Prøv det nye bettingexpert

Grundlæggende om succesfuld betting

Sådan spiller du Over/Under-væddemål


I denne guide vil vi dele nogle nøglepunkter med dig i håbet om, at du kan forbedre din Over/Under betting.


Sidste uge er længe siden

Jo, aktuel form betyder noget. Men det betyder ikke så meget, som de fleste tror. I hvert fald ikke når det gælder om at være klogere end bookmakeren. Igen og igen ser jeg folk referere til, hvordan et hold har klaret sig de sidste 3-4 uger eller lignende.

Ja, en klub har måske scoret mange mål eller point i de sidste par uger eller kampe. Men giver det dig virkelig en korrekt vurdering af et holds sande scoringspotentiale?

Nej, egentlig ikke.

For at komme frem til en ordentlig vurdering af et holds potentiale til at score, skal du kigge længere ned og se nærmere på holdets præstationer på lang sigt. Overvej deres målform i de sidste 20 kampe – eller længere! Det afhænger af sporten, ligaen og generelt antallet og frekvensen af spillede kampe.

Jo, nylig form skal med i overvejelserne. Men en sikker måde at komme med det forkerte bud på et Over/Under bet er at blive forført af en nylig række af kampe med højt eller lavt antal scoringer.

Og for at gå direkte til pointen, så er det nylige formkurver, det naive betting publikum ofte forføres af, hvilket betyder, at der er muligheder på Over/Under-markederne for de af os, der leder efter ægte værdi, frem for at få kløe i bettingfingeren af et par sølle ugers form.

Skeln imellem hjemme- og udeform

Det virker åbenlyst nok, men jeg ser alt for ofte folk tale om et holds overordnede form og potentiale for at lave mål, frem for at skelne imellem den specifikke hjemme- og udebaneform.

Og den betyder meget!

Tag et kig på enhver liga i Europa, og du vil se at klubberne har spøjse tendenser, når gælder om at score hjemme i modsætning til på fremmed græs. Af en eller anden grund roder visse hold sig ud i kampe med mange mål på hjemmebane, mens de har håndbremsen trukket på udebane. Andre hold har det omvendt, spiller med remmer og seler på hjemmebane, og går i målrus på udebane. 

Lad os kigge på et par simple eksempler. I 2010/11 sæsonen i Premier League gik Blackburns hjemmekampe i under 2.5 mål hele 13 ud af 19 gange. På udebane var det dog kun 6 ud af 19 kampe, der var så målfattige. Modsat spillede Fulham under 2.5 mål 8 ud af 19 gange på hjemmebane, mens deres udekampe gik under mållinjen 13 gange.

Så budskabet skulle være klart. Når man overvejer Over/Under betting på en specifik begivenhed, skal man overveje, hvor kampen spilles, og hvordan de respektive klubber har præsteret i den givne situation.

Observér særtilfælde, ikke gennemsnittet

Dette er, igen, noget, man ser alt for ofte. Folk kigger på det gennemsnitlige antal scoringer, når de vurderer en given kamp.

Gennemsnit kan være OK, når man analyserer et stort udsnit kampe, hvor målscoren ikke svinger meget. Men problemet er, at selv over et ret stort udsnit af kampe, lad os sige 15, kan et enkelt irregulært resultat 'mudre' gennemsnittet.

Overvej det følgende, hypotetiske eksempel.

Lad os sige, at Chelsea har spillet 15 hjemmekampe med 45 scorede mål i alt i disse kampe. Det er et gennemsnit på tre mål pr. kamp. Over/Under 2.5 mål giver samme odds. Et bud på Over ser fristende ud, når man overvejer Chelseas hjemmeform.

Lad os nu sige, at to af disse kampe var ekstra underholdende, hvad angår mål, f.eks. et 4-2 og et 5-1 resultat med i alt 12 scoringer. Disse to, irregulære resultater forplumrer gennemsnittet, som nu er 2.53 i de andre kampe. 

Hvad der lignede en fremragende værdi på at spille over 2.5 mål i kampen, har nu mistet noget af sin tiltrækningskraft.

Så selvom gennemsnit kan være til hjælp, når man undersøger mange kampe, så er det generelt bedst at holde snor i de resultater, der stikker ud. Kig på, hvor mange gange et hold er gået over eller under en specifik måltotal. Med vores eksempel på Chelsea kan det meget vel være, at gennemsnittet for 15 hjemmekampe er tre mål pr. kamp, men det faktiske antal gange, hvor Chelseas hjemmekampe er gået over 2.5 mål, kan være mindre end 50 %. Et par kampe med høj score har forstyrret gennemsnittet og givet et upræcist indtryk. Måske er de kun gået over 7 gange.

Selv hvis gennemsnittet er 3 mål pr. kamp, ville du så have det godt med at spille Over, hvis gennemsnitsforekomsten var så lav? Sikkert ikke.

Hold dig fra de 'eksotiske' bets

Hold dine Over/Under bets på de typiske 2.5 mål, eller hvad end for en mållinje, der udbyder 'even money' på en given kamp. Typisk imellem 2 og 3 mål, afhængigt af hold og liga.

Faktum er, at det er her, værdien ligger.

Jovist, en bookmaker udbyder måske odds 5.00 for Over 4.5 mål, men generelt set tager de bookmakere, der udbyder spil på disse markeder, en større kommission end gennemsnittet.

På samme tid ligger værdien jo der, hvor du kan finde den. Så hvis du har regnet lidt og fundet større værdi på et lavere eller højere Over/under bet, så drag endelig fordel af dette.

Men generelt vil jeg opfordre dig til at holde dig til 'basics' og fokusere på Over/Under spil med 'even money'. Du vil se, at dine resultater bliver langt mere stabile.

Og hvad angår analyser, så er det langt nemmere at finde historiske odds data på nettet til disse markeder, end det er på de mere eksotiske af slagsen.

Identificér scoringspotentiale

Bevares, analysér endelig mållinjerne. Men hvis du virkelig vil forbedre din Over/Under betting, så kig på de mere dybtgående statistikker. Enhver form for analyse har til formål at mane et holds sande potentiale i en given kamp eller begivenhed frem. Og blot at kigge på mål og antallet af mål er ikke altid den bedste måde at gøre det på.

Så gå et spadestik dybere. Prøv at udvikle en analyse, der inkorporerer statistiske kategorier, der kan give et bedre indtryk af et holds grundform og deres sande scoringspotentiale.

Kig på antallet af afslutninger for/imod, skud på mål for/imod, mål pr. antal afslutninger osv. Problemet med mål er, at de kan falde ret sporadisk og derfor også give vilde udsving i dine statistikker.

Udover dette, så overvejer den generelle offentlighed som regel kun resultaterne, og bookmakerne sætter mere eller mindre deres odds ud fra den gennemsnitlige fodbold gamblers forventninger. At have en dybere forståelse for et holds potentiale til at lave mål kan give dig en stor fordel og få dig til at høste belønningen på bankkontoen.

Se på de seneste, indbyrdes opgør

At overveje nylige opgør imellem de to modstandere kan være nyttigt.

Og de kan ofte overraske. Du vil måske se, at de to hold overordnet har scoret få mål og spillet defensivt i ligaen. Men af en eller anden årsag eksploderer det, når disse to hold mødes, og de spiller åbne, offensivt prægede kampe med høj målscore som hyppigt udfald.

Men se ikke for langt tilbage. Det er ikke så relevant, hvad to klubber gjorde for 10 sæsoner siden. Så tag kun de sidste tre sæsoner eller så med i betragtning.

Overvej på samme måde kun et udsnit på 2-3 kampe. Jovist, sidste kamp kan godt have resulteret i et uventet resultat med fem mål på linjen. Men det er blot en enkelt kamp, og set for sig selv betyder den ikke det store.

Modsat, hvis du ser at klubberne generelt er gået over 2.5 mål i samlet score i hvert af deres fire opgør i de sidste to sæsoner, så er det lige præcis det, du vil notere dig, når du laver din analyse.

Overvej situationen

Situationsanalyse er en stor del af min overordnede analyse, når jeg spiller Over/Under.

Se på, hvorledes de dystende klubber har præsteret i lignende situationer.

Når en klub er voldsom underdog på fremmed græs, har de så typisk spillet kampe med mange mål eller med få? Når de møder svage modstandere, har de så tendens til at tvære modstanderen helt ud i en målmassakre, eller gør de blot, hvad der er nødvendigt for at vinde?

Og se ikke bare på situationen for de to klubber, der mødes. Se lidt dybere og find trends, der gælder for hele ligaen. Er der flest målrige opgør ved sæsonens begyndelse eller hen mod slutningen? 

Den slags ting er gode at tage med i sine overvejelser, og kan ofte give dig en fordel og en vinkel, som den typiske better simpelthen ikke er opmærksom på.