Såvel som med døden og skat, så er nederlags-stimer en uundgåelig del af at være better. De kan skabe endeløs frustration og til tider trodse enhver logik. Her ser vi på måder, hvorpå man kan håndtere og begrænse den skade, der opstår, når alting går galt.
Sådan håndterer du nederlag
Tag en pause
Pro-betteren John Basquill, der har nydt godt af et ekstremt succesrigt årti med betting som sit ”job”, har korrekt identificeret, at det første kvarter efter et dårligt vurderet væddemål eller øjebliks uheld er det farligste tidspunkt for alle bettere. Det er her, vi risikerer, at ‘barometeret koger’, og al rationel tænkning forsvinder ud af vinduet, mens vi prøver at genvinde det tabte.
Dette er en åbenlyst ulogisk reaktion på uheld, men også en meget menneskelig reaktion, som alle kan opleve det, når det uventede indtræffer. Et sidste-øjebliks mål kan presse enhver ud over kanten, uanset hvor disciplineret og rolig man ellers plejer at være med sin betting.
Den bedste politik lader til at være at undgå tidsrammer for sin betting. Hav ikke daglige mål eller beløb, du skal have indtjenet inden for en given periode. Gå i stedet i dybden og analysér bundlinjen for både profit og tab i en periode, hvor du ikke spiller. Vær rolig og immun over for følelser, mens du opsummerer måneden på denne måde.
Kun på denne måde kan vi se, hvor dårlige beslutninger bliver taget og ændre retning i overensstemmelse med dette, på sikker afstand af det vanvid, der kan ramme, når det går galt.
Skift strategi
Patrick Veitch, en af de mest berygtede fuldtids-betterei Storbritannien siden 1990erne, udvikler konstant strategier i kampen for at være på forkant med spillet. De spilleglade har aldrig haft et bredere udbud af betting-muligheder eller -valg, selvom det tilsvarende aldrig har været sværere at have konstant succes, for de der ikke kan genkende værdi.
Med dette i baghovedet zoomer Veitch nu hver dag ind på de heste, der har mindst odds, og efter grundig research af de løb, de skal deltage i, beslutter han sig for de heste, som han vil spille på. Disse valg udgør derefter fundamentet for en spillebørs-orienteret betting, hvilket er en helt anden fremgangsmåde end den, han brugte for bare for 5-6 år siden.
Farerne ved at stå i stampe, når det begynder at gå nedad, kan illustreres ved utallige, fejlslagne prof-gamblere. Også nogle, som før i tiden har tjent styrtende på at spille. Johnny “Lights” Herndall var berygtet for sine evner som gambler på galopbanerne i det sydlige England igennem 1980erne og 90erne før han trak sig tilbage. Han havde fantastisk gode forbindelser, var en fremragende bedømmer af værdi og vidste altid, hvornår han skulle spille – og i hvilke løb. Men med spillebørsernes indtog mistede han sin forkant med tingene, efterhånden som hans, og nogle få andres, hemmeligheder blev handlet og dermed fjernede hans grundlag for at vinde.
I tiden før Betfair kunne han vædde ‘sikre penge’ på en nytilkommen hest i et ydmygt løb. Samtidig kunne han være klar over, at mange havde fidus til den samme hest, blot ikke bookmakerne, der ville sætte deres odds uden at vide specielt meget om den givne hest. Men efterhånden som spillebørserne brød igennem, kunne de tidligere odds på 4.00 eller mere nu kun fås til odds 2,50 eller mindre, og hans profitmargen forsvandt fra den ene dag til den anden.
Begræns indsatserne og sæt en limit på det maksimale tab
Det bedste tip, når toget kører af skinnerne og en træls perlerække af nederlag indtræffer, er at begrænse sin indsats, indtil man får sin følelse af selvtillid igen. Hvis gamblerens normale indsats er 100 kroner, bliver den nu reduceret til f.eks. 25 kroner. Hvad, der derimod oftest sker, er, at mange af os bettere hæver vores indsats i jagten på at indhente det tabte. Og det er her, at alt det hårde arbejde og den profit man har opnået, nemt kan blive smidt for vinden.
Som en mere ‘moderne’ pro-better, Steve Noyce, har forklaret det, ”Det er langt bedre at lunte afsted i lavt gear og træne sig op til et maraton, end det er at være en sprinter, der bruger sig selv op og ender som udbrændt”. At ramme rigtigt med sin indsats er den sværeste del af at bette, og det er meget bedre at spille højt spil, når det går godt, end det er at prøve at tæske sig ud af en nederlagsstime.
Spil mere forsigtigt og genskab din selvtillid
Færre, mere gennemtænkte spil, der kun spilles, når du har en klar fordel. Skær alle de ‘interessante’ spil fra, f.eks. når du ser en kamp live, og fokusér kun på et område, hvor du har stor viden. Åbenlyst råd, måske, men ofte ignoreret, især når tingene går den gale vej.
En fremragende better tjener fornuftigt alene på at trade sine fodbold odds løbende, og har et arsenal af komplekse algoritmer, som han følger. Således kan han følge enhver kant eller uligevægt imellem spillene på asian-markeder og spillebørser.
Han kan score superbe, årlige profitter ved at gøre dette, og har ingen anden indkomst, således at han ene er afhængig af betting, der holder sig i plus. Hvis han derimod laver en fejl, eller en sen scoring går imod hans spil, kan han hurtigt vende på en tallerken og søge at genindtjene det tabte.
Dette kan f.eks. være at lægge en meget større sum end vanligt på en greyhound eller en hest.
Godt oppe i sine 40’ere er han fuldt ud klar over, hvor tosset den fremgangsmåde er, men det har stadig stor indflydelse på hans årlige indkomst, og han kan ikke slippe det. At indrømme skrøbelighed og sårbarhed er et stort, første skridt for enhver gambler, selvom det kræver endnu mere at bekæmpe det!
Opgive gamblingen helt
Det frygtede råd, som ingen, seriøs better kan modsvare. Man hører det ofte mumlet fra venner og families side, når man forklarer en lang stribe af nederlag, men det er ikke noget som vi, der elsker spillet, kan forestille os. At smide håndklædet i ringen og aldrig tippe igen er en fristelse, når skæbnen har rottet sig sammen mod dig. Men forestil dig et liv med planteskolebesøg og forældremøder, mens der er et løb eller en kamp i gang, og det går op for dig, at det handler om moderation frem for pension.
Jagten på bedre og mere indbringende betting er en, der aldrig hører op, og ”tilpas dig eller dø” er en fin modus operandi i den altid omskiftelige betting-verden.