FC Viktoria Plzen - FC København
Af Markus, BettingExpert.com | Opdateret
FCK tabte højst overraskende den første kamp på hjemmebane med hele 3-1 til FC Viktoria Plzen fra Tjekkiet. En kamp hvor FCK var markante favoritter, men ikke formåede at leve op til rollen.
Begge hold fik en god optakt til denne afgørende kvalifikationskamp, da hhv. FCK vandt på udebane med 1-0 over AC Horsens, mens FC Viktoria Plzen vandt med 4-2 på udebane over FK Dukla Praha.
Klokken 20:45 fløjter den spanske dommer Carlos Velasco Carballo kampen i gang, og den vises live på TV3+ med optakt fra klokken 19:30.
FCK er små underdogs i kampen, men bookmakerne har vurderet det til at blive en tæt kamp. FCK er tvunget til scoringer - minimum tre styks skal de score for at gå videre. Samtidigt skal de også prøve at holde tjekkerne fra fadet. En kamp med mange mål er formentlig i vente.
Læs vores optakt her.
FCK og den umulige opgave
FCK spillede i weekenden mod AC Horsens på udebane. En kamp der var tæt og en smule rodet. FCK vandt 1-0 på et straffesparksmål af Santin. Holdet havde chancer til flere mål, men det havde Horsens også. Sölvi Ottesen var med i truppen men spillede ikke. Delaney overtog skadede Claudemir's plads på midtbanen, mens Santin fik chancen fra start på bekostning af Pape Pate Diouf.
Morten Nordstrand udtalte kort efter det første opgør i tirsdags, at holdet selvfølgelig vil gå efter at kvalificere sig til gruppespillet - på trods af at chancen er lille. Bookmakerne levner ikke FCK mange chancer, og der kan således scores hele odds 8 hos Bet365 på, at de kvalificerer sig. Flere af spillerne har udtalt det samme som Nordstrand, og de tror bestemt på, at de kan skabe overraskelsen. Zanka var tilfreds med at holdet rejste sig mod Horsens og dermed kom sig hurtigt ovenpå det negative resultat. Desuden hæfter han sig ved, at holdet vandt over Sparta Prag med cifrene 3-0 i Europa League for godt og vel to år siden.
Københavnerne spillede ikke nogen god kamp mod Plzen på den ellers stærke hjemmebane, hvor blandt andet Manchester United er blevet slået 1-0. Sölvi Ottesen lavede selvmål tidligt i 2. halvleg, og kort efter udbyggede Plzen føringen til 2-0 på et mål af Václav Pilar. Sölvi Ottesen reducerede til 1-2 på et hovedstødsmål efter et hjørnespark, hvor han var fuldstændig umarkeret. Cirka 10 minutter før tid scorer Plzen et rigtig flot mål fra hjørnet af målfeltet. Det tjekkiske hold spillede en omgang kontrolleret og balanceret fodbold. De var kyniske, når chancerne opstod og mødte op til kampen med den helt rigtige taktik. FCK-holdet mistede balancen og rytmen, da først Plzen scorede, og det er vigtigt, at denne bliver bevaret igennem hele kampen i Prag. Hvis FCK skal kvalificere sig videre, skal de score minimum tre mål, og derfor er de nødt til at spille meget offensivt, men samtidigt skal de undgå de fejl, de lavede i den første kamp. Kan de score et tidligt mål, kan det gøre de uprøvede tjekkiske spillere nervøse og usikre, og dermed kan de komme til endnu flere chancer. Ifølge flere nyhedsmedier afprøvede FCK en formation til mandagens træning med tre spillere i angrebet; N'Doye, Santin og Nordstrand. Samtidigt har Roland Nilsson (cheftræner for FCK) udtalt, at de vil spille anderledes i forhold til, hvad de plejer, og at de som hold skal turde at gamble. Det tyder på et meget offensivt indstillet FCK-hold, hvilket også er en nødvendighed, hvis de vil spille med i gruppespillet.
Hvem er FC Viktoria Plzen?
Hvis man stoppede en tilfældig dansker på gaden og spurgte, hvem/hvad FC Viktoria Plzen er inden kampen mod FCK, ville de fleste nok ikke kunne svare på dette spørgsmål. Lige nu er holdet fra Tjekkiet på alles læber. De er ved at skabe den store overraskelse og kvalificere sig til Champions League-gruppespillet. I sidste sæson vandt de den tjekkiske Gambrinus Liga med et point foran Sparta Prag, hvilket gav dem kvalifikationskampe til Champions League. De trådte ind i turneringen en runde før FCK. Der mødte de Pyunik fra Armenien, som blev besejret med 4-0 på udebane og 5-1 på hjemmebane. Derefter mødte de norske Rosenborg, som blev besejret med 1-0 på udebane og 3-2 på hjemmebane. Det er holdets første gang, at de er i kvalifikationen til Champions League og for mange af spillerne, vil kampen mod FCK være en af de største kampe i deres karriere. Holdet består primært af spillere fra Tjekkiet og nabolandet Slovakiet, som er ukendte for os danskere. Holdet kommer fra Plzen (Pilsen), som er hovedstaden i Plzen-regionen. Byen ligger cirka 90 kilometer vest for Prag, og den er mest kendt for Pilsener øl. I byen bor der cirka 172.000 indbyggere.
I den nuværende sæson af den nationale liga ligger holdet på en 6. plads efter 4 spillede kampe. De er 5 point efter førerholdet Sparta Prag, der endnu ikke har tabt. De har vundet 2 kampe, spillet 1 uafgjort og tabt 1 kamp. Målscoren lyder på 9-6.
Trupstatus hos FC Viktoria Plzen
Plzen havde følgende startopstilling mod FCK:
5
Michal Duriš

6
Václav Pilar

7
Petr Trapp

8
David Limberský

10
Pavel Horváth

11
Milan Petržela

18
David Bystron

24
Marek Cech

26
Daniel Kolár

27
František Rajtoral

30
Marián Cišovský

Trupstatus hos FC København
FCK kan stille med fuldt hold udover Claudemir, der blev skadet i det første opgør mod Plzen. Martin Bergvold er udtaget til truppet i stedet for.
FCK havde følgende startopstilling mod Plzen:
3
Pierre Bengtsson

5
Sölvi Ottesen

6
Claudemir

8
Christian Grindheim

13
Pape Pate Diouf

14
Dame N'Doye

15
Johnny Thomsen

16
Thomas Kristensen

21
Johan Wiland

25
Mathias Zanka Jørgensen

30
Christian Bolanos

Vores syn på FC Viktoria Plzen - FC København
En nervepirrende kamp er i vente onsdag aften. FCK er det sidste danske hold, der har mulighed for at deltage i dette års Champions League-gruppespil, da OB i aftes desværre tabte med hele 3-0 til Villarreal og derfor røg ud. Det er dog en næsten umulig mission, FCK-spillerne er på. De skal score hele 3 mål samtidigt med, at de skal holde Plzen-spillerne fra fadet. En offensiv satsning er nødvendig, og det har cheftræner Roland Nilsson også indset. Denne offensive indstilling vil formentlig være medvirkende til, at der vil blive skabt en masse chancer til FCK. For at være med i Champions League kræves en vis kynisme og sikkerhed i afslutningerne, og det kræves der definitivt fra FCK i dag. De chancer, de får, skal udnyttes. Kan de få en tidlig scoring, kan det ryste et uprøvet Plzen-mandskab. Hvis FCK ikke har det resultat, som de skal bruge cirka midtvejs i 2. halvleg, vil de blive endnu mere offensive i deres jagt efter de(t) forløsende mål. Dette vil dog give nogle defensive huller, som vi så, at Plzen-spillerne var gode til at udnytte i det første opgør.
Odds på kampen
FCK er tvunget frem. Plzen kan spille afventende. Det første opgør blev målrigt. Roland Nilsson har udtalt, at FCK skal gamble. Spillerne er offensivt indstillede. Der er rigtig mange indikationer, der tyder på, at dette opgør vil blive et målrigt opgør, og derfor anbefaler vi et spil på over 2,5 mål, der belønnes med odds 1,90 hos Ladbrokes. Er man uenig i vores betragtninger, kan man få odds 2,05 hos pinnacle for under 2,5 mål.
Hvis man hellere vil spille på en sejr til FCK, kan man få odds 2,88 hos 888sport og Ladbrokes. Uafgjort giver odds 3,55 hos pinnacle, og en hjemmesejr til Plzen giver odds 2,56 hos pinnacle.
Kampen bliver vist direkte på TV3+ kl. 20:45, og optakten starter allerede klokken 19:30.
God kamp!
| Bookmaker | FC Viktoria Plzen | Uafgjort | FC København |
|---|---|---|---|
| 2,45 | 3,60 | 2,60 | |
| 2,40 | 3,50 | 2,87 | |
| 2,58 | 3,60 | 2,94 |
Skriv en kommentar
Læs venligst vores debat manifest inden du kommenterer


betting
Dengang Vestegnen jublede, da det blev 0-1 på Fort Brøndby


