Silkeborg - AaB Optakt
Af Mikkel, BettingExpert.com | Opdateret
Google+: Mikkel Ottow

Kampstart: 3. december, 17:00
Silkeborgs flotteste stime af ubesejrede kampe blev stoppet i sidste runde af topholdet FC Nordsjælland. AaB var også i en stime, og den blev ligeledes stoppet af rivalerne fra AGF. Nu skal Silkeborg og AaB forsøge at vende tilbage på sporet mod hinanden.
Klokken 17:00 fløjter dommer Jakob Kehlet kampen i gang, og den vises live på TV2SPORT med optakt fra kl. 16:40.
AaB har chancen for at kæmpe sig frem i topkampen i ligaen, mens Silkeborg skal vinde for ikke at blive hægtet af den øverste halvdel af ligaen. Det kan blive en særdeles underholdende kamp mellem to optimistiske mandskaber.
Læs vores optakt her
Tapre Silkeborg tabte endelig
Påtrods af en øjeblikkelig placering i rækken som nr. 7, så havde Silkeborg inden sidste runde ikke tabt i otte kampe i træk. Det var blevet til fem sejre og tre uafgjorte i den periode. Holdets efterår har dermed været opdelt i to helt forskellige perioder, da Silkeborg kun vandt én af de første otte kampe - nemlig den første. Derfor rækker den seneste stime da heller ikke længere, end at Silkeborg ikke umiddelbart er i nedrykningsfare. Silkeborg har fem point op til fjerdepladsen, og et nederlag til AaB kan betyde at Silkeborg vil halte alvorligt efter de rigtig sjove placeringer.
Det virker dog som om, at Troels Bechs tropper har så stor spilleglæde at man kun skeler en smule til placeringerne og hvem, man spiller mod. Holdet kan for eksempel være særdeles stolte af den fornemme 0-2 sejr for to runder siden mod AGF i Aarhus og af kampen før det, hvor det blev til en 4-1 hjemmesejr over FC Midtjylland.
AaB's unge stjerner funkler
I sidste sæson var AaB særdeles skidt kørende og sluttede på 10. pladsen. Der blev ikke handlet ret meget inden denne sæson, og mange frygtede derfor at AaB igen ville synke ned i dyndet. Men AaB's egen avl af unge talenter er vågnet op til dåd, og Aalborg har kun tabt fem af 17 kampe i sæsonen. Det skyldes i høj grad unge spillere som forsvarsspilleren Lasse Nielsen og topscoreren Nicklas Helenius. De to har i hver deres ende været afgørende for AaB, og hvis de fortsætter fremgangen, bør de også komme i betragtning til a-landsholdet inden længe.
AaB tabte i den seneste kamp på hjemmebane 0-2 mod AGF. Kampen blev spillet under umulige forhold i stormvejr, og det var marginaler, som afgjorde kampen til Aarhusianernes side.
Trupstatus hos Silkeborg
Silkeborg må undvære formstærke Christopher Poulsen, som er ude med karantæne.
Silkeborg havde følgende startopstilling på hjemmebane mod FC Nordsjælland i den seneste kamp i Superligaen:
| 1 | L. Heinze | |
| 7 | F. Hansen | |
| 5 | C. Poulsen | |
| 19 | T. Rasmussen | |
| 23 | K. Risgård | |
| 15 | J. Mikkelsen | |
| 8 | D. Flinta | |
| 6 | M. Ørnskov | |
| 17 | H. Pedersen | |
| 32 | J. Bech | |
| 10 | C. Holst |
Trupstatus hos AaB
AaB er begyndt at tælle spillere, som stopper efter denne sidste kamp i sæsonen, men alle bør være klar mod Silkeborg. Det gælder også hurtige Henrik Dalsgaard, som ellers har været ude med en skade.
AaB havde følgende startopstilling på hjemmebane mod AGF i Superligaen:
| 1 | N. Larsen | |
| 11 | K. Wæhler | |
| 2 | K. Petersen | |
| 3 | J. Ahlmann | |
| 4 | L. Nielsen | |
| 13 | A. Due | |
| 14 | T. Augustinussen | |
| 10 | R. Würtz | |
| 18 | C. Rolfe | |
| 9 | Kayke | |
| 12 | N. Helenius |
Vores syn på Silkeborg - AaB
Disse to hold har spille 1-1 i tre af de seneste fem kampe. Herudover er det blevet til en 4-3 sejr til Silkeborg og endnu en uafgjort 0-0. Fire af de seneste fem kampe er altså endt uafgjort, hvilket den sidste også var tæt på. Det seneste opgør endte 1-1 på Silkeborg Stadion.
Begge hold har spillet fem kampe til uafgjort i denne sæson, og begge hold vil være nogenlunde tilfredse med at lukke efteråret med ét point. Det tror vi, de gør.
Odds på kampen
Bet24 giver odds 3,25 på krydset. Hjemmeholdet er gjort til kneben favorit til odds 2,40, mens en udesejr til AaB giver odds 2,85.
Kampen bliver vist direkte på TV2SPORT klokken 17:00 med optakt fra kl. 16:40.
God kamp!
Skriv en kommentar
Læs venligst vores debat manifest inden du kommenterer





