Poker Spillestil

Det er vigtigt at have styr på modstanderens poker spillestil, da man derved kan justere sin egen til at udnytte den bedst muligt.

Det er muligt at tildele spillere en poker spillestil under fire overordnende kategorier, alt efter hvor mange hænder de spiller, samt deres aggression efter floppet. De fire kategorier for en spillers poker spillestil er dannet ved kombinationer af termerne tight, loose, aggressive og passive, som du helt sikkert er stødt på ved pokerbordene. En tight spiller spiller få hænder, mens en loose spiller vil deltage i mange og en aggressiv spiller vil bette og raise meget, mens en passiv spiller vil foretrække at checke eller kalde. Ved at kombinere disse kendetegn får vi følgende overordnede poker spillestile.

  1. Tight/Agressive
  2. Loose/Aggressive
  3. Tight/Passive
  4. Loose/Passive

Det er heraf kun de to første, som er profitable at udøve, hvilket kan ses når vi går nærmere på hver enkelt spillestil.

Tight/Agressive

Den Tight/Agressive (TAG) spillestil bygger på kun at spille de stærkeste starthænder med stor aggressivt. Ved at spille få hænder vil man ofte have den stærkeste, hvorfor det er vigtig at være aggressiv for at presse mest mulig værdi ud af den og evt. få modstanderen til at lave fejl. Mange vil hævde at denne spillestil er den mest profitable, hvorfor de fleste nye spillere med god grund prøver at tillægge sig den. Det er også den letteste af de vindende spillestile at tillægge sig, men svær at mestre, da den kræver stor disciplin, tålmodighed og, som altid, mavefornemmelse. Den typiske fejl for spillere med denne stil er at de ikke kan smide deres store hænder, når de er slået, ligesom de har svært ved at acceptere den manglende betaling på dem, da modstanderne naturligvis lægger mærke til man ikke spiller så mange hænder.

Loose/Aggressive

Den Loose/Agressive (LAG) spillestil vil være den nemmeste at spotte ved bordet, da man hurtigt får øje spillere som er meget aktive og aggressive, hvorfor mange af dem ses som maniacs. Spillestilen er meget svær at mestre, da man med det brede udvalg af starthænder jævnligt vil deltage med den svageste starthånd og derved være tvunget til at bluffe for at kunne vinde potten. Dette gør ligeledes en god LAG spiller ofte er mere tricky end en TAG, da det er sværere at definere deres handrange. Spillestilen sætter altså utrolig store krav til forståelsen af spillets flow og mavefornemmelsen i de mange svære spots man vil havne i, hvilket kun kan opnås ved at spille et hav af hænder. Det kan derfor ikke anbefales at kaste sig ud i den som nybegynder, selvom den kan være meget profitabel.  

Tight/Passive

En Tight/Passive spillestil er kendetegnet ved få stærke starthænder, som spilles meget passivt ved checks og calls. De manglende bets og raises gør man ikke får optimal betaling på sine gode hænder, samtidig med at man tillader modstanderen gratiskort til forbedring af deres hænder, når man er foran. Det er derfor nemt at udnytte spillestilen, da modstanderen blot kan vente på at ramme sin hånd inden pengene kommer i potten. Er floppet i den lavere ende kan man tilmed ofte stjæle potten, da en tight/passive sjældent har ramt og vil have en tendens til at være meget svag overfor aggression. Derfor bør man ligeledes være påpasselig, hvis en tight/passive spiller viser aggression, da dette ofte indikerer de har en meget stærk hånd. Disse spillere vil som regel være nybegyndere, som er bange for at tabe deres penge, hvilket gør dem nemme at udnytte. Det kan naturligvis ikke anbefales at tillægge sig denne spillestil.

Loose/Passive

En Loose/Passive (callingstation) spillestil er den værst mulige man kan tillægge sig og ses, forhåbentlig, kun blandt nybegyndere. Den brede vifte af starthænder kombineret med en passivitet, så man ikke kan presse de stærkere hænder ud af potten, gør det unægtelig meget svært at vinde de mange pots man deltager i. Årsagen til spillestilen skyldes ofte en helt basalt manglende forståelse af hændernes værdi, preflop såvel som postflop, samt oddsne for at ramme et draw, hvilket gør spillestilen meget nem at udnytte. Eneste mulighed for succes med denne spillestil er faktisk, hvis modstanderne begynder bluffe, som naturligvis er et no-go mod callingstations. Det er vigtig at være opmærksom på man ikke ubevidst slår over i denne spillestil, når man spiller mod maniacs/LAG, hvilket mange kan have en tendens til.

Hvilken poker spillestil er bedst?

Der er to måder man kan vinde en hånd på i poker; bette sin modstander ud eller selv have den stærkeste hånd. En passivspillestil kan derfor aldrig være profitabel, da man fratager sig selv muligheden for at presse modstanderen ud af potten. Jo flere hænder man spiller, jo flere penge vil man tabe i længden med en passivstil, hvorfor en Loose/Passive vil være værre end en Tight/Passive, men begge en fornøjelse at sidde ved bord med. Grunden til aggressivitet er så vigtig for en vindende poker spillestil er, udover man kan vinde hænderne på begge måder, at man hele tiden lægger pres på sin modstander. Dette tvinger ham til at tage de svære beslutningerne frem for dig selv, hvorved du giver ham flere muligheder for at lave fejl som du kan profitere af.
Hvilken af de to aggressivspillestile, der er mest profitabel, er svært at svare på og nok mest af alt en smagssag, hvorfor man bør vælge den man er mest komfortabel med som udgangspunkt. Det bedste er nemlig at kunne mestre begge, så man kan skifte gear mellem disse to og gøre sit spil mere uforudsigeligt. Desuden er det naturligvis vigtig at have styr på modstandernes spillestile, så man i højere grad kan spille spilleren og ikke bare sine kort, da det er her forskellen mellem pokerspillere udspiller sig.