Feedback

BettingExpert Feedback

Hvad vil du gerne fortælle os? Udfyld felterne nedenfor, så vil vi vende tilbage til dig snarest.

*Alle felter skal udfyldes
 
English Deutsch Dansk Italiano Svenska Srpski

Horsens - FC København

Af Michael, BettingExpert.com | Opdateret

Horsens - FCK

Kampstart: 17. oktober, 19:00

Superligaen er nået til runde 12 i sæsonen 2011/2012 og hvor kampen om guldet ser ud til allerede at være slut, så vil der være kamp om sølv og bronchepladseringerne helt til sæsonafslutningen. Horsens er et af de mandskaber, man ikke tidligere regnede med kunne blande sig i toppen af det fine selskab i Superligaen. Dermed ikke sagt, at det sker i denne sæson - men subtoppen er meget lige i Superligaen - så Den Gule Fare kan da overraske. Eftersom vi er nået til 12. runde, har alle mandskaberne mødt hinanden én gang i dette års Superliga - og Horsens har blot 3 point op til FC Nordsjælland, et mandskab man godt kan sammenligne sig med.
Horsens har en stor fordel i dette opgør, idet FC København har en kamp i Tyskland 3 dage senere i Europa League, en underlig kampplanlægning af DBU i vores øjne.

Klokken 19:00 fløjter danmarks bedste dommer, Claus Bo Larsen, kampen i gang, og den vises live på TV2Sport - der er optakt allerede fra 18:30.

Vind en Ipod Nano hos Bet24. Klik her og læs hvordan.

Læs vores optakt her

bet24
BookmakerHorsens
UafgjortFC København
bet24 4,35 3,65 1,75

Horsens - FCKGilberto Macena i topform

8 kasser efter 11 runder i Superligaen er en meget imponerende statistik af den lille brasilianer. Den flotte statistik har også resulteret i en 1. plads på topscorerlisten i skrivende stund. Sidste sæsons topscorer, Dame N´Doye, halser lige efter med 7 sæsontræffere.

Macenas succes skal naturligvis også tilskrives Horsens, der har et meget homogent mandskab. Spillere som Retov, Spellmann, Mehl og Toft har virkelig løftet mandskabet.

I sidste sæson blev Macena også topscorer for Horsens, sjovt nok med netop 8 træffere. Så nu har brasilianeren 22 runder til at slå den ”rekord”. Mon ikke, at det bliver muligt at komme op på et tocifret antal scoringer i denne sæson!
25 træffere som Doye lavede i sidste sæson for FCK, når Macena dog nok ikke – men mindre kan også gøre det. Med undtagelse af kampen i FC Midtjylland, hvor Horsens måtte indkassere et 1-0 nederlag, har Macena scoret i de sidste 4 kampe i Superligaen for Horsens – så FCK og co. skal være klar i de bagerste kæder.   

Det Gule Fort?

Selv om Horsens p.t. har status som et midterhold, så skal de hente flere point på eget græs, hvis de vil bide skeer med de store i Superligaen. Således hentede man blot 19 point på eget græs i sidste sæson - som resulterede i en status som det 3. dårligste hjemmebanehold i Superligaen.

I denne sæson går det lidt bedre, men man har stadig, ud af 5 kampe, blot hentet 2 sejre - og tabt 2.

Det skal dog nævnes at Horsens er i glimrende form for tiden, blot 1 nederlag er det blevet til i de sidste 5 kampe (inklusiv pokalsejren på 3-0 imod AB i Gladsaxe).

Trupstatus hos Horsens

Horsens havde følgende startopstilling imod FC Midtjylland, hvor man måtte tage hjem til Horsens med et 1-0 nederlag:

1 Søren Jochumsen
2 Anders Nøhr
3 Morten Rasmussen
9 Gilberto Macena
10 Martin Spelmann
11 Niels Lodberg
12 Henrik Toft
13 Thomas Kortegaard
14
Martin Retov
15
Lasse Kryger
18 Jeppe Mehl

Det er nok meget sandsynligt, at man vil se samme startformation for Horsens imod FC København. Desværre, for Horsens, er den normalt faste forsvarsspiller Nabil Aslam fortsat ude med en skade. Det har resulteret i, at Morten Rasmussen er gået ned i det centrale midterforsvar med Niels Lodberg. De to kamphaner har gjort det udemærket, men naturligvis en svækkelse ikke at have Nabil Aslam, der måtte gå ud skadet i opgøret imod Brøndby tilbage i slutningen af juli måned, hvor man vandt hele 4-1!

Søren Jensen presser ligeledes på som venstreback - og det er ikke usandsynligt, at den stærke venstreback starter inde på mandag imod FC København.

 

6 ud af 6?

Vinder FC København på mandag imod Horsens, vil det resultere i en udebanestatistik på 6 sejre ud af 6 kampe.

Naturligvis vil FCK miste point før eller siden, selv om FC København havde det nok bedste mandskab i Superligaen nogensinde, i sidste sæson - så formåede Løverne faktisk "blot" at hente 10 sejre ud af 16 kampe.
Tilbage i sæsonen 2006/2007 formåede FC København en skræmmende udebanestatistik på 12-4-0!

Superligaen er dog blevet langt mere konkurrencedygtig i dag - og der er langt færre "nemme kampe".

Det bliver heller ikke nogen walkover for FCK - hos Bettingexpert, har vi endnu ikke fortrængt tidligere på sæsonen, hvor FCK gæstede Horsens - her kom FCK godt nok hjem til hovedstaden med 3 point, men det var en meget tæt kamp, hvor det havde været helt i orden med et remis.

Imponerende pointhøst

Selvfølgelig har FC København den bedste trup i Danmark, det er der ignen tvivl om, men alligevel har FCK imponeret os i denne sæson. Ny træner, et helt nyt forsvar og ingen William Kvist.. ja, der var bange anelser, som i princippet også har holdt lidt stik. Således performer FCK jo slet ikke på samme måde i Europa i denne sæson, men i den hjemlige turnering er de helt ustyrlige. Ud af 33 mulige point, har mestrene hentet 29 point i denne sæson!

Trupstatus hos FC København

FC København havde følgende startopstilling i 1-1 kampen imod AGF:

2 Lars Jacobsen
3 Pierre Bengtsson
5 Sölvi Ottesen
6 Claudemir
9 Morten Nordstrand
14 Dame N'Doye
16 Thomas Kristensen
17 Ragnar Sigurdsson
21 Johan Wiland
27
Thomas Delaney
30 Christian Bolanos

Vil vi se samme startformation imod Horsens? Vi kunne godt tvivle, da FC København har en meget vigtig kamp i Europa League torsdag d. 20 oktober 2011. Med andre ord, altså blot 3 dage efter mandagskampen - ikke just den bedste forberedelse inden så vigtig en kamp. Pudsigt nok møder Hannover i denne weekend, Ståle Solbakkens, FC Køln.. så måske den karakteristmatiske nordmand kan give et par fif til FCK´s nuværende træner Roland Nilsson.

Vores syn på Horsens - FC København

FC København er naturligvis favoritter i denne kamp, men de sidste 3 opgør vidner om tætte kampe i Horsens. FC København har godt nok vundet 2/3 sidste indbyrdes opgør i Horsens, men specielt sidste kamp var meget tæt.

FC København har ligeledes en Europa League kamp at tænke på d. 20 oktober (3 dage senere) og det kan godt have en lille betydning.
Odds 2,06 på Horsens +0.5 ser spændende ud, men her går vores vurdering nok mest på, at man ser kampen - og evt. sælger sin risiko ud løbende under kampen. Med andre ord, primært et spil til trading. Bookmakerne har ligeledes omkring de 50% på at FCK vinder på mandag.

Under alle omstændigheder, kan vi ikke anbefale et spil på FCK - de har en vigtig kamp om 3 dage - og havde problemer sidst de var i Horsens - desuden kan det være, de sparer spillere, hvorfor det er risky at spille på FCK til nuværende odds.

Markedet spiller på FCK

Odds startede omkring de 2,00 på FCK sejr, men de fleste bookmakere ligger omkring odds 1,84 i skrivende stund. Der er dog ingen tvivl om, at hvis det kommer ud at FCK vil spare spillere, vil markedet bombe løs på Horsens. 

Odds på kampen

Hjemmesejren til Horsens giver fine odds 4,35 hos Bet24, mens det uafgjorte resultat giver odds 3,65. Udesejren til FCK giver beskedne odds 1,75, som viser at Bet24 har stor tiltro til at FCK snupper alle 3 point. Over 2,5 mål giver odds 1,70, mens under 2,5 mål giver odds 2,05.

Kampen bliver vist direkte på TV2Sport kl. 19:00

Vind en Ipod Nano hos Bet24. Klik her og læs hvordan.

God kamp!

bet24
BookmakerHorsens
UafgjortFC København
bet24 4,35 3,65 1,75



Skriv en kommentar

Læs venligst vores debat manifest inden du kommenterer

Log in to comment or create an account