EM 2012 Seedning

Af Markus, bettingexpert.com | Opdateret

EM 2012 Seedning21. november, 10:00

Alle deltagerne til EM 2012 er fundet. Seedningen er foretaget. Det eneste, der mangler lige nu, er lodtrækningen til grupperne. Danmark er desværre havnet i sidste seedningslag, og det skyldes blandt andet, at Polen og Ukraine bliver placeret i det første seedningslag, fordi de er værter for turneringen. 

Allerede nu er der ønskemodstandere og modstandere, vi for alt i verden skal undgå. Lodtrækningnen til grupperne finder sted den fredag den 2. december 2011 kl. 18:00 og kan følges live her på BettingExpert. 

 

EM 2012 Seedning

Polen og Ukraine er automatisk placeret i det øverste seedninglag, fordi de er værtsnationer. På UEFA's koefficient-liste ligger Danmark nummer 11, hvilket ville være nok til en placering i 3. seedningslag, men på grund af at både Polen (28) og Ukraine (15) ligger bag Danmark, ryger vi altså 2 pladser ned af listen, og er dermed akkurat ude af det 3. seedningslag. Vi kan dog trøste os med, at Frankrig også ligger i 4. seedningslag, og derfor kan vi ikke trække dem i lodtrækningen til grupperne. 

Seedningslagene er som følgende: 

Seedningslag 1
 Ukraine
 Polen
 Spanien
 Holland

 

Seedningslag 2
 Tyskland
 Italien
 England
 Rusland

 

Seedningslag 3
 Kroatien
 Grækenland
 Portugal
 Sverige

 

Seedningslag 4
 Danmark
 Frankrig
 Tjekkiet
 Irland

 

Fra det øverste seedningslag vil Polen eller Ukraine klart være at foretrække som modstandere, da det er to hold, som Danmark gerne skal slå. De regerende Europa- og verdensmestre fra Spanien vil være skrækmodstandere, mens Holland (nummer 2 ved VM 2010 i Sydafrika, hvor de slog Danmark i gruppe E med 2-0) også vil være en rigtig slem modstander. 

Fra det andet seedningslag er Tyskland nok den sværeste modstander. Italien spiller defensivt, og Danmark burde kunne opnå et uafgjort resultat. England plejer at skuffe til de store turneringer, mens Rusland nok er det hold, hvor Danmark vil have de største muligheder for en sejr. 

Fra det tredje seedningslag vil Grækenland slet ikke være noget dårligt hold at trække. Det kan dog bare godt gå hen og blive en meget kedelig kamp mod dem med deres defensive indstilling. Sverige har vi slået flere gange, og dem har vi et godt tag på. Portugal slog vi i kvalifikationen til EM 2012, men dem vil vi helst gerne undgå, da de har nogle rigtig gode offensive kvaliteter. Kroatien er et hold i markant fremgang, og de har et rigtig godt hold, som dem skal vi også gerne undgå. 

Der kan selvfølgelig opstå mange forskellige scenarier, men vi kan godt tegne et billede af en drømmegruppe og en skrækgruppe:

Skrækpulje
 Spanien
 Tyskland
 Kroatien
 Danmark

 

Drømmepulje
 Polen
 Rusland
 Sverige
 Danmark

Du skal være logget ind for at kunne lave en kommentar! Registrer + eller log ind i øverste højre hjørne.