Lyngby - AGF
Af Michael, BettingExpert.com | Opdateret

Kampstart: 22. oktober, 17:00
Det er måske ikke en skrøne, at den 2. sæson i Superligaen tit er den sværeste - således må Lyngby sande, at de blot har hentet 7 point i de første 12 runder af Superligaen. AGF derimod har hentet 20 point - og ligger på en flot 4. plads i Superligaen.
Lyngby kan ikke komme over nedrykningsstregen med en sejr, men ikke desto mindre ville det lune gevaldigt, da man allerede har 5 point op til selveste Brøndby, der ligger på en skuffende 10 plads.
AGF kan med en sejr komme op på en midlertidig 3. plads i Superligaen - og pointene er vigtige, hvad angår placeringerne lige nu - således er der blot 8 point imellem FC Midtjylland på 2. pladsen - og Sønderjyske på 8. pladsen.
Klokken 17:00 fløjter dommer Henrik Kragh kampen i gang - og den vises live på TV2Sport, hvor der er optakt fra klokken 16:55.
Bemærk Lyngby Boldklub tilbyder alle piger og kvinder i alle aldre gratis adgang til kampen - grundet deres fokus "Støt brysterne"-kampagne, som Kræftens Bekæmpelse står bag.
Vind en Ipod Nano hos Bet24. Klik her og læs hvordan.
Læs vores optakt her
Dyrt nederlag for de Kongeblå 
I søndags havde Lyngby besøg af Silkeborg, der blot var 3 point foran dem i tabellen. Med andre ord en klassisk 6 points kamp. For alt i verden skulle Lyngby helst ikke indkassere et nederlag, men det skete ikke desto mindre grundet en meget svag 2. halvleg.
Lyngby var ellers foran 2-1, men måtte dog gå til pausen med 2-2 efter Silkeborg scorede på et flot mål på frispark. I 2. halvleg sad Silkeborg dog på alt - og det må have været meget bekymrende for Lyngby-træner Niels Frederiksen (billedet).
Lyngby havde dog også et bundholds lod i den kamp - godt nok viste man elendigt forsvarsspil ved Silkeborgs 2-3 mål, men inden da måtte Kim Aabech gå ud med en skade - og for at gøre ondt værre, blev Morten Bertolt ligeledes pillet ud af opgøret med en skade. To vigtige spillere for Lyngby, der naturligvis ikke gjorde situationen nemmere. Om de er klar på lørdag imod AGF er stadig uvist.
Ikke på sidste sæsons niveau
Lyngby leverede i sidste sæson masser af flot fodbold, hvor der ligeledes var masser af vilje bag de 38 point, de skaffede sig selv i sidste sæson. I denne sæson har man savnet meget af det samme niveau. Kim Aabech er ikke en mand i samme form - og hele kollektivet fungerer bare ikke lige så optimalt.
Naturligvis har Lyngby været ramt af et par uheldige skader i en del kampe, men det kan ikke alene være en undskyldning. På papiret er mandskabet i hvert fald ikke svagere i forhold til sidste sæson.
Efter den flotte sejr i Aalborg på 2-1, troede man ellers at Lyngby var på vej, men 2. halvleg imod Silkeborg i søndags var alt andet end opløftende for de Kongeblå. Om Lyngby rejser sig vil tiden vise, men de kan glæde sig over, at de beholder de 3 point i "Lasse Riise-sagen", der ellers kunne have resulteret i at Lyngby ville få fratrukket 3 point. Dermed har Lyngby fortsat 7 point i årets Superliga.
Trupstatus hos Lyngby
Som tidligere skrevet er det uvist, om Kim Aabech samt Morten Bertolt bliver klar til opgøret imod AGF. Herudover er Frederik Krabbe ikke i betragtning til opgøret, men den tidligere AGF-spiller har været skadet siden 7 august. Kantspilleren Ayoub Sørensen og Fetai var ligeledes ikke med imod Silkeborg. Lyngby har ingen karantæner at bekymre sig om.
Lyngby havde følgende startopstilling i 2-3 nederlaget imod Silkeborg:
| 1 | Rune Pedersen | |
| 2 | Dennis Cagara | |
| 3 | Christian Traore | |
| 4 | Jakob Bresemann | |
| 10 | Kim Aabech | |
| 12 | David Boysen | |
| 14 | Mathias Tauber | |
| 15 | Emil Larsen | |
| 17 | Patrice Bernier | |
| 18 | Morten Bertolt | |
| 21 | Anders "AC" Christiansen |
Stabile århusianere
Vi skal helt tilbage til 6. august for at finde AGF´s sidste nederlag. Således 9 kampe senere i Superligaen ligger AGF placeret på en flot 4. plads. Sådan en statistik havde ikke været nogen mærkbar læsning tilbage i 1950´erne, hvor AGF stod for hele 3 mesterskaber i træk fra 1955-1957. Men det mere moderne AGF har været en tur nede i 1. divisionen hele 2 gange - og i Århus tørster man efter succes! Sidste danmarksmesterskab er tilbage i 1986 - og selv om det ikke er ambitionen at blive mestre i denne sæson, så er der mange i Århus der drømmer om de tider igen.
I denne sæson er det nok mere realistisk med en midterplacering for AGF, men det er det ligeledes for mange andre klubber i ligaen, således er forskellen fra 2. pladsen og 10. pladsen ikke mærkbar (med al respekt for Lyngby og HB Køge, må man konstatere at det ligner de 2 dårligste mandskaber i denne sæson). Så hvem ved - måske AGF kan ende i top 4. Det kræver dog marginaler på sin side - og herudover at man ikke løber ind i dumme skader til nøglespillere som Martin Jørgensen, Søren Larsen, Peter Graulund og Håland.
Netop Graulund var savnet i kampen imod OB, da man således ikke fandt vej til netmaskerne. Kampen endte, egentlig meget fair, 0-0. AGF havde mange problemer med defensiven i starter af sæsonen, men vi må konstatere at de har fået tjek på den, idet der blot er lukket 1 mål ind i de sidste 3 kampe til trods for stærke modstandere som OB, FC København og FC Nordsjælland. AGF er ligeledes, undtaget FCK, det mandskab der har tabt færrest gange i årets Superliga - det vidner om stabilitet!
Ydmyghed klæder AGF
En masse værdig ros til AGF - og den er velfortjent. Peter Sørensen, AGF-træner, har fået ydmygheden til Århus - og det klæder dem, da spillerne kan få arbejdsro til at udvikle sig yderligere. Således tage De Hvide en kamp ad gangen, som lyder meget klichéagtigt - ikke desto mindre et ekstremt vigtigt fokus at have. Bare husk AAB tilbage i 2008, hvor de blev danske mestre!
Ude godt - hjemme bedst
Mange af AGF´s point er hentet på eget græs i denne sæson. Således har man endnu ikke tabt på hjemmebane i Superligaen, til trods for at både stærke mandskaber som OB, Brøndby og FC Midtjylland har været forbi. Det kniber mere på udebane, hvor man har 2-2-2 - statistikken er dog fuldt ud godkendt - men det er nok hér AGF skal forbedre sig, hvis de skal have en høj placering i Superligaen i denne sæson. Sidste sæson er et godt eksempel på, hvor stærke AGF er på eget græs - det blev således til 15 kampe i 1. divisionen, hvoraf 14 endte med sejre - og en enkelt uafgjort imod Vejle (som i dag hedder Vejle Boldklub Kolding).
Med andre ord skal vi helt tilbage i sæsonen, hvor AGF rykkede ud af Superligaen, for at finde sidste hjemmebanenederlag.
Trupstatus hos AGF
Kasper Poulsen, billedet, måtte udgå fra 0-0 kampen i Århus imod OB. Det var en, med al forståelse, brødbetynget mand der måtte lade sig udskifte, hvor Hjalte Nørregaard erstattede det store talent. Diagnosen lyder på, at Kasper Poulsen i hvert fald er ude resten af året, som naturligvis er hårdt for den unge mand, der ellers virkelig var inde i en rivende udvikling!
Herudover var Peter Graulund ikke med imod OB - om han bliver klar til på lørdag er stadig uvist.
AGF havde følgende startopstilling på hjemmebane mod OB:
| 1 | Steffen Rasmussen | |
| 4 | Atle Roar Håland | |
| 6 | Adam Eckersley | |
| 7 | Stephan Petersen | |
| 9 | Søren Berg | |
| 10 | Martin Jørgensen | |
| 14 | Søren Larsen | |
| 18 | Arthur Sorin | |
| 21 | Jerry Lucena | |
| 25 | Kasper Povlsen | |
| 38 | Casper Sloth |
Vores syn på Lyngby - AGF
AGF tog imod Lyngby i deres første kamp i Superligaen i denne sæson. Her vandt AGF en sejr på 2-1, der burde have været langt større. Tilbage i 2006-2008 har de to mandskaber mødt hinanden 5 gange, hvor AGF har vundet 3 gange - og de resterende 2 opgør er endt med remis og Lyngby-sejr!
Lyngby hentede mange af sine point på eget græs i sidste sæson - og er Kim Aabech og Morten Bertolt med til kampen på lørdag, så går vores anbefaling på at spille på de Kongeblå. Det kan lyde skørt, når vi i optakten har rost AGF til skyerne, men odds er således meget lave på AGF. Forglem ikke, at et stærkt mandskab som OB blot vandt 44% af deres kampe på fremmed græs i sidste sæson - og AGF har blot vundet 33% af sine kampe på udebane i denne sæson.
Naturligvis er Lyngby ikke godt kørende - og derfor går vores anbefaling ligeledes på, at spille på Lyngby 1X - og løbende under kampen evt. sælge sin risiko.
SKAL vi pege på et spil, så må det være Lyngby-sejr til odds 3,65 - det er således det eneste, der præsenterer værdi i vores øjne.
Odds på kampen
Hjemmesejren til Lyngby giver fine odds 3,65 hos Bet24, mens det uafgjorte resultat giver odds 3,35. Udesejren til AGF giver odds 2,00. Over 2,5 mål giver odds 1,70, mens under 2,5 mål giver odds 2,05.
Kampen bliver vist direkte på TV2Sport kl. 17:00.
Husk, der er gratis indgang for alle piger og kvinder i alle aldre!
Vind en Ipod Nano hos Bet24. Klik her og læs hvordan.
God kamp!
| Bookmaker | Lyngby | Uafgjort | AGF |
|---|---|---|---|
| 3,65 | 3,35 | 2,00 |
Skriv en kommentar
Læs venligst vores debat manifest inden du kommenterer





