Holland - Tyskland

Af Foldvary, bettingexpert.com | Opdateret

Holland - Tyskland OptaktIneffektiv og uskarpt! Så kort kan Hollands pauvre indsats mod Danmark beskrives. Tyskland viste sig at være mest effektive i opgøret mod Portugal, og de kunne hive en smal 1-0 sejr i land. Hele 7 spillere fra det tabende Champions League finale-hold fra Bayern München var i startopstillingen. 


Du kan få 1000 kr. i bonus hos bet365 og dermed få endnu mere ud af EM. Du kan desuden deltage i vores 20.000 kr. EM konkurrence her.

Gå til bet365 og spil på EM


Kampstart, onsdag den 13. juni kl. 20:45. Kampen kan ses på DR1.

Holland skuffede katastrofalt i åbningskampen i gruppe B. De hollandske favoritter fik slet ikke den start som fans, presse og spillerne havde regnet med. På forhånd lignede det en walkover, men de danske drenge kæmpede heroisk som en flok vikinger på togt. Krohn-Dehli plyndrede og splittede det hollandske midterforsvar ad med sit smarte træk og konsekvente skud mellem benene på målmand Stekelenburg. Ekstatisk jubel blandt de danske rooligans og desillusion blandt Oranje's orangeklædte fans og spillere. 

 

Der er vist ingen tvivl om målmandspositionen på hverken det tyske eller hollandske hold, hvor begge målmænd hører til i den absolutte elite i Europa. Den tyske jerndefensiv blev sat på en gevaldig prøve mod de portugiske ekvillibrister i slutningen af kampen, hvor Christiano Ronaldo og resten af de portugisiske spillere kæmpede for det udlignende mål. Havde det ikke været for en yderst velspillende Hummels i det tyske midterforsvar, kunne portugiserne meget vel have banket bolden i bag Manuel Neuer i det tyske mål, der ellers også diskede op med flere gode redninger.  Begge forsvar viste altså usikkerhedsmomenter, og det bliver interessant at følge de offensive hollandske midtbanespillere og angribere i forsøget på at bryde den tyske mur ned. Tyskerne kan til tider have svært ved selv at skulle skabe spillet og selv føre bolden frem. De hurtige omstillinger og kontraspillet er til gengæld en force de mestrer til nærmest perfektion, og der fik englænderne virkelig ørerne i maskinen i ottendedelsfinalen ved VM 2010, hvor det blev til et forsmæderligt nederlag på hele 4-1 efter en pragtpræstation af et ungt tysk hold. VM 2010 var gennembruddet for flere unge tyske spillere deriblandt Khedira og Özil, der nu begge to spiller for de spanske mestre Real Madrid. 


Det hollandske forsvar får tilført noget rutine og stabilitet i form af Mathijsen, der var ude med en skade mod netop Danmark. Det betyder, at Vlaar formentlig ryger i af startopstillingen. Turneringens yngste spiller findes på det hollandske landshold - venstreback Jetro Willems er bare 18 år gammel, og det var tydeligt at se, at han havde ungdommens ukuelige opportunisme, men at han samtiden manglede den erfaring og rutine, der kommer jo flere kampe på internationalt højt niveau, man spiller. 

Hollands Form
Hjemmehold Udehold Resultat
England Holland
2:3
Holland Bulgarien
1:2
Holland Slovakiet
2-0
Holland
Nordirland
6-0 
Holland Danmark 
0-1
Tysklands Form
Hjemmehold Udehold Resultat
Tyskland Holland
3:0
Tyskland
Frankrig
1:2 
Schweiz
Tyskland 5:3
Tyskland
Israel
2:0
Tyskland
Portugal
1:0

Startopstillinger

Forventede startopstillinger : 

Holland Tyskland
Stekelenburg
Neuer
Van Der Wiel
Boateng
Heitinga
Hummels
Mathijsen
Badstuber
Willems 
Lahm
Van Bommel
Khedira
de Jong
Schweinsteiger
Sneijder
Müller
Robben 
Özil
Afellay/Van Persie
Podolski/Schürrle
Van Persie/Huntelaar
Gomez


Hollands store problem i kampen mod Danmark var ikke at skabe afslutninger og spille sig til store chancer - hele 28 forsøg på mål havde de i kampen. Deres problem i kampen, og som også kan blive deres akilleshæl mod Tyskland, var deres store ineffektivitet. Bare 8 af de 28 forsøg var inden for målrammen, og når man skyder så skævt, er det altså svært at vinde. Effektiviteten skal forbedres markant, hvis de vil gøre sig forhåbninger om sejr og håb for videre avancement. 

På midtbanen ser der ikke ud til at ske de store ændringer på hverken det tyske eller hollandske hold. Arjen Robben er en fremragende tekniker, der er rap på fødderne og hurtig til at opfange målchancerne. Desværre (for Oranje) har han en tendens til at blive selvisk i modgang, og det skete netop mod Danmark. Han driblede for meget og tog håbløse beslutninger. Robin van Persie havde bestemt heller ikke sin bedste dag i angrebet, og lige lidt hjalp indskiftningen af Huntelaar. Flere åbne og store chancer kom de to frem til, men effektiviteten og den afgørende kynisme manglede, og har man ikke det på EM-niveau - ja, så taber man altså kampe. Det kan tænkes, at træner Bert van Marwijk vil ændre i opstillingen for at skabe noget mere dynamik, fart og effektivt i angrebet/offensive midtbane. Det ville ikke være tosset at tage den unge Afellay ud på bænken, og så sætte van Persie fra angrebet ud på kanten, og så have Huntelaar som targetmand helt oppe i front. 

 

Der var stor tvivl om, hvem tyskerne ville starte med oppe i front mod Portugal; Gomez eller Klose. Det endte med, at Gomez fik chancen, og det var en klog beslutning af træner Joachim Low, da Gomez på flot vis headede det afgørende mål ind. Klose stod ellers klar på sidelinjen til at afløse ham, men da målmageren fra Bayern München scorede, måtte Klose en tur tilbage på bænken og vente i yderligere et par minutter. Grundet Gomez gode kamp forventes det, at han vil starte inde. På midtbanen er der dog lidt mere tvivl om eventuelle ændringer, da både Marco Reus, Andre Schürrle og Mario Götze presser på for en plads en startopstillingen. Umiddelbart ligner det dog, at Joachim Löw giver genvalg til hele holdet. 

Holland - Tyskland Odds

 

Holland er i en situation, hvor de er tvunget fremad banen. Uafgjort kan teoretisk stadig godt sende dem videre, omend det bliver noget sværere, og flere andre resultater skal så også flaske sig deres vej. Kampen er af bookmakerne vurderet lige, men med en lille fordel til de effektive tyskere. Interessant bliver det at se, om Oranje kan finde effektiviteten igen, og om de kan få gang i målscoringen. Der er ingen tvivl om, at det er verdensklasse angribere, de har. Van Persie blev topscorer i den engelske Premier League, mens Huntelaar blev topscorer i den tyske Bundesliga. Sneijder kan på den hollandske midtbane lægge de mest præcise afleveringer, og kan Khedira og resten af den tyske midtbane ikke få stoppet ham, er der rigtig gode muligheder for en hollandsk scoring. Tyskerne skal bestemt også have mulighed for at score med en Gomez på toppen, hvor Müller, Özil og Schweinsteiger kommer med milimeterpræcise indlæg. Gruppe B har indtil videre været målfattig med kun to mål i de første to kampe, men odds 1,75 for at begge hold scorer i kampen er for godt til at lade være - det har en betvalue på 105 %. 

 

Du kan desuden se vores Holland - Tyskland odds

 

Du kan få 1000 kr. i bonus hos bet365 og dermed få endnu mere ud af EM. Du kan desuden deltage i vores 20.000 kr. EM konkurrence her.

Gå til bet365 og spil på EM

Du skal være logget ind for at kunne lave en kommentar! Registrer + eller log ind i øverste højre hjørne.

God optakt. Jeg tror dog på en meget målfattig kamp, måske sågar 0-0. Tror ikek nogle af dem vil risikere alverden.