Spil Poker

Her kan du lære det grundlæggende omkring et spil poker og hvordan det spilles.

Helt bassalt kræves der et almindeligt kortsæt og en eller anden form for enheder(chips) til at holde styr på stillingen for at få et spil poker op at stå. De fleste tænker på Texas Hold ’Em når ordet poker nævnes eller 5 Card Draw, som man kender fra de gamle westernfilm, men der findes mange forskellige varianter og et endnu flere variationer indenfor hver af dem. Grundlæggende ændrer reglerne sig i et spil poker ikke det store, hvorfor man har et godt udgangspunkt for at kaste sig over andre varianter, når man først har lært én.

For at vinde i et spil poker gælder det om at danne den bedste mulige hånd, og i nogle tilfælde den dårligst mulige, ud af de kort man har fået til rådighed. Hænderne ændres ved  tilførelsen af nye kort under nogle byderunder, hvorfor den potentielt stærkeste hånd kan være blevet smidt inden de tilbageværende spillere tilsidst afslører deres hænder. Et poker spil kan have to forskellige former; turnering og cash game(også kaldet ring game).

I turneringer tildeles hver spiller det samme antal chips fra spillets start, som symboliserer bidraget til den fælles præmiepulje. Indsatsen øges gradvist over tid for at øge incitamentet til at spille, da den vil begynde at presse spillere med få chips all-in. Man vinder turneringen ved at sidde tilbage med alle chipsne til sidst, mens man er ude, når man ikke har flere tilbage.

I cash games har hver chip en fastsat værdi og hver spiller kan købe sig ind for så meget han har lyst til, hvis ikke noget loft er aftalt på forhånd. Man kan altid bringe nye chips til bordet inden en ny hånd begyndes, hvorfor spillet ikke har nogen naturlig ende. Derfor er hver chip tillagt en værdi, som altid kan indløses, når man ikke har lyst til at spille mere.

Du kan læse om hvordan man spiller poker i vores guide; Hvordan spiller man poker.