SønderjyskE - AC Horsens
Af Markus, BettingExpert.com | Opdateret

Kampstart: 23. oktober, 14:00
Både SønderjyskE og AC Horsens har fået en fornuftig start på Superligaen. SønderjyskE er i rimelig sikker afstand af nedrykningsstregen, mens AC Horsens har scoret mål på samlebånd og har Superligaens topscorer.
Klokken 14:00 fløjter dommer Kenn Hansen kampen i gang, og den vises live på CANAL9 med optakt fra kl. 13:00
Det ligner til at blive et tæt opgør - dog med en lille favoritværdighed til AC Horsens, men intet skal tages for givet i kampen. Begge hold har muligheder for at vinde, og oddsene er sat ganske godt på kampen.
Vind en Ipod Nano hos Bet24. Klik her og læs hvordan.
Læs vores optakt her
Ingen nedrykningsfare for SønderjyskE
SønderjyskE fik en vigtig sejr i sidste runde, da de slog bundholdet HB Køge på udebane med 3-1 og dermed kom et stykke væk fra bundstriden i ligaen. De har spillet 12 Superliga kampe, og det har ført fire sejre, fire uafgjorte og fire nederlag med sig. Det giver dem i alt 16 point og en placering som nummer 8 (a point med AaB). Lyngby ligger på 11. pladsen i ligaen med 7 point, så de har altså hele 9 point ned til en placering under stregen. De har god afstand til stregen, og kan spille mere frit end, hvad de ellers plejer. Midterforsvaret kommer på en rigtig hård opgave, når de skal dæmme op for Superligaens topscorer fra AC Horsens, Gilberto Macena. Det er SønderjyskE, der er på hjemmebane, og derfor er det også dem, der skal skabe spillet, og det kan medføre åbninger i forsvaret, og dem vil Horsens's angriberne ikke være sene til at udnytte. Vinder SønderjyskE opgøret, har de positioneret sig som et midterhold, og det viser hvor tæt feltet i Superligaen er. Havde de tabt til HB Køge og nu også her mod AC Horsens - ja, så havde de været en del af bundholdene i Superligaen.
Superligaens topscorer befinder sig hos Horsens
AC Horsens var tidligere kendt for at spille kedelig og defensivt orienteret fodbold. Det er langt fra tilfældet mere, og de har i indeværende sæson scoret hele 22 mål i Superligaen. De er det næstmest scorende hold efter OB, der har scoret 23 mål. De har dog også lukket hele 16 mål ind, så defensiven er altså ikke helt så stabil, som den har været i tidligere sæsoner. Gilberto Macena er topscorer for AC Horsens med 9 mål, og de 9 mål gør ham også til topscorer i hele Superligaen. Den næste på listen er Dame N'Doye fra FCK, der har scoret 7 mål. Horsens spiller frisk og optismistisk fodbold, og det er tydeligt at se, at spillerne har selvtillid. I sidste runde af Superligaen vandt de en overraskende og meget flot sejr over selveste FC København - det var københavnernes første nederlag i sæsonen, og der var nok ikke mange, der troede, at det var mod netop AC Horsens, at det skulle ske. På udebane har AC Horsens kun tabt en enkelt gang. SønderjyskE og AC Horsens mødtes den 11. september i år i Haderslev, og der blev det til en sejr på 3-1 til AC Horsens - alle tre mål blev scoret af Gilberto Macena, der altså ser ud til at have et godt tag på på forsvarsspillerne fra SønderjyskE.
Trupstatus hos SønderjyskE
Ingen spillere er i karantæne. Søren Mussman er skadet. Quincy Antipas er ude for resten af efteråret, hvilket vil være en svækkelse af angrebet, da den lille fyr fra Zimbabwe er hurtig og teknisk.
SønderjyskE havde følgende startopstilling på udebane mod HB Køge:
| 1 | N. Coe | |
| 3 | J. Troest | |
| 4 | H. Jonasson | |
| 6 |
T. Hansen | |
| 7 |
D. Christensen | |
| 8 | H. Hansen | |
| 9 | T. Bechmann | |
| 10 | Q. Antipas | |
| 13 |
M. Christensen | |
| 18 |
E. Hedinsson | |
| 23 |
J. Storbæk |
Trupstatus hos AC Horsens
Ingen spillere er i karantæne. Det er kun Mads Agesen, der er skadet, og han har endnu ikke fået spilletid i sæsonen, så AC Horsens kan dermed stille i stærkeste opstilling.
AC Horsens havde følgende startopstilling på hjemmebane mod FCK:
| 1 | S. Jochumsen | |
| 2 | A. Nøhr | |
| 3 | M. Rasmussen | |
| 9 | G. Macena | |
| 10 | M. Spelmann | |
| 11 | N. Lodberg | |
| 12 | H. Toft | |
| 13 | T. Kortegaard | |
| 14 | M. Retov | |
| 15 | L. Kryger | |
| 18 | J. Mehl |
Vores syn på SønderjyskE - AC Horsens
Da SønderjyskE er på hjemmebane, er det også dem, der skal skabe spillet. Det kan de få svært med mod et godt organiseret AC Horsens mandskab, og det vil samtidigt give plads mellem midtbanen og forsvaret til de hurtige Horsens-spillere. Vi tror, at det bliver et tæt opgør, hvor AC Horsens trækker sig sejrrigt ud, men oddsene er ikke særlig attraktive. Bookmakerne har sat oddsene meget fornuftigt på kampen, og det er svært at finde et spil på kampen, der indeholder værdi. Det kan både blive en højtscorende og lavtscorende affære alt efter, om SønderjyskE's defensiv kan holde stand, og om AC Horsen's ditto kan det samme, eller om Gilberto Macena fortsætter målscoringen.
Odds på kampen
Hjemmesejren til SønderjyskE giver odds 2,75 hos Bet24, mens det uafgjorte resultat giver odds 3,30. Udesejren til AC Horsens giver odds 2,45. Over 2,5 mål giver odds 1,85, mens under 2,5 mål også giver odds 1,85.
Kampen bliver vist direkte på CANAL9 kl. 14:00, og optakten starter allerede kl. 13:00.
Vind en Ipod Nano hos Bet24. Klik her og læs hvordan.
God kamp!
Skriv en kommentar
Læs venligst vores debat manifest inden du kommenterer





