Feedback

BettingExpert Feedback

Hvad vil du gerne fortælle os? Udfyld felterne nedenfor, så vil vi vende tilbage til dig snarest.

*Alle felter skal udfyldes
 
English Deutsch Dansk Italiano Svenska Srpski

Lyngby FC København

Af Mikkel, BettingExpert.com | Opdateret

Google+:

Brøndby - SønderjyskeLyngby har ikke fået point mod FCK i 9 kampe - det er 12 kampe siden Lyngby sidst fik en sejr over løverne.

Lørdag kl. 15.00 får de chancen igen når Lyngby tager i mod FC København på Lyngby Stadion.

De blå fra Lyngby har kun fået 4 point i 7 kampe, og dermed ligger holdet til nedrykning på 11. pladsen. Der er dog kun ét point op til Silkeborg på 10. pladsen og to til Brøndby på 9. pladsen.

FCK er igen igen kommet flyvende fra start og dominerer igen ligaen. FCK har fra 1. pladsen fire point ned til OB på 2. pladsen.

Læs vores optakt til kampen her. 


bet24
BookmakerLyngby
UafgjortFC København
bet24 9,50 5,00 1,30

Norsk midtbane med hævnmotiv

FC Københavns nye norske midtbanefighter Christian Grindheim fik på puklen af fansene efter FCK's exit fra Champions League kvalifikationen, og nu er det endnu en gang nedtur for nordmanden. Grindheim fik en fodboldlektion af indtil flere tidligere FCK'ere, da Danmark tævede Norge i EM kvalifikationen i Parken tirsdag. Danskerne, med William Kvist på midtbanen, kørte rundt med Grindheim, og det er nok ikke en glad nordmand, der kan skifte sin norske nationaldragt og tophue ud med FCK'ernes løvedragt. Det er derfor tænkeligt, at han er ekstra motiveret til at dele tæsk ud, når Østerbroklubben skal på besøg i Lyngby. Det kan komme til at gøre nas.

Til at hjælpe sig har han blandt andre Dame N' Doye og Cesar Santin, der begge jagter topscorerværdigheden i ligaen med 4 mål til hver, men som begge må se sig løbet indenom af AGF's Søren Berg, der har nettet fem gange i sæsonen.

 

Lyngby FC KøbenhavnLyngby er langt nede

Lyngby er ikke startet godt dette efterår, og det vidner fire point for syv kampe stærkt om. I sidste runde gik det så helt galt, da FC Nordsjælland sendte Lyngby hjem fra Farum med en sæk på 4-0. Derefter var Lyngbydrengene nok taknemmelige for landsholdspausen. Lyngbys eneste sejr er klart nok kommet mod HB Køge, og det viser meget godt, hvilket niveau klubben er på pt. I landsholdspausen blev det til en reservekamp, hvor blandt andre Peter Madsen, Kim Aabech og nytilkomne Christian Traoré fik spilletid mod Køge. Her blev det til 2-2 på mål af blandt andre Peter Madsen og Marc Sørensen.

Men påtrods af den fesne start, så har Bajram Fetai nettet tre gange, og kan han få hjælp af de herrer fodboldstjerner Madsen og Aabech, så har Lyngby et hold, der bør kunne klare sig i Superligaen. Forsvaret har dog i snit lukket to mål ind pr. kamp, og det gabende hul bagude skal stoppes. Måske Christian Traoré kan gøre en forskel.

 

Trupstatus hos FC København

FCK gav spilletid på reserveholdet i en kamp mod Brøndbyreserverne i landsholdspausen til  blandt andre Peter Larsson, Bryan Oviedo, Youssef Toutouh, Johan Absalonsen, Cesar Santin og Kenneth Zohore. De formåede dog kun at få 0-0. Der meldes ikke om nogen skader i FCK lejren, og derfor kan holdet meget vel ligne det, der i den seneste kamp vandt 2-1 over Silkeborg. Dengang var der fire spillere med danske pas i startopstillingen og de to FCK mål blev scoret af Santin og Dame N'Doye.

FCK havde følgende startopstilling mod Silkeborg: 

1 Johan Wiland

3 Pierre Bengtsson
6 Sölvi Ottesen
9 Mathias Z. Jørgensen
10 Johnny Thomsen

11 Thomas Delaney

12 Christian Grindheim
13 Johan Absalonsen

14 Christian Bolanõs
15 Cesar Santin
18 Dame N'Doye



Trupstatus hos Lyngby

Lyngby har heller ingen spillere i karantæne, og de kan som sagt tilføje den tidligere FCK spiller Christian Traoré til holdet. Lyngby stillede sidst med lutter danske spillere i startopstillingen.

Lyngby havde følgende startopstilling mod FC Nordsjælland:

1 Rune Pedersen

4 Jakob Bresemann
6 Frederik Helstrup
7 Dennis Cagara

9 Morten Bertolt

10 Anders Christiansen

11 Rasmus Nielsen

18 Bajram Fetai
21 Jonas Henriksen

25 Patrick Mortensen

38 Emil Larsen



Vores syn på Lyngby - FC København

Vi ser ingen grund til at Lyngby skal kunne få point fra denne kamp, men de sidste to kampe er trods alt endt med hæderlige ét måls nederlag på 2-1 og 3-2. Med Lyngbys nuværende form skal de kongeblå dog have en ekstremt god dag, og FCK skal have en ekstremt dårlig dag, hvis ikke løverne skal knuse hjemmeholdet. Vi forventer en klar sejr til FCK, der bør betragte dette som en vigtig opvarmningskamp mod de kommende Europa League kampe.

Odds på kampen

Unibet fører an, når det gælder den højst uventede sejr til Lyngby. Således tilbyder Unibet helt odds 9,50 på hjemmesejr. Unibet giver også højeste odds når det gælder uafgjort, kan du du få Odds 5,00, mens Bet365 giver ligeledes fine Odds 4,75 på krydset. Hos Betsafe kan du få Odds 1,35 på FCK sejr, mens Bet365 lige akkurat topper den med Odds 1,36.

Følg kampen fra kl. 15.00.

God kamp!

 

bet24
BookmakerLyngbyUafgjortFC København
bet24 9,50 5,00 1,30



Skriv en kommentar

Læs venligst vores debat manifest inden du kommenterer

Log in to comment or create an account