Links der indeholder symbolet*, er reklamelinks | Min. 18 år, Regler og vilkår gælder, Spil ansvarligt, ROFUS.nu, StopSpillet.dk

Vilkår og betingelser

Her kan du læse vilkår og betingelser for bettingexpert. Vi fortæller, hvad du kan forvente af os, samt de begrænsninger der er for vores service. Vi har udeladt enhver jargon, så det er 100% ærligt og nemt at forstå.

1. Vilkår

Når du benytter bettingexpert.com, accepterer du samtidig følgende vilkår og betingelser. Da vi ønsker at holde alt vores indhold så letforståeligt og gennemskueligt som muligt, har vi kun 12 regler. Først og fremmest vil vi understrege, at du er ansvarlig for at følge enhver lov, der gælder i dit land eller i din region. Vær også opmærksom på, at alt indhold på bettingexpert er beskyttet af copyright. Og det var så jurasnakken, som du sikkert har hørt en masse gange før.

2. Vilkår for brug af indhold

Når du benytter bettingexpert.com, giver du os en uigenkaldelig, ikke-eksklusiv, royaltyfri licens (herunder retten til underlicens) til at anvende, kopiere, ændre, offentliggøre og dele dine betting tips og andet indhold, som du tildeler os gennem ethvert medie og hvor som helst, og enhver tredjepart har retten til at gøre det samme.

Du er ligeledes velkommen til at benytte dig af alt indhold på bettingexpert ganske gratis. Samtidig er du velkommen til at viderebringe eller dele vores indhold på andre websites eller sociale medier. Det eneste, vi beder dig om, er at angive os som kilde. Vi ønsker, at vores indhold skal nå så mange som muligt. Så viderebring, publicer og del så meget som du ønsker, bare du husker at linke til os. Det er det, vi kalder ”open web”!

3. Begrænsninger

Vi går ind for et individuelt ansvar hos vores brugere samt hos medlemmerne af vores community. Vi minder dig derfor om, at bettingexpert ikke er ansvarlig for eventuelle tab, du måtte lide som følge af at anvende vores indhold eller som følge af, at vores indhold bliver anvendt forkert. Ja, vi dækker vores ryg – det er vi nødt til.

Vi arbejder hårdt for, at alt indhold på bettingexpert er pålideligt, informativt og til gavn. Men bettingexpert er efterhånden også et kæmpe site, og det er derfor en enorm opgave at holde øje med alt, særligt det indhold, der skabes i vores community. Det gælder således begge veje, og selvom vi er overbeviste om, at vores indhold er af den absolut højeste kvalitet, så afhænger det også af, hvordan indholdet bliver brugt. Når det så er sagt, så er vi dog overbeviste om, at du vil anvende alt vores indhold på fornuftig vis.

4. Omskrivninger og rettelser

Nå, tid til lidt indrømmelser. Af og til laver vi også fejl. Det kan være en teknisk fejl, en stavefejl eller sågar en fejl i vores billedmateriale (bare rolig, vi ved heller ikke helt, hvordan en sådan fejl vil se ud). Andet indhold kan endda vise sig at være forældet eller ufuldstændigt.

Selvom vi arbejder hårdt for at sikre os mod, at det sker, så vil det en sjælden gang imellem finde sted alligevel. Spilleindustrien udvikler sig nemlig lynhurtigt og er aldrig stillestående.

Skulle du støde på indhold på bettingexpert, som du gerne vil have opdateret eller ændret, så fortæl os det, og vi fixer det i en ruf.

5. Links

bettingexpert er en travl side fyldt med kvalitetsindhold, og vi linker videre til mange andre sider. Selvom vi anbefaler specifikt indhold på en webside, som vi linker direkte til, så er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at vi anbefaler websiden som helhed.

Det kan altså sagtens ske, at vi linker til indhold på en side, der også har andet indhold, vi ikke er enige i, eller måske endda finder stødende ud fra vores principper om lighed og antidiskrimination. Internettet er et ustyrligt sted, men det er du vel nok allerede klar over.

6. Tilføjelser

Det kan forekomme, at vi ønsker at lave tilføjelser til vores vilkår og betingelser. Eftersom både internettet og spillemarkedet er i konstant udvikling, så kan det ske, at vi også er nødt til at ændre i vores vilkår og betingelser.

7. E-mails

Vi ønsker at holde vores brugere og medlemmer opdateret om, hvad der sker på bettingexpert. Den bedste måde, vi kan holde dig opdateret på med nye og vigtige informationer, er via e-mail. Vi forsikrer dig for, at din e-mail adresse er i sikre hænder hos os, og vi videregiver den ikke til andre. Hvis du ikke længere ønsker at modtage e-mails fra os, kan du til enhver tid afmelde vores nyhedsbrev via et link, du finder i alle e-mails fra bettingexpert. Men hvorfor dog gå glip af nyheder om alle de spændende muligheder, bettingexpert tilbyder? Det ville da være fjollet…

8. Betting tips

Når du poster et tip på bettingexpert, så forbliver det på bettingexpert som en del af vores indhold, også selvom du skulle vælge at lukke din konto. Hvorfor fratage andre brugere muligheden for et godt tip? Hvis det er godt nok, så bliver det her!

9. Privatlivspolitik

Dit privatliv er vigtigt for os. Derfor har vi udviklet følgende retningslinjer for vores datapolitik, så du kan få indblik i, hvordan vi indsamler, bruger, kommunikerer og anvender dine personlige oplysninger. Vi er forpligtet til at opretholde og anvende disse principper for at sikre, at fortroligheden af dine personlige oplysninger er beskyttet og sikret.

Hvis du skulle have nogle spørgsmål, bedes du kontakte os ved hjælp af vores supportformular.

Følgende punkter beskriver vores privatlivspolitik:

Hvilke data indsamler vi?

Når du tilmelder dig bettingexpert eller enhver anden af vores produkter såsom Bettingexpert Live App, så indsamler vi følgende data:

  • Brugernavn
  • E-mail adresse
  • Adgangskode

DIsse oplysninger er obligatoriske for at kunne deltage i vores konkurrencer, og for at vi kan kontakte dig, hvis du skulle være så heldig at vinde en af vores spændende konkurrencer. I så fald vil vi bede om yderligere oplysninger såsom din adresse og din Skrill konto, for at vi kan sende / overføre din præmie. Hertil ved vi, hvorledes vi kan kontakte dig, når vi opdaterer eller tilføjer ny information til vores privatlivspolitik.

Vi bruger værktøjer fra tredjepart såsom Google Analytics og Adobe Analytics til anonymt at registrere vores brugeres adfærd på tværs af vores produkter. Oplysningerne gemmes i cookies, og du kan læse mere om dette i

afsnittet om cookies
, længere nede på siden.

Hvorfor databehandling er nødvendig (til hvilke præcise formål)

Vi bruger Google Analytics til det ene formål at få en bedre forståelse for vores brugere, så vi løbende kan fortsætte med at udvikle de bedste produkter på markedet.

Vil mine personlige oplysninger blive overdraget til en tredjepart?

Vi forbeholder os retten til at dele dit brugernavn og dine betting tips med betroede tredjepartsannoncører til marketing- og dataanalyse. Bortset fra dette, vil dine personlige oplysninger ikke blive overdraget til nogen tredjepart. Vi vil altid bede om din tilladdelse og lade dig vide, hvorfor vi overdrager personlige oplysninger til tredjeparter, og hvad formålet i givet fald vil være, hvis det skulle komme på tale en dag.

Databehandling af de opnåede data

Alle dine oplysninger er sikre hos os. Vi beskytter dem med de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger imod tab og tyveri, såvel som uautoriseret adgang, offentliggørelse, kopiering, brug og modifikation. Vi opbevarer kun personlige oplysninger så længe det er nødvendigt, for at opfylde det forklarede formål.

Vil jeg få besked, når I laver ændringer til privatlivspolitikken?

Ja! Når vi ændrer vores privatlivspolitik, vil vi altid sørge for at give dig besked via e-mail, og samtidig vil vores politik altid være tilgængelig for vores brugere.

Hvordan kan jeg få adgang til og anmode om ændringer til mine personlige informationer?

Du har adgang til dine personlige oplysninger via dine indstillinger på bettingexpert eller i vores app. Her kan du anmode om ændringer til dine personlige oplysninger.

Hvis du har spørgsmål vedrørende dine personlige oplysninger, så tøv ikke med at kontakte os via vores supportformular på bettingexpert eller kontaktformularen i vores apps.

10. Cookies

Vi bruger Eloqua på bettingexpert til at personliggøre den måde, vi kommunikere med dig på. Når du første gang besøger bettingexpert, vil en cookie blive gemt din browser. Denne cookie bruges herefter til at tracke de sider, du besøger under hver session. Selvom denne cookie kan blive anvendt mange steder, vil de oplysninger, der indsamles på bettingexpert kun være synlige for Better Collective, og de vil ikke blive delt med nogen tredjepart, herunder Eloqua eller andre brugere af Eloqua.

Selvom denne cookie ikke indeholder nogle personlige oplysninger om dig specifikt, hvis du vælger at udfylde en formular eller login på vores side, så vil vi forbinde dine personlige oplysninger (herunder men ikke begrændset til det operativsystem, som du bruger, din IP-adresse, cookie oplysninger, besøgstidspunkter, klikstrømsoplysninger) med de browseroplsyninger, der er tilknyttet til denne cookie i din browser. Disse oplysninger indsamles kun, imens du er på bettingexpert eller en anden hjemmeside, der ejes af Better Collective, såsom SmartBets, men vi kan ikke og vil ikke indsamle informationer fra andre hjemmesider, du har besøgt, som ikke ejes af Better Collective.

Vi bruger også tredjeparts cookies samt analyse- og optimeringsværktøjer til at indsamle anonymiseret oplysninger omkring vores brugere. Vi bruger herefter disse oplysninger til at forbedre vores service til dig, såsom at vælge, hvordan vi bedst kan kommunikere med dig og skræddersy det indhold, som vi kommunikerer ud til dig, så det tilpasses efter de interesser, som du tidligere har givet udtryk for – såsom dine yndlings tippere, sportsgrene og ligaer, eller til at vælge de tilbud og kampagner, som vi tror, du muligvis vil være interesseret i.

Disse cookies giver os ligeledes anonyme oplysninger omkring dit valg af browser, geografiske oplysninger, henvisninger, operativ system, besøgstidspunkter og antal sidevisninger. Dette hjælper os til at producere mere af det indhold, som du holder af. Du kan se alle cookie-informationer vedrørende din specifikke computer her. Ved at benytte dig af bettingexpert.com accepterer du, at vi kan gøre brug af disse cookies.

11. Udbetaling af præmier

Alle præmier, der udbetales i forbindelse med konkurrencer på bettingexpert, er man selv som bruger ansvarlig for at angive over for skattevæsenet i det respektive land.

12. Scraping af indhold

Scraping af alt indhold på bettingexpert er forbudt.


BETTINGEXPERT PREDICTOR- VM I FODBOLD: KONKURRENCEREGLER

Konkurrencens arrangør

Better Collective A/S med registreret kontor på Toldbodgade 12, 1253 København K, Danmark, CVR 27652913 (”Arrangøren”, “vi”, “os”, “vores”), ejeren af bettingexpert.com hjemmesiden (“Hjemmesiden”) er arrangøren af bettingexpert predictor – VM i fodbold konkurrencen (“Konkurrencen”, “Predictor”).

Adgangskrav

For at deltage i Konkurrencen skal en deltager oprette en konto på [kommer snart].

Deltageren (“du”, “din”) skal være over 18 år gammel.

Konkurrencen er åben i hele verden, men der er begrænsninger til stede i Ekskluderede Lande (som definieret nedenfor). Brugere, som har permanent bopæl i et Ekskluderet Land har lov til at deltage i Konkurrencen men er ikke berettiget til at modtage pengepræmier på grund af gældende juridiske restriktioner.

Lande som kan være udelukket inkluderer, men er ikke begrænset til: Italien, Venezuela, Tunesien, Bosnien-Hercegovina, Congo, Ukraine, Zimbabwe, Mali, Libanon, Tyrkiet, Haiti, Sydsudan, Iran, Belarus, Quebec, Canada, Brasilien, Hong Kong, Kosovo, Island og USA (hver for sig et “Ekskluderet Land” og tilsammen “Udelukkede Lande”). Arrangøren kan tilføje eller fjerne lande og territorier fra listen af Ekskluderede Lande fra tid til anden efter eget skøn, for at overholde de gældende love, regler, regulativer, retningslinjer og branchens adfærdskodeks.

Hvis en borger fra et af de Ekskluderede Lande beslutter sig for at deltage og vinder en præmie, vil Arrangøren, indenfor grænserne af dens kapacitet, og efter eget skøn, foretage handlinger for at forsyne ham/hende med et tilstrækkeligt og fair alternativ som tilladt af gældende love og regler, afhængigt af den pågældende vinders bopælsland.

Ved at deltage i Konkurrencen, erklærer du dig enig i Konkurrencereglerne og Privatlivspolitikken, som begge er lagt ud på Hjemmesiden.

Ansatte, freelancere og brand-ambassadører ansat af Better Collective, direkte eller gennem formidlende virksomheder, har tilladelse til at deltage i Konkurrencen, men de er ikke berettiget til at vinde præmier.

Hvordan man deltager

  1. Det er helt gratis at deltage i Konkurrencen.
  2. For at deltage i konkurrencen skal en deltager oprette en konto hos [kommer snart].
  3. Hver bruger kan kun bruge én konto til at udgive forudsigelser.
  4. Hver bruger kan kun deltage én gang pr. runde af Konkurrencen.
  5. Før Konkurrencen officielt starter, vil deltageren blive bedt om at svare på et spørgsmål (“tiebreaker-spørgsmål”), som sørger for at udnævne en vinder i tilfælde af uafgjort.
  6. Konkurrencen starter søndag d. 20. november 2022, og bliver afholdt i tre Konkurrence-runder.
  7. Under FIFA’s Verdensmesterskab 2022, i perioden fra 20/11/2022 – 18/12/2022 vil vi lægge en kombination af kampe fra hver runde ud på vores Hjemmeside.
  8. I begyndelsen af hver runde lægger vi en kombination af kampe som er planlagt til den runde ud på vores Hjemmeside. For hver udvalgt kamp skal du forudsige det korrekte resultat af kampen.
  9. Du kan rette dine forudsigelser op til 5 minutter før den udvalgte kamp starter. Det er ikke muligt at rette forudsigelser efter runden er låst. 
  10. Uklare eller ufuldstændige forudsigelser tages ikke i betragtning.
  11. Hvis en kamp aflyses, vil point relateret til den kamp blive erklæret ugyldige.
  12. Brugere der har deltaget i alle Konkurrencens stadier vil være berettiget til at vinde jackpot-præmien i slutningen af Konkurrencen.
  13. Deltagerne konkurrerer om en jackpot-præmie fra en pulje af predictors arrangeret på de følgende hjemmesider: Goal.pl, Bethome.gr, Rekatochklart.com, bettingexpert.com, apuestas-deportivas.es, wettfreunde.net, Soccernews.nloog Spilxperten.com.
  14. Brugeren kan både tilslutte sig og/eller oprette en privat liga, hvor brugeren kan sammenligne sin præstation med andre brugere i samme liga. Der er ikke præmier til vindere af private ligaer. 

Bestemmelse af vinderen

  1. Præmier bliver uddelt ved hver runde af Konkurrencen efter deltagernes rangering og de nedenstående kriterier.
  2. Det maksimale antal point en deltager kan vinde pr. runde er 21, og de vil blive uddelt til enhver korrekt forudsigelse for hver runde som følger:
    1. Det korrekte udfald af kampen: 8 point;
    2. Det korrekte antal mål scoret af hjemmeholdet: 4 point;
    3. Det korrekte antal mål scoret af udeholdet: 4 point;
    4. Ekstra point for at gætte den korrekte score for begge hold: 5 point.
  3. Point bliver uddelt efter den regulære kamptid på 90 minutter, uden forlænget spilletid eller straffesparkskonkurrencer indregnet. Resultater bliver valideret efter informationen på den officielle side af disse konkurrencer.
  4. Deltagerne bliver rangeret på baggrund af de følgende regler for hver runde:
    1. Deltageren med den højeste score rangeres først, altså deltageren med det højeste antal point.
    2. Hvis antallet af point for to deltagere er ens i den samlede konkurrence, vil svaret på tiebreaker-spørgsmålet blive afgørende for at bestemme vinderen. Deltageren, som er tættest på at gætte det faktiske antal mål scoret ved VM, vinder.
    3. Hvis tiebreaker-spørgsmålet ikke kan bestemme vinderen (enten fordi svarene er ens, eller fordi turneringen ikke er slut), vil deltageren som har lavet flest forudsigelser vinde.
    4. Hvis antallet af point, tiebreakere-spørgsmålet og det totale antal af forudsigelser alle er ens, vil brugeren som har oprettet sig først blive rangeret højere og vinde præmien.
  5. Hovedpræmien bliver uddelt ved slutningen af Konkurrencen i overensstemmelse med den overordnede deltagerrangering i alle Konkurrencens runder. Deltagerne bliver rangeret efter de førnævnte regler.
  6. Hvis ansatte, freelancere eller brand-ambassadører ansat af Better Collective rangerer højere, vil præmien blive uddelt til den næste person på rangeringen for den specifikke runde af Konkurrencen.
  7. Hvis der er nogen form for uegnethed, vil præmien blive uddelt til den næste person på rangeringen for den specifikke runde af Konkurrencen.
  8. Alle deltagere i denne Konkurrence er berettiget til at konkurrere om jackpot-præmien. For at vinde jackpot-præmien, skal deltagere opfylde alle de følgende betingelser:
    1. have det korrekte svar på tiebreaker-spørgsmålet.
    2. have korrekte forudsigelser for alle kampresultater gennem alle runder af Konkurrencen. Hvis en eller flere kampe mangler og forudsigelser ikke er foretaget, er deltageren diskvalificeret.
  9. Hvis alle ovennævnte kriterier for jackpot-præmien er opfyldt af to eller flere deltagere, vil jackpotten blive delt mellem vinderne.
  10. Hvis ingen forudsiger alle kampresultater for alle runder korrekt, vil ingen modtage jackpot-præmien.
  11. Information om Konkurrencens navn og jackpot-vindere og værdien af præmier vil blive lagt ud på Hjemmesiden og bettingexpert’s sociale mediekanaler. Vinderne bliver også informeret via email-adressen, som de har brugt til at oprette en profil på vores Hjemmeside. Vinderne får muligheden for at gøre indsigelse mod at deres information bliver lagt ud ved at sende en email til [email protected]

Præmier

  1. Præmier bliver uddelt ved hver runde af Konkurrencen. Hovedpræmien bliver uddelt ved slutningen af Konkurrencen. Jackpot-præmien bliver uddelt ved slutningen af Konkurrencen.
  2. For hver runde vil de 10 højest rangerede deltagere modtage de følgende præmier:
    Rangering Præmie
    1. 300
    2. 150
    3. 100
    4.-5. 50
    6.-10. 20
  3. For hovedpræmien ved slutningen af Konkurrencen, vil de 20 højest rangerede deltagere modtage de følgende præmier:
    Rangering Præmie
    1. 500
    2. 200
    3. 100
    4.-5. 50
    6.-10. 20
    10.-20. 10
  4. Personen som har korrekte forudsigelser for alle kampe i alle runder af Konkurrencen, og som også har svaret rigtigt på tiebreaker-spørgsmålet, vinder en JACKPOT-præmie:
    Rangering Præmie
    1. 100.000
  5. Hjemmesidens administrator kontakter vinderen via den email, som han/hun brugte til at oprette en konto for at arrangere betaling efter maksimalt 14 dage.
  6. Vinderen skal oplyse legitimationsoplysninger indenfor maksimalt 30 dage efter modtagelsen af Arrangørens email. Hvis deltageren ikke når denne deadline, vil præmien blive uddelt til den næste deltager på ranglisten (hvilket betyder at personen med 2. rangering nu får 1. rangering, 3. pladsen bliver nu 2. pladsen, 4. pladsen bliver nu 3. pladsen, osv.)
  7. Vi uddeler de optjente præmier efter maksimalt 30 dage fra vi har udpeget og bekræftet vinderne.
  8. Præmier bliver udbetalt i euro.
  9. For at modtage præmien, skal vinderen have en aktiv bankkonto i en bank i personens bopælsland.
  10. Præmiepengene kan være skattepligtige alt afhængig af de gældende regler i dit bopælsland. Det er dit eget ansvar at indrapportere det vundne beløb til skattemyndighederne i dit eget land hvis det er et krav at du skal gøre det. Hvis der er et krav til Arrangøren, vil det blive ordnet overfor de relevante skattemyndigheder i overensstemmelse med relevant lovgivning.

Personlige data

  1. Arrangøren behandler personlige data om deltagerne i overensstemmelse med Privatlivspolitikken.
  2. Ved at deltage i Konkurrencen, erklærer deltagerne at de er enige med behandlingen af de følgende personlige data: fornavn, efternavn, email-adresse, kodeord, forudsigelser og tips. Behandling af disse data er nødvendigt hvis du vil oprette en separat konto for at kunne deltage i Konkurrencen såvel som for udførelsen af Konkurrencen. Din email-adresse kan også blive brugt til at sende nyhedsbreve hvis du har tilmeldt dig dette. 
  3. Hvis du vinder en præmie, kan vi bede dig om en kopi af dit ID-kort, telefonnummer, bopæl og information om dine finansielle data. Behandling af disse data er nødvendig for validering af dine informationer, uddeling/levering af præmier, betaling af relevante skatter og for arkiveringsformål.
  4. Personlige data oplyst af dig til formål for denne konkurrence kan blive delt med tredjepartsmodtageren Thunderbite – en software som konkurrencen organiseres gennem. Disse tredjeparter, som hjælper os med at forbedre og udvikle vores produkter og services, anses som databehandlere og er involveret i behandlingsaktiviteter på baggrund af relevante databehandlingsaftaler, som er oprettet for at sørge for at dine personlige data opbevares trygt og sikkert. Mere om hvordan vi deler og sikrer din data kan ses i vores Privatlivspolitik.
  5. Læs venligst vores Privatlivspolitik for at blive bekendt med flere detaljer bl.a. om behandling af dine personlige data, hvem vi deler personlige data med, og om dine rettigheder og vores forpligtelser under databeskyttelsesreglerne.

Brud på Regler

  1. At oprette mere end en bruger eller at være under 18 år vil diskvalificere en bruger fra at deltage i konkurrencen om præmier.
  2. Hvis en bruger ikke forudsiger hver kampresultat (senest 5 minutter før kampstart for hver kamp), diskvalificeres brugeren fra at deltage i konkurrencen om at vinde JACKPOT-præmien.
  3. Ethvert forsøg på at udnytte Predictor-systemet er forbudt og vil resultere i en suspendering af kontoen, såvel som diskvalifikation fra Predictoren.
  4. Sanktioner inkluderer ugyldiggørelse/sletning af forudsigelser, diskvalifikation fra Konkurrencen, advarsler om adfærd, midlertidige udelukkelser for deltageren og i visse tilfælde permanent udelukkelse fra adgang til Predictoren på Hjemmesiden.
  5. Omfanget af en sanktion bestemmes af grovheden af regelbruddet og om deltageren tidligere har brudt reglerne. Sager vurderes ud fra individuel merit og beslutninger truffet af vores administration er endelige og skal respekteres.
  6. Hvis mistænkelig aktivitet eller brud af regler sker mere end én gang, forbeholder vi os retten til at suspendere kontoen for den bruger der snyder.
  7. Hvis der har været mistænkelig aktivitet eller brud på reglerne fra en vinder der tidligere er blevet udnævnt, vil vinderen blive suspenderet og præmien vil blive uddelt til den næste person på rangeringen for den specifikke runde af Konkurrencen.

Anmodning om afklaring/Klager

  1. Ethvert problem eller tvivl som ikke har nogen klare retningslinjer i de ovenstående regler vil blive behandlet efter vores administrations skøn. Hvis du ønsker at anmode om afklaring/bestride nogle af vores beslutninger, kan du gøre dette ved at sende en email til [email protected].
  2. Disse Konkurrenceregler er underlagt dansk lovgivning, bortset fra hvor obligatoriske lokale love i dit bopælsland tilsidesætter dette. Enhver tvist som opstår fra, eller som er i forbindelse med disse Konkurrenceregler, er underlagt det ikke-ekskluderende retsområde af de kompetente danske domstole.

Slutnoter

*Konkurrencen er hverken godkendt af, sponsoreret af, eller tilknyttet til FIFA’s 2022 VM-turnering.

Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer af reglerne for Konkurrencen efter vores eget skøn, og vil underrette brugere om enhver væsentlig ændring ved at lave et indlæg på Hjemmesiden.


bettingexpert.com ejes af Better Collective A/S, Toldbodgade 12, Baghuset 2. sal, 1253 København, Danmark. CVR 27652913. For yderligere oplysninger kontakt venligst [email protected].

Chat