Liverpool - Manchester City Optakt
Af Markus, BettingExpert.com | Opdateret
Kampstart: 27. november, 17:00.
Storkamp i søndagens kamp i Premier League mellem Liverpool og Manchester City. Begge hold gør det fremragende for tiden i Premier League, mens Manchester City dog skuffer i Champions League, hvor de er kommet i store problemer.
Klokken 17:00 fløjtes kampen i gang, og den vises live på 6'eren med optakt fra kl. 16:30.
Manchester City er smalle favoritter i et tæt og intenst opgør mod Liverpool. De sidste fire indbyrdes opgør er endt med en sejr til hver og to uafgjorte.
Læs vores optakt her.
Liverpool - ubesejret i de sidste 7 Premier League kampe
Liverpool startede sæsonen vaklende, men er siden hen kommet tilbage på sporet. De har ikke tabt i de seneste 7 kampe i Premier League. De har i løbet af sæsonen blandt andet slået Arsenal på udebane med 2-0, spillet 1-1 på hjemmebane mod Manchester United (en kamp de burde have vundet), og i sidste runde slog de Chelsea meget flot på udebane med 2-1. Liverpool har en tendens til at spille rigtig god fodbold mod de store klubber, mens de skuffer mod de mindre og dårligere hold. Uafgjort på hjemmebane mod Sunderland, Norwich og Swansea er bare ikke godt nok. Det er kampe, der skal ende med 3 point. Desværre for Liverpool er Steven Gerrard stadig skadet. Anføreren er savnet på midtbanen, hvor han altid giver sig 100 % i tacklingerne og nærkampene, laver lange og præcice afleveringer, og har et af Premier League's bedste skud. Luis Suarez har gjort det rigtig godt i angrebet, hvor han er en evig trussel mod modstandernes forsvar. Liverpool ligger placeret som nummer 6 i Premier League efter 12 runder. De har 22 point, og det samme antal point har Arsenal. Det er blevet til 6 sejre, 4 uafgjorte og 2 nederlag, mens målscoren lyder på 16-11. De er dog hele 12 point efter modstanderen fra Manchester City, der fører Premier League.
Manchester City - suveræne i Premier League
Manchester City spiller fremragende fodbold i Premier League, mens det halter gevaldigt i Champions League. De fører Premier League med 34 point for 12 kampe, mens bysbørnene fra Manchester United ligger på 2. pladsen med 30 point dog for 13 kampe. Målscoren lyder på hele 42-11. De bomber mål ind, og modstandernes forsvar har svært ved at stoppe de fremadstormende angribere. Sergio Agüero har scoret 10 mål i 11 kampe, Edin Dzeko har scoret 10 mål i 9 kampe, mens Mario Balotelli har scoret 6 mål i 8 kampe. De har vundet 11 kampe ud af de 12 kampe i Premier League, mens den sidste er endt uafgjort - det var på udebane mod upåagtede Fulham, der kun har vundet 2 kampe i år. Manchester City har blandt andet slået Manchester United med hele 6-1 på Old Trafford. En fremragende præstation selvom hjemmeholdets Jonny Evans blev udvist kort inde i anden halvleg. I Champions League gruppe A har de dog været knap så dominerende. Der mangler en runde, og de ligger på en 3. plads med 7 point. Nummer 2 er Napoli med 8 point, mens puljen allerede er vundet af Bayern München med 13 point. Sidstepladsen har Villarreal, der ikke har fået et eneste point. Manchester City har vundet 2, spillet 1 uafgjort og tabt 2 kampe. I sidste runde møder de Bayern München på hjemmebane, mens Napoli møder Villarreal på udebane. Hverken Bayern München eller Villarreal har noget at spille for. Manchester City skal vinde over Bayern München, hvis de vil have chance for at kvalificere sig videre. Det kræver dog samtidigt, at Napoli ikke vinder over Villarreal. Det ser svært ud for Manchester City, hvis de vil kvalificere sig videre.
Trupstatus hos Liverpool
Ingen spillere er i karantæne. Holdet er mere eller mindre skadesfrit udover anfører Steven Gerrard, der stadig ikke er kommet sin skade helt kvit. Det er en markant svækkelse af midtbanen, selvom Liverpool har spillet de fleste kampe i sæsonen uden ham på banen.
Liverpool havde følgende startopstilling i det sidste opgør i Premier League mod Chelsea:
| 25 | Pepe Reina | |
| 2 | G. Johnson | |
| 5 | D. Agger | |
| 37 | M. Skrtel | |
| 3 | Jose Enrique | |
| 11 | M. Rodriguez | |
| 26 | C. Adam | |
| 21 | Lucas Leiva | |
| 18 | D. Kuyt | |
| 7 | L. Suarez | |
| 39 | C. Bellamy |
Trupstatus hos Manchester City
Ingen spillere er i karantæne. Owen Hargreaves er ude med en skade, mens Carlos Tevez stadig ikke er til rådighed grundet "disciplinære problemer".
Manchester City havde følgende startopstilling i det sidste opgør i Premier League mod Newcastle:
| 25 | Joe Hart | |
| 4 | V. Kompany | |
| 2 | M. Richards | |
| 6 | J. Lescott | |
| 22 | G. Clichy | |
| 19 | S. Nasri | |
| 34 | N. de Jong | |
| 7 | J. Milner | |
| 42 | Y. Toure | |
| 16 | S. Agüero | |
| 45 | M. Balotelli |
Vores syn på Liverpool - Manchester City
Et rigtigt intenst og spændende opgør er i vente. Liverpool vil gøre alt for at tilfredsstille fansene på Anfield Road, mens Manchester City rigtig gerne vil udbygge forspringet i Premier League. Det ser ud til at blive et tæt opgør, og Manchester City er da også kun ganske smalle favoritter. Et uafgjort resultat virker ikke usandsynligt, men oddsene på kampen er sat ret godt. Liverpool spiller en del kampe under 2,5 mål, mens Manchester City spiller en del kampe over 2,5 mål. Det mest fornuftige virker til ikke at spille på kampen, og så bare nyde en fremragende kamp i sofaen.
Odds på kampen
Det bedste odds på hjemmesejren fås hos Betfair, der giver pengene 2,98 gange igen, mens det uafgjorte resultat giver odds 3,43 hos Pinnacle. Udesejren til Manchester City giver odds 2,64 hos Betfair. Over 2,5 mål giver odds 1,91 hos Pinnacle, mens under 2,5 mål giver odds 2,03 hos Canbet.
Kampen fløjtes i gang klokken 17:00, og den vises live på 6'eren med optakt fra kl. 16:30.
God kamp!
Skriv en kommentar
Læs venligst vores debat manifest inden du kommenterer


betting
Dengang Vestegnen jublede, da det blev 0-1 på Fort Brøndby


