At udvikle en model til at vædde på sport kan være hårdt arbejde. Det vil vi ikke lyve om. Det kan betyde timevis med trættende indtastninger af data, sortering af regneark, opsætning af databaser, afprøvning, gen-afprøvning og gen-genafprøvninger.
Alt dette uden nogen garanti for, at du kan ‘knække pengeskabet’.
Havde du regnet med andet? Bookmakere har de skarpeste hjerner ansat til at arbejde for sig dag ud og dag ind, og de bruger alle de midler, de har til rådighed for at sammensætte de odds, som millioner af mennesker prøver at slå, hver eneste dag.
Tror du, at du kan skabe et system, der kan snyde dem, på et par eftermiddage med lidt analysearbejde? Glem det, det kommer ikke til at ske. Det kræver tid, dedikation, et godt hoved og vedholdenhed. Men jagten er tit sjovere end fangsten..
Oftere end ikke vil du opdage, at slutproduktet har været tid og arbejde værd, selvom det måske bare er praktiske og teoretiske erfaringer, du gør dig undervejs. Men vi kan garantere dig, at selvom det ikke er nemt at konstruere nogen model, så er den første altid den sværeste.