Feedback

BettingExpert Feedback

Hvad vil du gerne fortælle os? Udfyld felterne nedenfor, så vil vi vende tilbage til dig snarest.

*Alle felter skal udfyldes
 
English Deutsch Dansk Italiano Svenska Srpski

Valencia - Real Madrid Optakt

Af Markus, BettingExpert.com | Opdateret

Valencia - Real Madrid Optakt

Kampstart: 19. november, 22:00.

Valencia har spillet en rigtig god sæson ind til videre i La Liga. De ligger på en flot 3. plads bare et enkelt point efter Barcelona. Real Madrid fører La Liga med tre point ned til Barcelona, og de viser fremragende offensivt spil. 

Klokken 22:00 fløjtes kampen i gang, og den vises live på CANAL9 med optakt fra kl. 21:30. 

Selvom Valencia er på hjemmebane, og selvom de ligger i toppen af La Liga, er de stadig store underdogs. Real Madrid virker rigtig suværene, men det bliver nødvendigvis ikke en storsejr. 

Promotions hos Unibet

Læs vores optakt her. 

bet24
BookmakerValenciaUafgjortReal Madrid
bet24 6,40 4,25 1,47
bet365 5,50 4,00 1,57
betfair 6,40 4,30 1,60

Tophold i ligaen

Valencia scorer langt fra lige så mange mål som Real Madrid eller Barcelona. Faktisk er de hele 17 mål efter Barcelona og 22 mål efter Real Madrid. Det betyder dog ikke rigtig noget, når de ligger på en flot 3. plads bare et enkelt point efter Barcelona og fire point efter Real Madrid. Der er spillet 11 runder i La Liga, og Valencia har fået skrabet 24 point sammen. 7 sejre, 3 uafgjorte og 1 enkelt nederlag. Målscoren lyder på 17-9. Soldado er klar topscorer på holdet med 6 mål, mens der er et par spillere, der har scoret to mål - ellers er målene fordelt godt ud blandt en del spillere. I Champions League er de placeret i gruppe E sammen med Genk fra Belgien, Bayer Leverkusen fra Tyskland og Chelsea fra England. Der er det blevet til 1 sejr, 2 uafgjorte og 1 nederlag. De ligger på en 3. plads, men de er kun et point efter Bayer Leverkusen på 2. pladsen, der giver videre avancement. Valencia plejer at være en del i boldbesiddelse på hjemmebane, og måske kan de udnytte dette til at få scoret mod Real Madrid. Valencia har vundet deres 4 seneste kampe, deriblandt en sejr på 3-1 over Bayer Leverkusen på hjemmebane. Deres sidste opgør i La Liga vandt de på udebane med 2-0 over Levante. Valencia har tabt de seneste 4 indbyrdes kampe mod Real Madrid - det sidste opgør var i slutningen af april i år, og var en meget underholdende kamp, som de tabte med 6-3 hjemme på Mestalla. 

Valencia - Real Madrid OptaktNummer 1 i La Liga

Real Madrid spiller fremragende fodbold, og de har virkelig vist indtil videre i sæsonen, at de vil tage kampen op med Barcelona om mesterskabet. De fører La Liga med 28 point for 11 kampe. Nummer to fra Barcelona har 25 point. De har vundet 9 kampe, spillet 1 enkelt uafgjort og tabt 1 enkelt kamp. De scorer mål på samlebånd, og deres målscore lyder således på hele 39-7. Specielt to spillere skiller sig ud rent målmæssigt, og selvfølgelig er den ene Christiano Ronaldo - den anden er Gonzalo Higuain. Ronaldo har scoret 13 mål (1 mål efter Messi, der fører topscorerkampen i La Liga), mens Higuain har scoret 11 mål. Det skal også lige nævnes, at Benzema har scoret 6 mål. Deres sidste kamp i La Liga var en ordentlig udklaskning af Osasuna. 7-1 blev sejren til Real Madrid, og de spillede fremragende. Ronaldo scorede hattrick i kampen - det ene mål på straffespark. Real Madrid har et rigtig stærkt hold, der kan udfordre Barcelona's dominans efter, at Barcelona har vundet det spanske mesterskab de tre seneste sæsoner. I Champions League er Real Madrid i gruppe med Ajax, Lyon og Dinamo Zagreb. De har vundet alle fire kampe og er sikre på videre avancement, mens førstepladsen heller ikke burde blive noget problem. Selvom de er store favoritter mod Valencia, bliver det alligevel en svær kamp. 

Trupstatus hos Valencia

Ingen spillere er i karantæne. Sergio Canales, Ever Banega og Hedwiges Maduro er alle tre ude med skader. 

Valencia havde følgende startopstilling i det sidste opgør i La Liga mod Levante: 

13 Guaita
22 J. Mathieu
4 A. Rami
2 Bruno
17 Jordi Alba
18 Victor Ruiz
6 Albelda
24 A. Costa
8 S. Feghouli
11 Aduriz
9 Soldado

 

Trupstatus hos Real Madrid

Ingen spillere er i karantæne. Christiano Ronaldo og Arbeloa kom tilbage fra landsholdspausen med småskader, men de skulle begge efter sigende være klar til kamp mod Valencia. Angel di Maria er skadet, og Kaka vil formentlig overtage hans plads. 

Real Madrid havde følgende startopstilling i det sidste opgør i La Liga mod Osasuna:

1 Casillas
4 Sergio Ramos
3 Pepe
17 Arbeloa
15 Fabio Coentrao
14 Xabi Alonso
10 M. Özil
6 S. Khedira
22 A. di Maria
7 Christiano Ronaldo
20 G. Higuain

Vores syn på Valencia - Real Madrid

Bookmakerne har vurderet Real Madrid til at være pæne favoritter, og det mener vi også, at de skal være. De har et fremragende hold og spiller fremragende fodbold. Valencia er dog slet ikke noget dårligt hold, og derfor behøver en sejr til Real Madrid nødvendigvis ikke at være på mange mål. En smal sejr til Real Madrid virker ikke som noget dårligt spil. Det skal også tages med i betragtningerne, at Ronaldo er en smule småskadet, og skulle Real Madrid føre i kampen, ville det ikke undre os, hvis han blev udskiftet og sparet en lille smule. 

Odds på kampen

Det bedste odds på hjemmesejren fås hos Bet24, der giver pengene 6,40 gange igen, mens det uafgjorte resultat giver odds 4,33 hos Pinnacle. Udesejren til Real Madrid giver odds 1,61 hos Canbet. Over 2,5 mål giver odds 1,62 hos Pinnacle, mens under 2,5 mål giver odds 2,50 hos Unibet

Kampen fløjtes i gang klokken 22:00, og den vises live på CANAL9 med optakt fra klokken 21:30. 

Promotions hos Unibet

God kamp!




Skriv en kommentar

Læs venligst vores debat manifest inden du kommenterer

Log in to comment or create an account