Links der indeholder symbolet*, er reklamelinks | Min. 18 år, Regler og vilkår gælder, Spil ansvarligt, ROFUS.nu, StopSpillet.dk

Blackjack Regler

Her finder du alt det, du skal vide, inden du sætter dig ved Blackjack bordet for første gang – om det så er online Blackjack eller på et rigtigt casino!

Blackjack er et yderst populært kortspil, der kan spilles på de fleste online casinos. I modsætning til de fleste andre casino spil så har du selv muligheden for at påvirke udfaldet i Blackjack. Derfor er det vigtigt, at du kender til alle Blackjack regler, så du altid træffer den rigtige beslutning.

Du kan også starte med at samle din viden her på siden med artikler om strategier i blackjack. Du finder også et særligt blackjack skema, der kan hjælpe dig med at træffe de rigtige beslutninger.

De basale Blackjack regler

Ved et klassisk Blackjack bord kan der sidde syv spillere, som alle spiller imod dealeren på den anden side af bordet. Målet med spillet er at slå dealeren ved at komme så tæt på 21 point som muligt, men kommer man over 21, så har man tabt. Når hver spiller er færdig med at trække kort, så er det dealerens tur til at se, om han kan slå spillerne ved at komme tættere på 21.

Kortene i Blackjack

Ifølge de klassiske Blackjack regler, så skal der spilles med seks kortspil á 52 kort, så altså 312 kort i alt. De forskellige kort har værdierne:

  • Es tæller som enten 1 eller 11 point
  • Kort fra 2-9 tæller for tallets værdi
  • 10’er og billedkort tæller for 10 point

Es kan altså enten tælle som 1 eller 11, og det vil altid have den værdi, der falder til spillerens fordel. Hvis en spiller eller dealer får 21 point på sin starthånd (Es og 10 eller billedkort), så har de Blackjack. En Blackjack opnået med de to første kort er altid højere end 21 point opnået med 3, 4, 5 eller flere kort.

Første del af spillet

Alle spillere starter med at placere deres indsatser på bordet, som selvfølgelig skal være inden for bordets indsatsgrænser. Dealeren giver så hver spiller og sig selv et kort med forsiden opad, hvorefter hver spiller igen modtager et kort med forsiden opad, imens dealerens andet kort vendes med forsiden nedad, det kaldes et ”hole card”.

Nu skal hver spiller fra venstre mod højre beslutte, om de ønsker endnu et kort eller ikke. Hver spiller kan tage imod så mange kort, som de ønsker, men overstiger de 21 point, så taber de spillet og deres indsats. Når hver spiller er færdig med at modtage kort, så er det dealerens tur.

Muligheder i Blackjack

Når en spiller har modtaget de to første kort, så er der forskellige muligheder. Nedenfor kan du se de muligheder, man som spiller har:

  • Stå (Stand): Spilleren vælger ikke at modtage flere kort. Det kan være fordi, han allerede har en god hånd, eller måske er bange for at komme over 21, hvis han tager endnu et kort.
  • Træk kort (Hit): Spilleren trækker et andet kort, indtil han er tilfreds med sine point eller kommer over 21.
  • Del kort (split): Hvis spilleren modtager to kort med samme værdi fra dealeren, eksempelvis to gange fire eller en knægt og en konge, så kan han dele. I såfald spiller han med to hænder, og kan igen trække så mange ekstra kort, som han vil, på hver hånd.
  • Dobbelt op (Double eller Double down): Hvis spilleren føler, at han har rigtig gode kort og stor chance for at vinde, så kan han fordoble sin indsats. Men herefter må han kun modtage ét ekstra kort. Dobbelt op er også muligt efter split i nogle varianter af Blackjack.
  • Forsikring (Insurance): Hvis dealerens første kort er Es, så kan spilleren vælge ”insurance”. Det betyder, at han forsikrer sig imod dealerens mulige blackjack, hvilket koster halvdelen af den oprindelige indsats. Hvis dealeren får blackjack, betales forsikringen tilbage til spilleren i forholdet 2:1, hvis dealeren derimod ikke har blackjack, så tabes forsikringen.

Yderligere gælder følgende regler for spillerne i Blackjack:

  • Hvis spilleren efter en split får endnu et par, så er det muligt at lave split igen.
  • Hvis spilleren får et tredje Es efter et split, så kan han normalt lave endnu et split (Men det afhænger af det enkelte spil).
  • Laver spilleren split på et par Es, så kan han kun trække et ekstra kort for hver.
  • Får spilleren en blackjack efter sit split, så tæller det kun som 21 point, og betaler derfor kun 1:1 og ikke 3:2.

Regler for dealeren

Så snart hver spiller ikke ønsker at modtage flere kort, vender dealeren sit andet kort om. Når han har vendt sit ”hole card”, gælder følgende regler for dealeren:

  • Dealeren skal stå på 17 og skal trække til 16. Det betyder, at så længe dealerens kort har en værdi på 16 eller derunder, så skal han trække et nyt kort. Men har de værdien 17 eller derover, så skal dealeren stå.
  • Es regnes altid for 11 ved deaeren, medmindre værdien af kortene vil overstige 21, i såfald tæller Es kun for et point.

Mulige udfald i spillet

Hvis dealeren får over 21 med sine kort, så har alle spillere vundet, medmindre de selv har fået over 21. Derudover afgøres spillet blot ved, at spillere, der er tættere på 21 end dealeren, vinder deres indsats to gange tilbage. Hvis en spiller og dealer har samme antal point, så ender det uafgjort, og spilleren får sin indsats tilbage.

Nu har du læst de generelle Blackjack regler, derfor vil vi råde dig til at prøve et par runder selv. Spillet er ikke så svært, selvom reglerne måske kan virke en smule forvirrende. Derudover kan du hos mange online casinos spille Blackjack gratis, så det koster dig altså ikke en krone. Når du har forstået alle Blackjack regler, så kan du gå skridtet videre og læse om de forskellige systemer i vores afsnit: Blackjack System.

God fornøjelse ved bordet!

Top Casino

Bethard

Bethard er et super casino med mange gode spilmuligheder. Det er ikke nødvendigt at downloade nogen casino software for at spille ved Bethard, du kan nemlig spille online blackjack og alle de andre casino spil direkte i din internetbrowser. Du har flere forskellige blackjack spil at vælge mellem, og skulle du blive træt af de klassiske casino spil, så tilbyder Casino.dk et hav af populære spillemaskiner fra Microgaming og Net Entertainment.

Smut ind forbi Bethard og modtag en fornemme velkomstbonus efter du har oprettet din konto (regler og vilkår gælder).

Chat