vil give huller i defensiven. I fire ud af Danmarks seks seneste kampe har der været over 2,5 mål, mens det for svenskernes vedkommende gælder, at der har været over 2,5 mål i fem af de seneste seks kampe. Svenskerne vil være opsatte på at få hævn over danskerne efter deres to seneste nederlag og komme offensivt til kampen. Det er en venskabskamp, så alt kan ske, og derfor skal indskud altid holdes nede, når der spilles på disse kampe. Over 2,5 mål giver odds 2,17 hos Canbet, og det er et lille indskud værd, selvom det har været målfattigt i de seneste tre opgør mod arvefjenderne. 

Odds på kampen

Det højeste odds på hjemmesejren til danskerne er hos Betfair, der giver pengene 2,32 gange igen. Det uafgjorte resultat giver odds 3,42 hos Pinnacle, mens udesejren til arvefjenderne fra Sverige giver odds odds 3,30 hos Pinnacle. Over 2,5 mål giver odds 2,17 hos Canbet, mens under 2,5 mål giver odds 1,78 hos 188bet

Kampen fløjtes i gang klokken 19:00, og den vises live på TV2 med optakt fra kl. 16:15-17:30. 

Læs Danmark - Sverige Odds her

Få 1000kr. ekstra hos Bet24

Promotions hos Unibet

God kamp!




Skriv en kommentar

Læs venligst vores debat manifest inden du kommenterer

Log in to comment or create an account