Tyskland - Italien
Af sørenJ, bettingexpert.com | Opdateret
Italien dominerede kvartfinalen mod England, men måtte alligevel ud i en udmarvende gang forlænget og straffesparkskonkurrence, før turen videre i EM var på plads. Det kan blive afgørende mod de tyske jernlunger.
Du kan få 1000 kr. i bonus hos bet365 og dermed få endnu mere ud af EM. Du kan desuden deltage i vores 20.000 kr. EM konkurrence her.
Træthed kan næsten ikke undgå at blive en faktor i semifinaleopgøret imellem Tyskland og Italien. Tyskerne havde en komfortabel kamp mod grækerne, hvor man havde roteret hele angrebet og alligevel formåede at tæve fire mål ind. Italien måtte derimod hele følelsesregisteret og igennem, da de slog England, og 120 minutters fodbold gør en stor forskel i forhold til 90, især i store kampe som denne unægteligt er.
Derudover spillede Italien som bekendt søndag, mens tyskerne sejrede allerede torsdag, så de har selvsagt haft to dage mere til at hvile ben og hoveder i. Det kan blive udslagsgivende for et hold som italienernes, der har en noget smallere trup at rotere fra.
| Tysklands Form | ||
|---|---|---|
| Hjemmehold | Udehold | Resultat |
| Tyskland |
Israel |
2:0 |
| Tyskland (n) |
Portugal |
1:0 |
| Holland (n) |
Tyskland |
0:1 |
| Danmark (n) |
Tyskland |
1:2 |
| Tyskland (n) |
Grækenland |
4:2 |
| Italiens Form | ||
| Hjemmehold | Udehold | Resultat |
| Italien (n) |
Rusland |
0:3 |
| Spanien (n) |
Italien |
1:1 |
| Italien (n) |
Kroatien |
1:1 |
| Italien (n) |
Irland |
2:0 |
| England (n) |
Italien |
0:0 (2:4 p) |
Startopstillinger
Forventede startopstillinger :
| Tyskland | Italien |
|---|---|
| Neuer |
Buffon |
| Boateng |
Abate |
| Hummels |
Chiellini |
| Badstuber | Bonucci |
| Lahm |
Balzaretti |
| Schweinsteiger |
Pirlo |
| Khedira |
Marchisio |
| Özil |
Montolivo |
| Reus |
De Rossi |
| Podolski |
Cassano |
| Gomez |
Balotelli |
Nøglen til en eventuel triumf over tyskerne ligger selvsagt hos EM's bedste låsesmed indtil videre, Andrea Pirlo. Arkitekten var helt i særklasse i kampen mod England, og hvis han får lov at pøse lige så mange genistreger rundt på banen mod tyskerne, kan det blive grumt for Spanien. Det er dog overvejende sandsynligt, at Jogi Löw ikke begår samme fejl som Roy Hodgson gjorde, og sørger for at have en markør i samme område som Pirlo, så han ikke får held med sit stort anlagte pasningsspil. Helt stoppes kan han dog næppe.
I front må man gå ud fra, at Italien nok engang starter med duoen Cassano/Balotelli, efter Balotelli spillede en glimrende kamp mod England og var noget uheldig med ikke at score. Hans hurtighed, styrke og evne til at rykke i dybden giver Holger Badstuber og Mats Hummels nok at se til, og han er i det hele taget en x-faktor, der kan ryste tyskerne i deres grundvold.
Tyskerne får brug for al deres tålmodighed, for Italien er på ingen måde så nem en nød at knække, som grækerne var, og som englænderne muligvis ville have været for dem. Mario Gomez kommer også i menneskehænder hos duoen Barzagli/Bonucci, der har deres specialer i at markere spillere ud af kampen, så meget af tyskernes offensiv vil gå over kanten.
Playmaker Özils vandrende stil vil samtidig gøre det svært for De Rossi og Montolivo at følge ham, og man kan groft sagt sig, at det at få stækket den lille supertekniker bliver lige så afgørende, som det er i forhold til Pirlo for tyskerne. Holdets bevægelighed afhænger af Özils blik for den dræbende aflevering, så det er muligt, at De Rossi kommer til at agere decideret overfrakke for ham.
Tyskland - Italien Odds
Italien må stille op uden Christian Maggio, der har karantæne efter sit gule kort mod England, men har igen Giorgio Chiellini klar efter dennes skade. Andrea Barzagli gjorde det glimrende mod England, og erstatter Chiellini, hvis han skulle få tilbagefald, mens Ricardo Montolivo igen erstatter Thiago Motta.
Hos tyskerne har vikar-offensivens gode kamp mod grækerne vel nok givet træner Löw lidt hovedbrud, og man kan i hvert fald roligt forvente, at Marko Reus får genvalg efter sin glimrende kamp, hvor han viste sig som et mere formstærkt alternativ til Thomas Müller. Podolski og Gomez er derimod, efter alt at dømme, tilbage i startopstillingen.
Det bliver næppe en kamp med voldsomt mange mål, da de to defensiver står stærkt, og det taktiske element kommer til at være i højsædet hos begge trænere. Hvis man kan tale om et svendestykke som træner, bliver kampen mod tyskerne et sådant for Prandelli, hvis han "bare" kan holde et uafgjort resultat i 90 minutter. Som nævnt tidligere, så kommer kræfterne til at være et problem for Italien, især hvis kampen nok engang ryger i forlænget, men det er absolut ikke umuligt for Azzurri, der har en enorm gejst og holdånd for tiden, som man også så det i kampen mod englænderne. Samtidig har Prandelli været ude med meldinger om, at man aldeles ikke har tænkt sig at parkere bussen, som det så moderne kaldes, men vil gribe kampen an ud fra egne kvaliteter, som især er i offensiven og i omstillingerne.
Et spil på tysk sejr er der ikke så drønmeget ved, men uafgjort giver pengene 3,40 gange igen ved bet365 til en betvalue på fine 110 procent. Det anser vi for plausibelt nok, men en eventuel forlænget spilletid vil være katastrofal for italienerne. Mod England så man den ellers ganske utrættelige Daniele De Rossi blive skiftet ud med tyve minutter igen af den ordinære spilletid, og det siger en del om, hvor udmarvende kampen rent faktisk var for italienerne.
Du kan få 1000 kr. i bonus hos bet365 og dermed få endnu mere ud af EM. Du kan desuden deltage i vores 20.000 kr. EM konkurrence her.
Du skal være logget ind for at kunne lave en kommentar! Registrer + eller log ind i øverste højre hjørne.

10 Champions League finale stats, du sikkert ikke har set endnu



