Tyskland - Grækenland
Af sørenJ, bettingexpert.com | Opdateret
Tyskerne er, som turneringen er skredet frem, næsten blevet til større favoritter end Spanien, som konsekvens af deres ubønhørlige kværnen af modstanderne. Grækerne regner ingen derimod med, og de kan spille uden pres overhovedet. Det lugter alt i alt af flere buler i forholdet imellem Tyskland og Grækenland, men tyskerne bør uden tvivl kunne jorde Hellas' blå sønner.
Du kan få 1000 kr. i bonus hos bet365 og dermed få endnu mere ud af EM. Du kan desuden deltage i vores 20.000 kr. EM konkurrence her.
Kampstart fredag d. 22. juni kl. 20.45. Kampen kan ses på TV2
Tyskerne ligner for tiden et hold, der ikke kan tabe, om de så roterede samtlige elleve mand og spillede med Manuel Neuer i front. Mod Danmark var det skræmmende at se, i hvor høj grad de kunne løbe et dansk hold i smadder, der havde gjort det selvsamme med Holland. Vel at mærke i første runde. Tyskernes fysik er i top, og disciplinen er et kapitel for sig, så to af de punkter, Grækenland traditionelt set er i stand til at skaffe point på, er de allerede noget overmatchede på.
På den anden side har grækerne ikke det mindste at tabe. Få havde på forhånd regnet med, at det overhovedet gik videre i første omgang, efter de første to kampe, men man må sige, at de har det med at knibe sig igennem turneringer med så små marginaler, at de knap er synlige for det menneskelige øje. De har en fighterevne, der kan kompensere for alverdens manglende kvaliteter, og de kan løbe næsten lige så lang tid som tyskerne, dog uden nær det samme schæferbid i offensiven, der er sløv som en gammel ske.
| Tysklands Form | ||
|---|---|---|
| Hjemmehold | Udehold | Resultat |
| Schweiz |
Tyskland |
5:3 |
| Tyskland |
Israel |
2:0 |
| Tyskland (n) |
Portugal |
1:0 |
| Holland (n) |
Tyskland |
0:1 |
| Danmark (n) |
Tyskland |
1:2 |
| Grækenlands Form | ||
| Hjemmehold | Udehold | Resultat |
| Grækenland |
Slovenien |
1:1 |
| Armenien |
Grækenland |
0:1 |
| Polen |
Grækenland |
1:1 |
| Grækenland (n) |
Tjekkiet |
1:2 |
| Grækenland (n) |
Rusland |
1:0 |
Startopstillinger
Forventede startopstillinger :
| Tyskland | Grækenland |
|---|---|
| Neuer |
Sifakis |
| Boateng |
Maniatis |
| Badstuber |
Tzavellas |
| Hummels | K. Papadopoulos |
| Lahm |
Torosidis |
| Khedira |
Papastathopoulos |
| Schweinsteiger |
Katsouranis |
| Müller |
Makos |
| Özil |
Samaras |
| Podolski |
Salpingidis |
| Gomez |
Gekas |
Oven i dette må man mod tyskerne undvære anfører Karagounis, der blev udsat for noget nær justitsmord i kampen mod russerne, da han fik et karantænegivende gult for at filme i en situation, hvor han skulle have haft straffespark. I hans fravær tilvælges Grigoris Makos efter al sandsynlighed.
Grækernes trup brillerer ikke på nogen måde ved sin bredde, og Karagounis' rutine og rolle som ubetinget krumtap på holdet kan ingen erstatte. Det står derfor klart, at Ethnikis-træner Fernando Santos vil prøve samme teknik mod tyskerne, altså en betonfunderet defensiv, hurtige kontraer og vigtigst af alt: Det første mål.
Tyskland - Grækenland Odds
Grækerne har et begrænset antal redskaber i værktøjskassen, og dem vil de forsøge at drage fordel af, så godt, de nu kan mod en overmagt som den tyske. Mendet blvier et stort problem for dem, at man kommer til at mangle Karagounis rutine, ro og evner som både matchspoiler, spilfordeler og målscorer. Her har man ingen umiddelbar erstatning, og i kampen for at matche tyskernes voldsomme midtbane bliver det afgørende.
Grækenland vil sandsynligvis prøve at dæmme op for Mesut Özils playmakeri ved at sætte enten en fremrykket Papastathopoulos eller Makos i haserne på ham, men for det første er det virkelig ikke nogen nem opgave, uanset hvem man er, og for det andet har tyskerne så mange tangenter i offensivklaveret, at de bare vil kunne prøve noget andet.
På papiret er dette altså kvartfinalernes skæveste matchning, men der er ugler i mosen. Tyskerne bør kunne vinde med solid overbevisning, men det kan meget vel være, at de kommer til at opleve mere weltschmerz, end de selv regner med. Et offensivt bet ville være at satse på, at grækerne holder krydset hjem til fuld tid.
Det bliver dog ikke til 2-2 eller derover, da det er urealistisk, at tyskerne slipper to mål ind mod et af turneringens ringeste angreb. Et spil på 0-0 eller 1-1 giver derimod pengene henholdsvis 11 og 9 gange tilbage hos bet365, og i forhold til at spille på tysk sejr er der langt bedre værdi i dette.
Hvis man går i den anden grøft, så har tyskerne jo en ubehagelig tendens til at blive bedre og bedre, jo længere turneringen skrider frem, og der er stadig masser af relativt uprøvede kræfter i den tyske trup, mens den græske efterhånden må være lidt tyndslidt. Her kan dødbolde blive nøglen mod det græske forsvar, for tyskerne har slet ikke fået det maksimale ud af deres endnu, taget i betragtning hvilke luftstyrker, de har i truppen. Godt nok havde de kun tre hjørnespark i kampen mod danskerne, men grækerne har til gengæld givet en del væk mod deres modstandere, og tyskerne vil uden tvivl afslutte mere end noget andet hold, grækerne mødte i den indledende runde. At første mål bliver scoret på hovedstød giver odds 5 ved bet365 til en betvalue på 105 procent, og det er bestemt brugbart. Forvent, at Hummels, Badstuber og Gomez vil være de foretrukne våben på den konto.
Du kan få 1000 kr. i bonus hos bet365 og dermed få endnu mere ud af EM. Du kan desuden deltage i vores 20.000 kr. EM konkurrence her.
Du skal være logget ind for at kunne lave en kommentar! Registrer + eller log ind i øverste højre hjørne.

Optakt til Tour de France 2013



