Silkeborg - Brøndby
Af Michael, BettingExpert.com | Opdateret

Kampstart: 23. oktober, 18:00
Silkeborg - Brøndby ligner en tæt dyst her i 13. spillerunde af Superligaen. Således er det blot 1 point, der skiller de to mandskaber fra hinanden. Silkeborg på 9. pladsen med 13 point og Brøndby på en skuffende 10. plads med 12 point.
Klokken 18:00 fløjter dommer, Michael Johansen, kampen i gang - og den vises live på TV3+.
Der er 2 timers optakt til Silkeborg - Brøndby - allerede fra klokken 16:00.
Begge mandskaber kan med en sejr begynde at se op i tabellen - Silkeborg - Brøndby bliver uden Krohn-Dehli, da den lille teknikker er i karantæne.
Vind en Ipod Nano hos Bet24. Klik her og læs hvordan.
Læs vores optakt her
Silkeborg tilbage på sejrskurs
Silkeborg kan prise sig lykkelige over, at Lyngby er at finde i Superligaen. Således har Silkeborg vundet 3 kampe i denne sæson, hvoraf 2 af dem er at finde på Lyngby Stadion. Som bekendt er det blevet til 3 sejre i denne sæson, pudsigt nok alle på udebane.
Hjemme på Silkeborg Stadion har man endnu sin første sejr til gode i denne sæson. De røde fra Silkeborg har dog været tæt på flere gange, hvilken en hjemmebanestatistik på 0-4-2 også vidner om.
Urealistiske forventninger til Silkeborg
Grundet sidste sæsons meget flotte præstation, er der sommetider lidt hårde forventninger til Troels Bech og co. Således sluttede Silkeborg i sidste sæson på en meget flot 5. plads, men mange fodbold kyndige mennesker har det med at fortrænge, at Silkeborg klart overpræsterede i sidste sæson. Herudover skal man huske på at spillere som Jim Larsen og Rajko Lekic ikke er at finde i klubben længere - to spillere, der har stor andel i Silkeborgs flotte placering fra sidste sæson.
Når det er sagt, så har Silkeborg en stor fordel i, at spillerne kender hinanden rigtig godt. Der har således ikke været så stor udskiftning i spillertruppen, hvilket har resulteret i, at hver enkel spiller kender til konceptet. Silkeborg har dog ikke været heldige med skader i dette efterår, da en af deres bedste spillere, Jesper Bech, har haft en del skadesproblemer i denne sæson.
Selvtilliden bør være intakt
Til trods for, at Silkeborg ligger i bunden af rækken, så har de ikke tabt de 4 sidste kampe i Superligaen. Herudover har de vundet to pokalkampe på udebane, imod henholdsvis FC FYN og Randers. Vi skal faktisk helt tilbage til d. 10. september for at finde sidste nederlag til Silkeborg, som var på eget græs imod OB, hvor man tabte med 1-3 (Silkeborg kom ellers foran 1-0 i den kamp).
Så med andre ord bør Silkeborg have selvtilliden i orden - ud af de sidste 6 indbyrdes opgør imod Brøndby, har de blot indkasseret et enkelt nederlag. Den seneste kamp imellem de to mandskaber endte dog med et 1-0 nederlag til Silkeborg, på Silkeborg Stadion.
Trupstatus hos Silkeborg
Ifølge vores oplysninger har Silkeborg den samme trup tilgængelig, som man rejste til Lyngby med. Hos Bettingexpert undrer vi os en lille smule over, at spillere som Kasper Risgård, Kaimar Saag og Jesper Bech var at finde på bænken i sidste uge. Om de er inde i startopstillingen imod Brøndby på søndag vil tiden vise. Marvin Pourié er startet inde i stedet for Kaimar Saag i de sidste to kampe for Silkeborg, en lidt underlig disposition i vores øjne, men måske Silkeborg træner, Troels Bech, ser noget i Marvin som vi andre ikke har fået øje på endnu.
Silkeborg havde følgende startopstilling i 3-2 sejren på Lyngby stadion:
| 1 | Lasse Heinze | |
| 2 | Jesper Mikkelsen | |
| 5 | Christopher Poulsen | |
| 6 | Martin Ørnskov | |
| 7 | Christian Holst | |
| 9 | Marvin Pourié | |
| 14 | Dennis Flinta | |
| 15 | Daniel Pedersen | |
| 19 | Henrik Tømrer Pedersen | |
| 20 | Frank Hansen | |
| 26 | Thorbjørn Holst Rasmussen |
Brøndby til Silkeborg uden Krohn-Dehli
Den lille teknikker Michael Krohn-Dehli må se med fra sidelinien i Silkeborg. Krohn-Dehli fik sit andet røde kort for at snakke mindre pænt om dommer Anders Hermansen. En frustration, der er fuldt forståelig, men samtidig også dybt uprofessionelt. Anders Hermansen røvede således Brøndby sejren i Århus tilbage tidligere på sæsonen, hvor han på mystisk vis annullerede et regulært Brøndby mål i slutminutterne.
I Herning imod FC Midtjylland gav han ligeledes et straffespark til FC Midtjylland i slutningen af kampen ved stillingen 0-0. Et fejlagtigt straffespark - og dermed en våd klud i ansigtet på et i forvejen såret Brøndby mandskab. Når det er sagt, skal Krohn-Dehli naturligvis optræde mere professionelt, men det glippede altså - og den danske landsholdspiller må dermed se til fra tribunen.
Ifølge Bettingexperts mening, kan udvisningen ligeledes skyldes, at tingene bare ikke flasker sig for Krohn-Dehli i Brøndby, som det gør på landsholdet. Med al respekt for den dygtige teknikker har han ikke fundet det samme niveau i Brøndby i denne sæson, som han viser på landsholdet. Indrømmet, der er heller ikke tilsvarende dygtige holdkammerater ude på Vestegnen, men nu har man en midtbane med Femi, Rommedahl og Thygesen - så vi må håbe for Brøndby og Krohn-Dehli at han kommer stærkt tilbage efter endt karantæne.
Andre årsager kunne være, at Brøndby ikke har hentet nogle slagkraftige angribere til holdet, som Krohn-Dehli efterspurgte i sommerpausen - en udmelding, vi kun kan give ham ret i. Således har Brøndby nok et angreb, der hører til i bunden af Superligaen bedømt på kvalitet. Når det er sagt, så har Krohn-Dehli stadig noget at bevise i dette efterår på Vestegnen.
Tæt på nedrykning?
Brøndby har blot hentet 12 point efter 12 kampe. En pointhøst, der faktisk havde resulteret i en nedrykningsplads, hvis vi sammenligner med sidste sæson. Efter 12 runder i sidste års Superliga lå Esbjerg faktisk under stregen med 13 point, så på Vestegnen kan de prise sig lykkelige over HB Køge og Lyngby er at finde i Superligaen. Ikke siden sæsonen 2008/2009 har et enkelt point pr. kamp været nok til overlevelse i Superligaen, som Brøndby har hentet i denne sæson indtil videre.
Brøndby har dog ikke haft marginalerne på sin side - og vi kan simpelthen ikke forestille os, at et så slagkraftigt mandskab kan rykke ud af Superligaen. Når det er sagt, så bliver det også svært at nå de europæiske pladser for Brøndby. Så måske en midterplacering tæt på topholdene er et godt bud. Får Brøndby en sejr på søndag ved man dog aldrig, hvad der kan ske. Således er Superligaen uhyre tæt, så hvis Brøndby får en god stime kan det alligevel godt ende med, de kommer i top 4 - vi tvivler dog.
Lyngby og HB Køge ligner klare nedrykkere p.t. - og vi tror ikke Brøndby kommer med i nedryknings racet! Alle marginaler har været imod Brøndby på det seneste - og vi tror snart, at det vender for Brøndby - som vil resultere i, at de vil begynde at kravle op i tabellen.
Trupstatus hos Brøndby
Udover Michael Krohn-Dehli kan Brøndby rejse til Silkeborg med samme mandskab, som var tilfældet imod FC Midtjylland. Herudover kan de glæde sig over, at Anders Hermansen ikke bliver dommeren i det opgør, men i stedet Michael Johansen. Martin Bernburg ryger i karantæne for Brøndbys næste kamp, hvis han får en advarsel imod Silkeborg.
Brøndby havde følgende startoptilling på Heden imod FC Midtjylland, i deres sidste kamp:
| 1 | Michael Tørnes | |
| 2 | Anders Randrup | |
| 5 | Jan Frederiksen | |
| 6 | Oluwafemi Ajilore | |
| 7 | Clarence Goodson | |
| 8 | Mikael Nilsson | |
| 10 | Martin Bernburg | |
| 11 | Dennis Rommedahl | |
| 15 | Mikkel Thygesen | |
| 19 | Daniel Stenderup | |
| 23 | Michael Krohn-Dehli |
Det bliver formentlig Osama eller Jan Kristiansen, der kommer til at fylde hullet ud for Michael Krohn Dehli på midtbanen.
Vores syn på Silkeborg - Brøndby
Brøndby kommer til Silkeborg uden sejr i de sidste 5 kampe på udebane. Alligevel vil de højst sandsynligt gå efter en sejr i det sene opgør på søndag. Vi tror snart at marginalerne vender for Brøndby - og skulle vi spille på kampen, ville vores anbefaling gå på Brøndby til odds 2,30. Det kan virke underligt, når Silkeborg ligger tæt på Brøndby i tabellen og endda har hjemmebanefordelen, men vi har en fornemmelse af, at Brøndby rejser sig.
Det er dog nok ikke en tosset idé, at vente med at spille Brøndby under livebetting, således er det nok en dårlig idé at spotte om Brøndby spillerne virker opsatte og sultne efter en sejr på søndag. Desuden dominerede Brøndby kampen sidste gang de var på Silkeborg Stadion, hvor man kunne rejse hjem til Vestegnen med 3 point (i øvrigt den eneste sejr på udebane i denne sæson til Brøndby)
Odds på kampen
Hjemmesejren til Silkeborg giver odds 3,00 hos Bet24, mens det uafgjorte resultat giver odds 3,30. Udesejren til Brøndby giver odds 2,30. Over 2,5 mål giver odds 1,80, mens under 2,5 mål giver odds 1,90.
Kampen bliver vist direkte på TV3+ søndag klokken 18:00.
Vind en Ipod Nano hos Bet24. Klik her og læs hvordan.
God kamp!
Skriv en kommentar
Læs venligst vores debat manifest inden du kommenterer





