Links der indeholder symbolet*, er reklamelinks | Min. 18 år, Regler og vilkår gælder, Spil ansvarligt, ROFUS.nu, StopSpillet.dk

LeoVegas Live Betting

LeoVegas
8.7/10
Live Betting8.7/10
Kommercielt indhold | 18+ | regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt!
Live Betting8.7/10
Kommercielt indhold | 18+ | regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt!

Spil for 1.000 kr og få 1.000 kr. freebet bonus

Sport bonus: Spil for 1.000 kr. og få 1.000 kr. | Kun nye spillere. Min. indbetaling og indsats 100 kr. Min. odds 1,8. Bonus gælder 60 dage. Indbetalinger foretaget gennem Skrill, Neteller eller PaySafeCard berettiger ikke til bonussen. Matched freebet kan kun bruges til live spil fra mobilen. Yderligere vilkår gælder. | Min. 18 år. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

LeoVegas Live Betting

Oversigt:

Anmeldelse af LeoVegas live betting

Introduktion til LeoVegas live betting

Live betting på fodbold

Live betting på tennis

Live betting på basketball

Live betting på håndbold

Live betting på ishockey

Andre sportsgrene

LeoVegas cash out

Live streaming

LeoVegas live app

Samlet vurdering


Anmeldelse af LeoVegas live betting

LeoVegas Sport er en af de nyeste tilføjelser til den danske bettingbranche. Spiludbyderen kommer med mange års erfaring indenfor online casino, og har også en smule erfaring med sportsbetting fra udlandet. LeoVegas Sport blev lanceret d. 13 maj 2016, så det er stadig en ganske “grøn” bookmaker i branchen, men med flere års erfaring med casino og en god mobilplatform, er det en virksomhed der er klar til at tage del i den intense konkurrence der hersker indenfor online betting.

I forbindelse med lanceringen af sportsbetting hos LeoVegas, indgik virksomheden i et samarbejde med Kambi Group, som leverer odds til LeoVegas. Kambi er en erfaren leverandør af odds, som allerede står for at levere odds til Unibet og 888sport, og derfor finder du også et af branchens største udvalg af odds hos LeoVegas på prematch-markederne. Læs mere om det i vores hovedanmeldelse af LeoVegas.

I denne anmeldelse tager vi et kig på LeoVegas live betting, hvor du hver dag hele året rundt kan spille live på mange forskellige sportsgrene, ligaer og turneringer. Vi anmelder live betting platformen ud fra udvalget af LeoVegas live odds, oddsniveauet, opbygning og navigation og udvalget af live betting redskaber. Bl.a. kigger vi nærmere på LeoVegas livescores, live-statistikker, live-grafikker og meget mere.

Vi sammenligner løbende LeoVegas live betting med live betting hos nogle af de førende bookmakere i branchen, og runder af med nogle tips til hvordan du får mest muligt ud af live betting hos LeoVegas.

Opsummering af LeoVegas live betting

LeoVegas live betting Detaljer
Fodbold: Ja
Tennis: Ja
Basketball: Ja
Adgang: Spil live hos LeoVegas nu*

*Reklamelink


Introduktion til LeoVegas live betting

Live betting er det nye sort indenfor betting, og flere og flere bookmakere åbner deres egen live betting platform. Det skyldes en stigende interesse blandt kunderne, hvilket er tydeligt afspejlet i omsætningen indenfor live betting de seneste år. Mange bookmakere har allerede offentliggjort at live betting udgør størstedelen af deres omsætning i dag, så det er i den grad et område som har stor betydning for alle bookmakere.

En erfaren spiludbyder som LeoVegas har naturligvis fingeren på pulsen, så derfor finder du også tilgængelige liveodds i LeoVegas live programmet hver dag. Selvom LeoVegas tilbyder en ganske glimrende oplevelse med sportsbetting, er LeoVegas live betting dog en af de mindre gode aspekter ved hjemmesiden. Det skyldes ene og alene udvalget af LeoVegas live odds, som er yderst begrænset på nuværende tidspunkt. På trods af at udvalget af liveodds er ganske begrænset, får man dog en generelt god og brugervenlig oplevelse når man spiller live hos LeoVegas. Du kan nemt og hurtigt navigere rundt i navigationsmenuen og browse mellem de forskellige livekampe, og du kan hurtigt få et overblik over alle LeoVegas live odds på en specifik kamp. Du kan også se kommende kampe, som dækkes med liveodds hos LeoVegas ved at klikke på “Starter snart” på forsiden af hjemmesiden. Generelt får du en intuitiv og brugervenlig oplevelse med LeoVegas live betting.

Dyk ned i udvalget af LeoVegas live odds

Udvalget af odds i LeoVegas live programmet er som sagt relativt begrænset sammenlignet med de fleste af konkurrenterne i den danske branche, og der er lang vej op til de førende bookmakere. Du kan dog spille på alle de mest populære sportsgrene såsom fodbold, tennis, basketball, håndbold og ishockey. Derudover kan du til tider finde liveodds indenfor mindre populære sportsgrene såsom volleyball, dart, cykling, rugby, floorball osv. Udvalget af odds er dog ganske sporadisk, og det virker ret tilfældigt hvilke kampe der dækkes i LeoVegas live programmet. Du kan spille på nogle af de største ligaer og turneringer såsom Premier League, La Liga og Bundesligaen indenfor fodbold, men det er også muligt at spille på lavere rækker. Vi har f.eks. fundet liveodds på fodbold fra Peru, Costa Rica og nogle af de lavere rækker i Brasilien. Som sagt er det dog ganske få kampe du kan spille på indenfor de fleste ligaer og turneringer.

Selvom bredden af LeoVegas live odds ikke kan leve op til de fleste kunders behov, er udvalget af spiltyper på specifikke kampe faktisk blandt de bedste i branchen. På en fodboldkamp kan du på mange kampe finde mere end 30 forskellige spiltyper, hvilket inkluderer alt lige fra 1X2, handicapspil (både europæisk og asian handicap) og over/under til odds på hvem der scorer næste mål, ciffertips, draw no bet, halvleg/fuldtid, halvlegsspil og adskillige intervalspil. På de helt store kampe kan du også finde en lang række af andre spil undervejs i kampen. Bl.a. kan du spille på hvilket hold der får det næste indkast, kort eller hjørnespark, hvad den næste hændelse bliver (indkast, frispark, målspark, hjørne, mål, straffe osv.) Du kan også spille på hvilken spiller der scorer næste mål, og om en specifik spiller scorer i løbet af kampen.

Generelt ligner udvalget af spiltyper det man kan finde hos de førende bookmakere i den danske branche, og hvis LeoVegas udvider spiludvalget i bredden, vil det være en bookmaker man virkelig skal holde øje med hvis man er til live betting. Det er stadig en ny aktør i den danske branche, så det er meget muligt at der kommer større fokus på live betting platformen i fremtiden.

Mens du spiller live hos LeoVegas, har du en række gratis redskaber til rådighed, som kan hjælpe dig med at få et overblik over begivenheder i kampe du følger med i. Først og fremmest har du adgang til LeoVegas livescores, hvor du kan følge med i direkte resultater af aktuelle kampe. Derudover har du på mange kampe en live-grafik til rådighed, som viser hvad der sker på banen sekund for sekund. I en fodboldkamp kan du dermed se hvilket hold der har bolden, og om der er et af holdene der er i gang med et angreb. Derudover kan du også se hver gang der bliver fløjtet for indkast, hjørnespark, målspark, offside osv. Det kan give dig en indikation af hvilket af holdene der har momentum, og om der er et hold der dominerer i kampen. Vær dog opmærksom på at du ikke nødvendigvis får et retvisende billede af kampens forløb ved bare at følge med i live-grafikken – et farligt angreb kan være defineret som bare at have bolden på modstanderens halvdel, og det er i langt de fleste tilfælde overhovedet ikke “farligt”. Vi anbefaler i den grad ikke at følge live-grafikker blindt hos nogen bookmakere, og det gælder også LeoVegas.

Et andet gratis værktøj du har til rådighed med LeoVegas live betting er live-statistikker, som viser hvad der hidtil er sket i kampen. I en fodboldkamp kan du se statistikker for antal angreb og farlige angreb, og antal skud indenfor og udenfor målrammen. Igen anbefaler vi ikke at følge live-statistikker blindt, da man ikke kan vide hvordan LeoVegas f.eks. definerer et “skud på mål”. LeoVegas skriver da også selv på sin hjemmeside at “oplysninger kun skal bruges vejledende”, og at de ikke tager ansvar for forkerte oplysninger.

De fleste bookmakere har i dag udviklet deres egen live streaming tjeneste, hvor du kan se gratis sport hvis du har en konto hos dem. I starten var det ikke muligt at streame sport hos LeoVegas, men i starten af 2018 blev LeoVegas live streaming lanceret til de danske kunder, så det nu også er muligt at streame sport helt gratis hos bookmakeren. Selvom det stadig er en ganske ny tjeneste, er det alligevel en godkendt platform med et stort potentiale. Det er gratis at benytte LeoVegas live streaming. Du skal bare have penge på din konto eller have placeret et væddemål på den kamp, som du vil se.

Generelt er LeoVegas live betting ikke en platform, som kan opfylde behovet hos langt de fleste kunder. Spiludvalget er ganske enkelt for småt, da der kun dækkes udvalgte kampe, primært på de mest populære sportsgrene såsom fodbold, tennis, basketball og ishockey. Selvom bredden af odds ikke er konkurrencedygtigt, tilbyder LeoVegas dog et af branchens største og bedste udvalg af spiltyper på specifikke livekampe. På en fodboldkamp kan du f.eks. ofte finde mere end 30 forskellige spiltyper, og på de helt store kampe er der mere end 100 tilgængelige markeder. Det er desuden positivt at bookmakeren nu har lanceret sin egen live streaming tjeneste, så det nu er muligt for de danske kunder at se direkte sport via hjemmesiden eller appen. Overordnet set er LeoVegas live betting en brugervenlig og intuitiv platform, som giver en god oplevelse når man spiller live hos LeoVegas.

Vær opmærksom på at LeoVegas live betting ikke er lovligt i mange lande, da LeoVegas i mange lande ikke har licens til at udbyde spil. Husk dette når du rejser udenfor Danmark, da du kan have begrænset adgang eller slet ingen adgang til LeoVegas’ hjemmeside i mange lande. Læs mere i vores guide om LeoVegas licens.

Opret en konto hos LeoVegas og spil live!

Reklamelink


LeoVegas live fodbold

I denne del af anmeldelsen kigger vi nærmere på udvalget af liveodds hos LeoVegas. Vi starter med fodbold, som stadig er den mest populære sportsgren at spille på – både prematch og live. Hos LeoVegas er det naturligvis også muligt at spille live på fodbold fra en række forskellige ligaer og turneringer rundt omkring i verden, og det er uden tvivl den sportsgren der er sat størst fokus på i dækningen af liveodds – hvilket også gør sig gældende hos alle LeoVegas’ konkurrenter. Som hos alle andre bookmakere kan du spille live på kampe fra de største ligaer og turneringer såsom Champions League, Premier League, La Liga, Bundesligaen, Serie A osv. På disse store ligaer og turneringer, hvor der er stort fokus både i medierne og blandt betterne, kan du finde et utroligt bredt udvalg af liveodds hos LeoVegas – på stort set alle kampe fra Premier League kan du spille live på mere end 100 forskellige livemarkeder. Du kan som sagt også spille live på fodbold fra mindre ligaer og turneringer fra hele verden. Der findes liveodds på en lang række ligaer og turneringer på mange forskellige niveauer, men udvalget er desværre ikke på samme niveau som hos andre bookmakere. Det skyldes at du ofte kun kan spille live på de bedste ligaer i et land, mens sekundære ligaer ikke dækkes af LeoVegas live betting.

LeoVegas live fodbold betting

Selvom LeoVegas ikke har det største udvalg af liveodds på fodbold på tværs af ligaer og turneringer, har bookmakeren et af branchens største udvalg af spiltyper på specifikke kampe. På de fleste kampe kan du finde mindst 30 forskellige spiltyper, og på de helt store kampe fra f.eks. Premier League kan du finde over 100 tilgængelige livemarkeder. Stort set alle kampe er dækket med odds på de mest traditionelle markeder såsom 1X2, handicapspil og antal mål, men du kan også spille på halvlegsspil, ciffertips, draw no bet, halvlegsspil, hvilket hold der scorer næste mål, draw no bet samt en række spil for specifikke intervaller i kampen, såsom hvor mange mål der scores i tidsintervallet 0:00-29:59. Det er især en fordel at der tilbydes liveodds på asian handicap på alle de fodboldkampe, du kan finde i live betting udvalget hos LeoVegas. Med asian handicap har du flere muligheder for at spille handicapspil end når du spiller på det klassiske europæiske handicap som du måske kender fra kiosken – besøg eventuelt vores sektion om asian handicap for en introduktion til den populære spilvariant.

På de helt store kampe er udvalget som sagt endnu større, og du finder ofte langt over 50 forskellige spiltyper, mens der på de helt store kampe fra f.eks. den engelske Premier League findes over 100 spiltyper. Det inkluderer liveodds på hvilken spiller der scorer næste mål, og om en spiller scorer i kampen, hjørnespark, kort, næste hændelse og meget mere. Der findes heriblandt mange såkaldte “instant betting” liveodds, hvor du kan spille på varianter såsom hvem der får næste indkast, næste hjørnespark osv., altså spil der bliver afgjort indenfor få minutter.

Når man ser på udvalget af liveodds på fodbold, er det ganske klart at LeoVegas pt. er den bookmaker i den danske branche med det mindste udvalg af liveodds på fodbold på tværs af ligaer og turneringer, men samtidig en af de bedste bookmakere i branchen når det gælder udvalget af spiltyper på specifikke kampe. De spiltyper man kan spille live på hos LeoVegas finder man også hos de førende bookmakere, og antallet af tilgængelige livemarkeder er på niveau med, og endda bedre, end mange af de største internationale bookmakere. Derfor er det en skam at LeoVegas ikke tilbyder dette store udvalg af spiltyper på et stort udvalg af kampe. Det er dog værd at bemærke at LeoVegas stadig er en ny aktør indenfor sportsbetting, da LeoVegas Sport blev lanceret i 2016, og derfor arbejdes der højst sandsynligt stadig på at kunne tilbyde en bedre live betting platform med et større spiludvalg. Hvis du indtil videre er tilfreds med at du ikke kan finde liveodds på sekundære ligaer og turneringer, er LeoVegas dog en fremragende løsning for dig.


LeoVegas live tennis

En af de andre populære sportsgrene indenfor live betting er tennis. Der spilles hver uge en masse forskellige turneringer på tværs af kloden på mange forskellige niveauer. Der spilles nemlig både turneringer på kvindernes WTA Tour, herrenes ATP Tour samt en masse turneringer på Challenger og ITF-niveau, og derfor er det også en af de sportsgrene med flest muligheder for live betting.

Hos LeoVegas kan du også spille live på tennis hver dag i løbet af den lange tennissæson, og du kan finde liveodds på tenniskampe fra både WTA, ATP, Challenger og ITF Tours. De fleste af de kampe du finder i udvalget af LeoVegas live odds er fra kvindernes WTA Tour og herrenes ATP Tour, mens du finder udvalgte kampe på Challenger og ITF-niveau. Det betyder at der er et relativt stort udvalg af liveodds på tennis hos LeoVegas, da der er mange bookmakere som ikke tilbyder live betting på kampe helt ned på ITF-niveau. Når det er sagt, er der stadig mange bookmakere som tilbyder liveodds på flere tenniskampe end LeoVegas.

LeoVegas live tennis betting

På specifikke tenniskampe er der et ganske stort udvalg af spiltyper, så der er masser af muligheder for at spille live på de tenniskampe du finder i spiludvalget. Faktisk er LeoVegas blandt de bedste i den danske branche når det gælder udvalget af spiltyper på tenniskampe. På de største kampe fra WTA Touren eller ATP Touren kan du finde liveodds på alt lige fra vinderen af kampen, nuværende og næste sæt og parti og antal partier til parti- og sæthandicap, vinderen af næste point, hvem der vinder flest partier, om der kommer deuce i næste parti, det korrekte resultat af næste parti, det korrekte resultat af nuværende og næste sæt osv. I alt er der liveodds på ca. 50 forskellige spiltyper på de største tenniskampe, mens du kan finde 20-30 spiltyper på kampe fra mindre Challenger og ITF-kampe.


LeoVegas live basketball

Det er naturligvis også muligt at spille live på den populære sportsgren basketball, som også spilles i hele verden. Hos LeoVegas kan du spille på nogle af de største ligaer og turneringer i verden – heriblandt den amerikanske NBA, europæisk basket fra Euroleague og Eurocup samt liveodds på nationale ligaer og turneringer fra Europa og resten af verden.

LeoVegas live basketball betting

Som med andre sportsgrene i udvalget af liveodds er bredden ikke som konkurrenternes, men udvalget af spiltyper på specifikke kampe er helt i top. Det er altså en god bookmaker for dig, der elsker basketball, og som primært spiller på de største ligaer og turneringer. Her har LeoVegas et udvalg af spiltyper, som ligger på niveau med det du kan finde hos de førende bookmakere i branchen.


LeoVegas live håndbold

Også håndbold er en del af LeoVegas’ udvalg af liveodds. Selvom håndbold er lidt af en nationalsport i Danmark, og selvom det er en af de mest populære sportsgrene herhjemme, er det en nichesport indenfor betting. Bettingomsætningen på håndbold er mikroskopisk sammenlignet med omsætningen på store sportsgrene såsom fodbold, basketball, tennis, amerikansk fodbold osv. Derfor har de fleste bookmakere heller ikke stort fokus på at tilbyde mange odds, herunder liveodds, på håndbold. Hos LeoVegas kan du også spille live på håndbold, men det er stærkt begrænset hvor mange kampe du kan spille på. Udvalget af spiltyper er som ved de andre sportsgrene ganske glimrende, men det virker generelt til at LeoVegas har valgt at sætte fokus på de større sportsgrene, mens håndbold virker nedprioriteret. Hvis du leder efter en bookmaker med masser af liveodds på håndbold, anbefaler vi at du besøger nogle af de førende bookmakere i branchen.


LeoVegas live ishockey

Ishockey hører også til blandt de mest populære sportsgrene med størst omsætning på bettingmarkederne. Derfor finder du også liveodds på ishockey hos LeoVegas, men det drejer sig primært om de bedste ligaer og turneringer rundt omkring i verden, herunder den amerikanske NHL og den russiske KHL.

LeoVegas live ishockey betting

Du skal ikke regne med at finde en masse liveodds på sekundære ligaer og turneringer indenfor ishockey hos LeoVegas, men hvis du vil spille live på de største ishockey-ligaer, kan vi anbefale LeoVegas. Som vi allerede har nævnt mange gange, er det nemlig en bookmaker der tilbyder et fremragende udvalg af spiltyper på specifikke kampe.


Andre sportsgrene

Det er også muligt at spille på andre sportsgrene end de mest populære såsom fodbold, tennis, basketball, ishockey og håndbold. Det er dog primært på disse store sportsgrene at LeoVegas tilbyder liveodds, mens andre sportsgrene er mere nedprioriteret. Du kan dog finde liveodds på sportsgrene såsom floorball, rugby, cykling, dart og volleyball, og på de fleste af disse kampe kan du finde et flot udvalg af spiltyper.

LeoVegas live betting på volleyball

Hvis du f.eks. vil spille på en volleyball-kamp, kan du ofte finde over 30 forskellige spilvarianter. Det inkluderer liveodds på alt lige fra vinderen af kampen, nuværende sæt, antal sæt og antal point i et sæt og handicapspil til vinderen af næste point, ciffertips, draw no bet, hvem der først får 5, 10 eller 15 point osv. Hvis du er interesseret i en særlig spiltype eller hvis du bare vil forhøre dig om hvilke livemarkeder der er tilgængelige, kan du altid kontakte LeoVegas kundeservice. Læs hvordan i vores anmeldelse af LeoVegas kundeservice.

Prøv LeoVegas live betting og modtag en velkomstbonus her!

Sport bonus: Spil for 1.000 kr. og få 1.000 kr. | Kun nye spillere. Min. indbetaling og indsats 100 kr. Min. odds 1,8. Bonus gælder 60 dage. Indbetalinger foretaget gennem Skrill, Neteller eller PaySafeCard berettiger ikke til bonussen. Matched freebet kan kun bruges til live spil fra mobilen. Yderligere vilkår gælder. | Min. 18 år. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Ludomani.dk. Spil ansvarligt. ROFUS.nu. StopSpillet.dk. Regler og vilkår gælder.

Reklamelink


LeoVegas cash out

Vi har allerede præsenteret nogle af de værktøjer du har til rådighed når du spiller live hos LeoVegas. Der er dog endnu et redskab, som kan give dig en større fleksibilitet mens du spiller live. Det er LeoVegas cash out, som er bookmakerens helt egen cash out funktion. Med LeoVegas cash out har du mulighed for at lukke dine væddemål før de er afgjorte. På den måde kan du sikre dig en gevinst hvis dit hold/spiller fører kampen, eller minimere et tab hvis dit hold/spiller er bagud og ikke ser ud til at komme tilbage i kampen.

Hvis du f.eks. har spillet på at Manchester City vinder over Liverpool, og stillingen er 1-0 efter 60 minutter, kan du benytte cash out funktionen til at lukke dit væddemål og sikre dig en gevinst. Det kan muligvis være en god idé at gøre hvis Manchester City har været nødt til at rokere pga. skader eller hvis Liverpool har fået momentum i kampen. Når du lukker dit væddemål før tid, får du dog et mindre effektivt odds, så din gevinst ikke bliver lige så stor som hvis du havde ladet dit væddemål stå indtil slutningen af kampen. På den anden side kan du også minimere dit tab hvis stillingen f.eks. stadig er 0-0 efter en time, og det ikke ser ud til at Manchester City kan få lukket op for Liverpool’s defensiv.

Prøv LeoVegas cash out

LeoVegas cash out kan kun benyttes på dine live-væddemål (både multispil og singler), så du kan ikke lukke dine prematch-væddemål før de er afgjorte. Tjenesten er dog tilgængelig på de fleste af de kampe, hvor der tilbydes liveodds. Når du har placeret et væddemål på en livekamp, kan du med det samme se det beløb, som tilbydes med cash out funktionen. Cash out funktionen bliver synlig under det marked, som du har spillet på, og du kan også se hvor meget du får tilbudt i cash out ved at vælge “mine åbne spil” i højre side, som du kan se på billedet ovenfor.

Vær opmærksom på at der altid er en indregnet profitmargin i det beløb du får tilbudt med cash out funktionen. Det betyder at du er oppe mod LeoVegas’ profitmargin to gange når du benytter cash out funktionen – første gang når du placerer dit væddemål (da tilbagebetalingsprocenten er lavere end 100) og anden gang når du benytter cash out funktionen. LeoVegas har en profitmargin på cash out funktionen for at kunne sikre sig et overskud på at tilbyde tjenesten på den lange bane. Det betyder omvendt at du kommer til at tabe i det lange løb hvis du benytter cash out funktionen for meget – hav dette i baghovedet inden du lukker dine væddemål. Læs eventuelt

vores guide til at benytte bookmakernes cash out funktion
for gode råd til hvornår du skal benytte cash out funktionen og hvornår du skal lade dine væddemål stå.


Live streaming

Bookmakerne er i intens konkurrence om kunderne, og derfor prøver de hele tiden at forbedre deres services og implementere nye og smarte funktioner. I de seneste år er live streaming blevet et område, hvor bookmakerne i højere grad er begyndt at konkurrere, og flere og flere bookmakere åbner op for deres egne live streaming tjenester. Derudover konkurreres der konstant om hvem der kan tilbyde live billeder af flest sportsbegivenheder, så der har aldrig før været så mange muligheder for at se direkte sport hos online bookmakere.

LeoVegas er også fulgt med udviklingen og har derfor lanceret sin egen streamingtjeneste med navnet LeoVegas live streaming. Her kan du se et stort udvalg af sportsbegivenheder hele året rundt på tværs af mange forskellige sportsgrene, ligaer og turneringer. Alle kunder kan få gratis adgang til tjenesten – det eneste der kræves er, at du har penge på din konto eller at du har placeret et væddemål på den kamp, som du vil se.

Se gratis sport med LeoVegas live streaming

LeoVegas live streaming er stadig en ganske ny tjeneste med en ganske kort levetid, og derfor er udvalget også mere begrænset end det man finder hos de førende bookmakere i branchen. Det største fokus er på fodbold, hvor du kan streame masser af fodboldkampe fra en lang række europæiske ligaer og turneringer samt en række internationale kampe fra bl.a. Europa, Sydamerika og Afrika. Udover fodbold tilbydes live streaming af tennis, basketball, ishockey, håndbold og ishockey – der er dog ingen tvivl om at det største fokus er på fodbold, hvor du finder flest kampe med live streaming.

For at få et overblik over alle aktuelle og kommende live streamede sportsbegivenheder, skal du ganske enkelt klikke på “Livestream” øverst på hjemmesiden. Alle kampene er inddelt logisk, så det er nemt og hurtigt at finde den kamp, som du ønsker at se. Du kan få adgang til live streaming både via din computer, tablet og mobil

Generelt er LeoVegas live streaming en godkendt tjeneste, hvor der dog stadig er plads til forbedringer. Platformen udviser dog allerede stort potentiale og fungerer glimrende, så vi forventer at udvalget af live streamede kampe vil blive udvidet i fremtiden. Læs mere i vores anmeldelse af LeoVegas live streaming.


LeoVegas mobil live betting

Hvis du vil spille live hos LeoVegas er det ikke kun muligt via din PC. Du kan nemlig også få adgang til LeoVegas mobil live betting via din smartphone eller tablet. Der findes en gratis LeoVegas live app til alle iOS og Android-enheder, og du kan også spille via browseren på din mobil.

Prøv LeoVegas mobil live betting

LeoVegas er en spiludbyder med masser af erfaring og succes indenfor mobilspil, hvilket er tydeligt når man ser på de mange priser, som virksomheden har modtaget for sit mobilcasino. LeoVegas har en erklæret “Mobile First” strategi, hvilket betyder at virksomheden har et naturligt stort fokus på mobilplatformen, og derfor får du også en glimrende oplevelse når du spiller live via LeoVegas mobil. Mobilplatformen er opbygget på stort set samme måde som på hjemmesiden, så det er ganske nemt og hurtigt at omstille sig fra PC-versionen til mobilplatformen. Du har desuden de samme værktøjer til rådighed via mobilen som på hjemmesiden – live-statistikker- live-grafikker og cash out er alt sammen tilgængeligt via mobilen. Læs mere om LeoVegas mobil i vores dybdegående anmeldelse.


Samlet vurdering

Oveordnet set er LeoVegas live betting en ganske udmærket løsning for dig, som leder efter en bookmaker der tilbyder mange muligheder for at spille live. Det er stadig en meget ny aktør i den danske bookmakerbranche, og derfor er alle delene af hjemmesiden stadig ikke helt på plads. Det gælder også live betting platformen, hvor udvalget på tværs af sportsgrene, ligaer og turneringer ikke kan måle sig med de førende bookmakere i den danske branche. I bredden af spiludvalget ligger LeoVegas desværre blandt de dårligste bookmakere i Danmark. Billedet er dog anderledes når man ser på udvalget af spiltyper på specifikke kampe, som er helt i toppen af den danske branche. På en fodboldkamp fra den engelske Premier League kan du ofte finde over 100 tilgængelige spiltyper på livemarkederne, hvilket ganske få konkurrenter kan hamle op med.

Mens du spiller live hos LeoVegas har du en række gratis værktøjer til rådighed. Først og fremmest kan du følge med i LeoVegas livescores og få opdateringer fra aktuelle sportsbegivenheder mens de spilles. Derudover har du adgang til live-statistikker og live-grafikker på de fleste af de kampe, som findes i LeoVegas live betting udvalget. Disse værktøjer ligner dem man også har til rådighed hos de bedste bookmakere i Danmark, men husk at benytte dem varsomt da der ikke er nogen garanti for at informationerne er korrekte.

Det bedste værktøj til at følge med i kampe mens de spilles, er dog LeoVegas live streaming. Bookmakeren tilbyder et relativt stort udvalg af live streaming, især på fodbold, og som kunde kan du få gratis adgang hvis du har penge på din konto eller hvis du har placeret et væddemål på den kamp, som du vil se. Du kan streame kampe direkte både via din computer, tablet og smartphone.

En bookmaker som LeoVegas, der først i 2016 lancerede sin egen sportsbook, leverer generelt set en overraskende god live betting platform, som giver en brugervenlig og intuitiv oplevelse. Det er ganske nemt og hurtigt at navigere rundt på live betting platformen og få et overblik over alle tilgængelige markeder samt kommende kampe. Spiludvalget på specifikke kampe er helt i top, så det eneste der mangler er at der dækkes mere bredt med liveodds hos LeoVegas.

Læs mere om LeoVegas:

LeoVegas Anmeldelse LeoVegas Mobil
LeoVegas Live Streaming LeoVegas Bonus
LeoVegas Indbetaling LeoVegas Opret Konto
LeoVegas Udbetaling LeoVegas Licens
LeoVegas Kundeservice  

*bettingexpert kan modtage en andel af overskuddet fra links på denne side, som del af en partneraftale.

Bonus8.7/10
Customer Service8.7/10
Deposit8.7/10
Licence8.7/10
Live Streaming8.7/10
Mobile8.7/10
Sign Up8.7/10
Withdrawal8.7/10
Chat