Oscar Odds 2013
Af SørenJ, bettingexpert.com | Opdateret
Google+: Søren Jakobsen
Suit up! Oscaruddelingen for 2013, der belønner de bedste film fra 2012, finder i år sted den 24. februar, og i lighed med uddelingen af filmprisen i de sidste ti år, så vil hele perlerækken af stjerner igen line op foran The Dolby Theatre, i Hollywood, Los Angeles. Der er favoritter, outsidere og underdogs, så der er selvfølgelig også mulighed for at spille på, hvem der stikker af med de eftertragtede statuetter. Vi kigger derfor, i samarbejde med Unibet og bet365, på nogle af de bedste Oscar odds 2013!
(Opdateret 22.02)
Tilmeld dig hos Unibet i dag og få op til 1000 kr i velkomstbonus.

Oscar Odds: Årets Bedste Film
Hvis man starter med kategorien for årets film, så er det vanen tro en lidt blandet landhandel, men der er et par oplagte kandidater – og et par outsidere. Når Steven Spielberg blander sig i nomineringerne, har den verdenskendte instruktør det nemlig med at være en veritabel Oscarmagnet. Og når han oven i købet laver en film om et amerikansk ikon som præsident Abraham Lincoln, med den dobbelte Oscar-vinder Daniel Day-Lewis i hovedrollen, så har man med en storfavorit at gøre. 'Lincoln' er nomineret til 12 forskellige Oscars, og især Day-Lewis' præstation har trukket store roser. Han vandt således en Golden Globe i januar for sin rolle, hvilket som regel er en kraftig indikator på, hvem der også modtager en Oscar. Filmen er blevet kaldt 'skræddersyet' til at suge Oscars i land, og hos Unibet har den længe været favorit til at vinde.
Storfilmen om den amerikanske borgerkrigs-præsident er dog undervejs i forløbet siden nomineringerne blevet overløbet af en yngre og mere testosteronfyldt konkurrent. Nemlig den af Ben Affleck instruerede 'Argo', der følger befrielsesaktionen på den amerikanske ambassade i Iran i 1980.
Affleck spiller selv hovedrollen, og hvor den tidligere kunne fås til odds 5,50 hos bet365, så er den nu blevet storfavorit til odds 1,28 samme sted. Årsagen er den, at 'Argo' modtog prisen for bedste film (og bedste instruktør) ved uddelingen af den amerikanske Directors Guild Award. Derudover har CIA-thrilleren høstet toppriserne ved både Golden Globes og Screen Actors Guild Awards, hvilket nu har overbevist bookmakerne om, at den også tager stikket til Oscars. Det, der taler imod, er at Ben Affleck til overraskelse for de fleste ikke er blevet nomineret som bedste instruktør, og det er kun sket tre gange på 84 år, at en film er blevet kåret til årets bedste, hvis instruktøren ikke også har været nomineret til bedste instruktør. Det har bølgen af priser dog ændret på, og værdien ligger nu derfor nærmere på at spille på, at den tidligere favorit 'Lincoln' tager prisen. En Oscar til den har de bedste odds hos bet365, hvor den giver odds 4,00.
Hvis man er ude efter de lidt højere Oscar odds 2013, så er der selvsagt også muligheder for at spille højt spil. Quentin Tarantino er en sen kandidat med sin, vanen tro, hypervoldelige western om en slave på hævntogt i Sydstaterne inden den amerikanske borgerkrig, 'Django Unchained', men til odds 126,00 hos bet365 kan det kun betegnes som en ekstrem outsider. Tarantino er ikke så elsket hos det etablerede Academy of Motion Picture Arts and Sciences, som han er på eksempelvis europæiske filmselskaber, og de vil med al sandsynlighed vælge en mere konservativ film. Et forsigtigt bud på en outsider med reelle muligheder er dog 'Les Misérables', der er blevet bragende modtaget af både kritikere og publikum og har det element af glamour, drama og store følelser, som Hollywood elsker. Årets måske mest anmelderroste film er Michael Hanekes tåreperser 'Amour', der dog er en hård omgang og tillige ikke er engelsksproget, hvilket tit er en hæmsko for selv de største mesterværker til Oscars. En Oscar til den giver hele odds 46,00 hos bet365.
| Bedste film | ||
|---|---|---|
| Argo | 1,14 | 1,12 |
| Lincoln | 7,50 | 5,50 |
| Les Miserables | 51,00 | 50,00 |
| Silver Linings Playbook | 67,00 |
40,00 |
| Life of Pi | 51,00 |
50,00 |
| Amour | 81,00 | 50,00 |
| Zero Dark Thirty | 101,00 | 85,00 |
| Django Unchained | 51,00 | 80,00 |
| Beasts of the Southern Wild | 81,00 | 100,00 |
Oscar Odds: Bedste skuespillere
Hos Bet365 kan du også spille på, hvem der bliver årets skuespillere, du får gode Oscar Odds 2013 – på både årets bedste mandlige og kvindlige hovedrolle, samt årets bedste biroller. I flere af kategorierne er det gældende, at kun nogle få af de skuespillere, der tidligere på året var nomineret til Golden Globe awards igen, er nomineret til at modtage en Oscar.
Daniel Day-Lewis har som nævnt to gange vundet den mest celebre pris til en skuespiller i verden (alt efter, hvem man nu lige spørger). Henholdsvis i 1989 med "Min Venstre Fod" og i 2007 med "There Will Be Blood". Day-Lewis er meget kræsen og har ikke haft mange roller, sine evner taget i betragtning, men til gengæld holder de alle ekstremt høj kvalitet. Både publikum og kritikere elsker den engelsk/irske skuespiller med det intense blik, og han er i særklasse som USAs måske mest betydningsfulde præsident nogensinde.
Hos Unibet er en Oscar til Day-Lewis da også nærmest en formalitet og er derfor helt nede i 1,05 med Hugh Jackman som undertippet outsider. Jackman brillerer i rollen som den syngende fange på flugt, Jean Valjean i filmatiseringen af musicaludgaven af Victor Hugos roman Les Misérables. Musicalen har været en storsællert i over 30 år på de skrå brædder, og filmudgaven er også nomineret til hele otte Oscarstatuetter, men det bliver næppe her, at Jackman napper sin første Oscar. Day-Lewis er alt for suveræn.
| Bedste skuespiller | ||
|---|---|---|
| Daniel Day-Lewis (Lincoln) | 1,015 | 1,03 |
| Hugh Jackman (Les Misérables) | 19,00 | 12,00 |
| Denzel Washington (Flight) | 41,00 | 30,00 |
| Joaquin Phoenix (The Master) | 67,00 | 40,00 |
| Bradley Cooper (Silver Linings Playbook) | 67,00 | 50,00 |
Hos kvinderne er der noget tættere løb i toppen, men der er dog stadig en klar favorit i Jennifer Lawrence, der spiller hovedrollen i Silver Linings Playbook over for Bradley Cooper, der også er nomineret i mændenes kategori. Og som om det ikke skulle være nok, så er filmen også nomineret i de to andre, store skuespillerkategorier, nemlig for bedste mandlige og kvindelige birolleskuespiller. Det er ikke set siden 'Reds' fra 1981, hvor Warren Beatty, Diane Keaton, Jack Nicholson og Maureen Stapleton alle blev nominerede.
Lawrence står til odds 1,57 hos bet365 for sin rolle som sexafhængig enke over for Bradley Coopers maniodepressive gymnasielærer. Hvis 'The Academy" viser sig at være lidt vovelystne, så er der dog en aldeles fremragende outsider i Emmanuelle Riva, der har en glansrolle som den døende musiklærer Anne i østrigske Michael Hanekes rørende 'Amour'.
En Oscar til Riva, der med sine 85 år er den ældste, der nogensinde er blevet nomineret i kategorien, vil i øvrigt være en 86-års fødselsdagsgave til den franske skuespillerinde, der fylder samme dag som uddelingen. Det vil udløse odds 5,00 hos Unibet! Og som om det ikke skulle være nok fun facts omkring de nomineredes alder, så er 9-årige Quvenzhane Wallis såmænd den yngste, der nogensinde er nomineret til de fornemme pris. Der er altså 76 år imellem to af de nominerede! Wallis er dog ikke blandt bookmakernes foretrukne med sine odds 41,00 hos bet365.
| Bedste skuespillerinde | ||
|---|---|---|
| Jennifer Lawrence (Silver Linings Playbook) |
1,53 | 1,45 |
| Jessica Chastain (Zero Dark Thirty) | 7,00 | 5,50 |
| Emmanuelle Riva (Amour) | 3,60 | 3,75 |
| Naomi Watts (The Impossible) | 29,00 | 42,00 |
| Quvenzhane Wallis (Beasts of the Southern Wild) | 41,00 |
Oscar Odds: Bedste mandlige birolle
De 'mindre' kategorier til
Oscar-uddelingerne er der, hvor der i øjeblikket er mest værdi at
finde på sine Oscar 2013 odds. De får måske ikke nær så meget
opmærksomhed som de tidligere omtalte kategorier, men til gengæld
er der på forhånd større konkurrence om priserne og derfor også
nogle mere fordelagtige odds.
I prisen for bedste, mandlige
birolle er der således mulighed for at spille på føromtalte "Django
Unchained", hvor Christoph Waltz spiller bagdelen ud af bukserne som
den tyske gunslinger, dusørjæger og eks-tandlæge Dr. King Schultz.
Igen er favoritten i kategorien fra Spielbergs "Lincoln",
hvor Tommy Lee Jones spiller republikaneren Thaddeus Stevens og står
til odds 1,80 hos Unibet. Det bærer også en vis værdi på baggrund
af den generelle hype, der er om Lincoln, men det er ikke urimeligt
at antage, at "Django Unchained" i hvert fald får 1-2 priser, og her
står Waltz stærkt i billedet efter at have ryddet bordet med priser
for en på papiret lidt mindre birolle som Hans Landa i Tarantinos
forrige film, "Inglorious Basterds". Her fik han prisen for
bedste, mandlige birolle ved både Oscar-uddelingen, Golden Globe,
BAFTAerne og i Cannes. Et spil på Waltz giver pengene fem gange igen
ved Unibet, og det er et glimrende spil. Imellem Tommy Lee Jones og
Waltz ligger dog en dark horse i Philip Seymour Hoffman, der
tidligere har været uofficielt kendt som verdens bedste
birolleskuespiller på baggrund af en lang række af kritikerroste
karakterer i film som "No Country For Old Men", "The Big Lebowski" og "Magnolia", for nu at nævne et par stykker. Et spil på Hoffman for den store karakterskuespillers præstation i "The Master" står til odds 4,00 hos bet365, men anbefalingen herfra ligger alligevel på østrigske Waltz, der sagtens kan gentage sin prismodtagelse på trods af det hårde felt.
| Bedste mandlige birolle | ||
|---|---|---|
| Tommy Lee Jones (Lincoln) | 2,25 | 2,25 |
| Christoph Waltz (Django Unchained) | 2,30 | 2,15 |
| Philip Seymour Hoffman (The Master) |
12,00 | 10,00 |
| Robert De Niro (Silver Linings Playbook) | 7,50 | 7,00 |
| Alan Arkin (Argo) | 41,00 | 45,00 |
Oscar Odds: Bedste visuelle effekter
I kategorien for de bedste visuelle effekter er der spændende ting at spille på. Her hedder kombattanterne: "Life Of Pi", "Hobbitten", "The Avengers", "Prometheus" samt "Snowwhite and the Huntsman". Her er førstnævnte "Life Of Pi" bookmakernes førstevalg, og filmens visuelle side er rigtig nok også blevet rost til skyerne. Ang Lees filmatisering af Yann Mantels bog om drengen Pi, der strander på en tømmerflåde på åbent hav i selskab med en tiger, er rigtig nok også en spektakulær affære, hvor især den rent computerskabte tiger er fascinerende. Jeg finder dog mere værdi i at spille på de to outsidere "Hobbitten" samt Ridley Scotts sidste kapitel i Alien-sagen "Prometheus", der på trods af blandede anmeldelser er en visuelt lamslående film. "Hobitten", der står til odds 7,00 ved bet365 er især et godt spil, hvis man skeler lidt til historien. De tre film, der omhandlede sagaen om Ringen, modtog nemlig alle netop denne Oscar, og som de, der har set "Hobbitten", vil vide, så lader den ikke de tre første kapitler i Peter Jacksons Tolkien-føljeton meget tilbage at ønske. "Life of Pi" er tillige udråbt til så stor favorit på forhånd, at den kun giver henholdsvis 1,16 ved bet365 samt 1,25 hos Unibet, så den er der ikke meget ved at satse på. Hvis man har fidus til at "Prometheus" og dens gotiske rum-univers kan snige sig ind i akademiets favør, så er der hele odds 17,00 at få ved bet365 på dette.
| Bedste visuelle effekter | ||
|---|---|---|
| Life Of Pi | 1,030 | 1,03 |
| Hobbitten | 12,00 | 12,00 |
| The Avengers | 26,00 | 20,00 |
| Prometheus | 26,00 | 25,00 |
| Snow White and The Huntsman | 41,00 | 25,00 |
Oscar Odds: Bedste Originale Manuskript
I kategorien bedste originale
manuskript bliver det, i modsætning til de andre kategorier, svært
for akademiets medlemmer at undgå "Django Unchained i overvejelserne".
Tarantino har vundet prisen, som i sagens natur er en af de mest
ombejlede, en gang før, nemlig i 1994 med hovedværket Pulp Fiction,
som han skrev sammen med vennen Roger Avery. Siden er han blevet
nomineret til den store hæder en gang, for sin forrige film
"Inglorious Basterds", og denne hans tredje, nominerede
film, står som favorit ved de fleste bookmakere. Højest ligger lige
nu Ladbrokes, der giver odds 2,25 på et spil på Tarantinos
westernepos.
Lige i fodsporene på Djangos hest ligger dog en
anden af storfavoritterne til at høste en håndfuld priser, nemlig
Kathryn Bigelows "Zero Dark Thirty", der handler om jagten
på og nedskydningen af Osama Bin Laden. Bigelow er en af Hollywoods instruktørkometer, og var i 2009 den første kvinde, der vandt en Oscar som bedste instruktør for sin Irak-film "The Hurt Locker."
Bigelows film har selvsagt fået enorm opmærksomhed i USA på
baggrund af dens ligefremme og hyperrealistiske fremstilling af
jagten, og de metoder, som amerikanerne har måttet anvende
undervejs, hvilket selvsagt har skabt en del debat. Det er derfor to
favoritter, der begge byder på kontroversielt indhold, hvilket kan
være det, der har forvirret bookmakerne. Akademiets medlemmer har ry
for at være ganske konservative, hvilket også gjorde overraskelsen
over Tarantinos Oscar for "Pulp Fiction" tilsvarende stor,
men der er ikke megen tvivl om, at det bliver en af de to
provo-kandidater, der løber med prisen. Hos bet365 er der lige nu
odds 2,75 på "Zero Dark Thirty" som vinder, mens Michael
Hanekes drama "Amour" nok engang sniger sig med blandt
favoritterne. Jeg har dog ikke den store tiltro til, at akademiet vælger en udenlandsk film, når der er to så stærke, hjemlige kandidater, selvom "Amour" helt sikkert har den slags greb i hjertet, der appellerer til et jurymedlem. Hos bet365 er Hanekes film dog oppe i odds 4,00, så hvis man har en idé om, at akademiet går efter 'det sikre', så kan der bestemt være noget værdi at finde her. De to sidste film er Wes Anderson og Roman Coppolas romantiske komediedrama om bortløbne børnekærester og vanvittigt familieliv, "Moonrise Kingdom", samt John Gatins "Flight" med Denzel Washington i hovedrollen, men de regnes ikke som seriøse udfordrere.
| Bedste originale manuskript | ||
|---|---|---|
| Django Unchained | 2,10 | 2,00 |
| Zero Dark Thirty | 2,87 |
2,75 |
| Amour | 3,75 | 3,50 |
| Moonrise Kingdom | 23,00 | 25,00 |
| Flight | 41,00 | 40,00 |
Hos Unibet tilbyder de endvidere ganske glimrende odds på Bedste Dokumentar, Bedste Film, Bedste Filmatisering, Bedste Fotografering, Bedste Instruktør, Bedste Klipning, Bedste korte Animationsfilm, Bedste Korte Dokumentar, Bedste Kortfilm og Bedste Kostumer. Jo mindre opmærksomhed på en kategori, jo større værdi er der at finde på nogle listige Oscar odds!
Tilmeld dig hos Unibet i dag og få op til 1000 kr i velkomstbonus.
Du skal være logget ind for at kunne lave en kommentar! Registrer + eller log ind i øverste højre hjørne.

Le Mans 2013 - Optakt



