Twente - OB
Af Markus, BettingExpert.com | Opdateret

Kampstart: 3. november, 21:05
Twente er et nyt tophold i den hollandske Æresdivision. For fire-fem sæsoner siden tilhørte de sub-toppen - nu er de en seriøs titeludfordrer. Det første opgør mod OB i Odense vandt de med 4-1. Krisen kradser i OB. Spillet hænger ikke sammen, forsvaret er rystende usikkert, og der er kæmpe interne problemer på holdet.
Klokken 21:05 fløjtes kampen i gang af den rumænske dommer Ovidiu Alin Hategan, og den vises live på TV3+.
Twente er markante favoritter, og de forventes at score en masse mål. Det er svært at se, hvordan OB skal kunne true Twente i deres nuværende forfatning. Mange mål i første halvleg virker som et rigtig interessant spil.
Læs vores optakt her.
Twente - tophold i Holland
For bare fire-fem sæsoner siden var Twente et hold, der hørte til i sub-toppen af den hollandske Æresdivision. Nu er de et af topholdene, og de skal bestemt tages seriøst i kampen om det hollandske mesterskab. I sidste sæson blev de nummer to bare 2 sølle point efter Ajax, som de rent faktisk mødte i sidste runde og tabte med 3-1. Havde de vundet eller spillet uafgjort, havde de været hollandske mestre, så det var med en lidt blandet smag i munden, at de fik overrakt sølvmedaljerne. Sæsonen før vandt de mesterskabet over netop Ajax - denne gang var pointafstanden mellem de to klubber dog kun et enkelt point. De to forrige sæsoner endte de begge gange på en 2. plads. De er ubesejrede i de sidste 12 kampe i alle turneringer, hvilket er en rigtig flot præstation. De ligger på en nuværende placering som nummer 3 i ligaen efter 11 runder. De har fået 22 point, og de er kommet via 6 sejre, 4 uafgjorte og 1 enkelt nederlag. Af deres seneste 5 ligakampe er hele 4 dog endt uafgjort. Deres målscore lyder på 28-12. De har en fantastisk offensiv, men de har bestemt også en defensiv, der er til at tale med. Profilerne på holdet er uden tvivl de to angribere, Marc Janko og Luuk de Jong, der hhv. har scoret 11 og 7 mål i 11 kampe i ligaen hver.
I weekendens opgør i den hollandske liga spillede de mod PSV på hjemmebane. Det opgør endte 2-2 i et spændende og intenst opgør, hvor PSV fik en mand udvist, da de førte 2-1 efter 72 minutter. I slutminutterne af kampen havde begge hold mulighed for at afgøre det til egen fordel, men både Mertens fra PSV og Chadli fra Twente kunne ikke score. I det første opgør mellem de to klubber vandt Twente med hele 4-1 over OB i Odense efter en føring på 2-0 ved pausen. De var totalt dominerende igennem hele kampen, og de kunne sagtens have vundet en større sejr. De er offensivt rigtig gode og stærke, og det er svært at se, hvordan OB's skrøbelige og usikre defensiv skal kunne stoppe Marc Janko og Luuk de Jong.
OB i kæmpe krise - korthuset ramler
OB er et stort galehus. De har kun fået en sejr siden den 16. september, hvor de vandt på udebane i Europa League med 3-1 over polske Wisla Krakow. Sejren kom over HB Køge og var "bare" på 2-1. Kampen derefter blev det 1-1 på udebane mod AGF, og de fleste troede, at OB var ved at komme ud af krisen, men så tabte de med 4-1 til Twente, 2-1 til Aab og 1-3 til FC København. Det betyder, at de nu ligger på en 7. plads i ligaen efter 14 runder. 18 point er det blevet til - 5 sejre, 3 uafgjorte og 6 nederlag. Målscoren lyder på 25-27. I Europa League gruppe K er det dog tæt. Twente er stukket af i toppen med 7 point, men derefter kommer Fulham med 4 point og OB og Wisla Krakow med 3 point hver. Det er de to bedste, der kvalificerer sig videre, så OB er slet ikke uden chancer - det bliver dog svært, hvis de ikke får point mod Twente, da Fulham formentlig vinder over Wisla Krakow på hjemmebane (højeste odds på sejr til Fulham er 1,36).
OB er ikke kun i en spillemæssig krise. Hele klubben sejler. Der har været ekstrem meget mediefokus på klubben her i løbet af ugen, og det skyldes, at BT bragt en historie i avisen, hvor anonyme OB-spillere udtalte sig ekstremt kritisk og i hårde vendinger om cheftræner Henrik Clausen. De vil have, at han bliver fyret, da han absolut ingen respekt har blandt spillerne, og ikke har en plan b, hvis taktikken i første omgang ikke fungerer. Han er tidligere fysisk træner og har ingen pondus overfor spillerne - desuden skulle hans træning være for fysisk, hvilket betyder, at spillerne føler, at de ikke kan nå at restituere fysisk og mentalt efter træning. Disse kritiske udsagn skulle efter sigende ikke være kommet fra nye utilpassede spillere men fra de ældre og mere etablerede spillere. Ledelsen har efterfølgende sagt, at de absolut ikke kan nikke genkendende til nogle af de udsagn, der er kommet, og OB-truppen har samlet udtalt, at de er tilfredse med træneren - det er svært at finde hoved og hale i det, der foregår i OB. En ting er dog sikkert, og det er, at det slet ikke fungerer for holdet, og at de er i en dyb, dyb krise. Forsvaret har virkelig været usikkert og lukket mål ind på samlebånd, mens angriberne og midtbanen har virket dovne og idéfattige. Desuden foretager Henrik Clausen sig også nogle pudsige taktiske beslutninger. Hjemvendte Baye Djiby Fall har gjort det rigtig godt som indskifter og viser engagement og kommer med frisk energi på holdet, og derfor virker det uforståeligt, at han ikke får mere spilletid. Da der manglede cirka 20 minutter af kampen mod Twente, kom han på banen, og han skulle bare bruge to minutter på at reducere til 1-3. OB har måske en af Superligaens bedste trupper, hvis man ser på individuelle kvaliteter, og den er også blandt de bedste trupper nogensinde i OB - alligevel går det ekstremt skidt for klubben.
Trupstatus hos Twente
Ingen spillere er i karantæne. Marc Janko er tvivlsom, og det er en svækkelse for Twente, men de har andre offensive kvaliteter, der kan tage over. Målmand Nikolay Mihaylov er også tvivlsom, og ellers er det kun en langtidsskadet spiller, der ikke kan deltage, og det er Nicky Kuiper.
Twente havde følgende startopstilling i den sidste Europa League kamp mod OB:
| 4 | P. Wisgerhof | |
| 6 | W. Brama | |
| 7 | D. Landzaat | |
| 9 | L. de Jong | |
| 11 | E. Bajrami | |
| 13 | N. Mihaylov | |
| 15 | R. Rosales | |
| 19 | Douglas | |
| 20 | D. Tiendalli | |
| 21 | M. Janko | |
| 24 | O. John |
Trupstatus hos OB
Ingen spillere er i karantæne. Eric Djemba-Djemba er ikke en del af truppen, men ellers har der været tavshed fra OB's side - kan måske skyldes de problemer. der er mellem spillere og ledelse. Det vil dog forekomme ganske naturligt med en del udskiftninger i startopstillingen.
OB havde følgende startopstilling i den sidste Europa League kamp mod Twente:
| 2 | E. Ruud | |
| 4 | H. Andreasen | |
| 5 | A. Christensen | |
| 7 | P. Utaka | |
| 8 | T. Reginiussen | |
| 10 | A. Johansson | |
| 15 | C. Sørensen | |
| 17 | M. Toppel | |
| 19 | E. Djemba-Djemba | |
| 22 | B. Mendy | |
| 24 | B. Kadrii |
Vores syn på Twente - OB
Twente kommer til at være det klart mest dominerende hold. De har ikke tabt i de 13 seneste hjemmekampe, og OB ligner ikke et hold, der kan bryde den stime. I alle disse 13 kampe, har de scoret minimum 2 mål - over 1,5 mål til Twente giver da heller ikke mere end odds 1,29. OB's defensiv har været ekstrem skrøbelig, og de vil komme under et stort pres fra de teknisk gode hollændere. I det forrige opgør var der mange mål, men igen er oddset for lavt - over 2,5 mål i kampen giver kun odds 1,57. Et spil, der til gengæld ser rigtig interessant ud, er antallet af mål i første halvleg. Her er Nordicbet markedsførende med odds 2,30 på over 1,5 mål, og det er bestemt et rigtig godt væddemål. I tre af de seneste fem kampe for Twente har der været over 1,5 mål i første halvleg, mens det for OB's vedkommende er fire ud af de seneste fem kampe. I deres indbyrdes opgør kom der to mål i første halvleg. Alternativt kan der spilles over 1,25 mål i første halvleg til odds 1,84 hos Canbet - ved 0 mål er spillet tabt, ved 1 mål fås halvdelen af indskuddet retur og ved 2 mål eller mere udbetales det fulde odds.
Odds på kampen
Det bedste odds på hjemmesejren til Twente fås hos Betsson, der giver pengene 1,22 gange igen. Uafgjort giver odds 7,20 hos Betfair, mens den overraskende udesejr til OB giver odds 18,00 hos Betfair. Over 2,5 mål giver odds 1,57 hos Bwin, mens under 2,5 mål giver odds 2,62 hos Pinnacle.
Kampen bliver vist live på TV3+ kl. 21:05.
God kamp!
Skriv en kommentar
Læs venligst vores debat manifest inden du kommenterer


betting
Dengang Vestegnen jublede, da det blev 0-1 på Fort Brøndby


