Table Image

Table image er meget vigtigt, hvad end det er dit eget eller dine modstanderes. Et godt greb om denne del af poker vil kunne gøre dine tab mindre og gevinster større.

Table image er måden hvorpå en spillers spillestil opfattes af de andre ved bordet, hvorfor det vil præge deres beslutninger. Derfor er det utrolig vigtigt at være bevidst om, hvordan de andre opfatter en ved bordet, ligesom man selv skal være opmærksom på modstanderenes table image. Du vil med denne artikel få belyst de vigtigste faktorer i forbindelse med table image, og hvordan man kan udnytte det.

Dit table image vil først og fremmest blive bestemt af hvor mange hænder du spiller ved bordet.

Ved at være aktiv og spille mange hænder vil man få et loose image, hvilket vil gøre modstanderne mere villige til at deltage i hænder med dig, da du derved ikke kan have særligt høje krav til dine starthænder.

Sandsynligheden for at blive betalt af på sine store hænder er derfor god, eftersom modstanderne ikke vil sætte dig på en stærk hånd og kalde dig ned i håb om at du bluffer.

Der er naturligvis ingen garanti herfor, men chancerne er væsentlig bedre end med et tight image og det løse table image store fordel.

Det er samtidigt også dets problem, da det af samme årsag er sværre at vinde mange af de hænder man deltager i, og er man ikke dygtig nok til at træffe de mange svære beslutninger det giver post-flop, kan den mulige gevinst for sine store hænder hurtigt være tabt inden man får sin belønning.

Opbygger man sig derimod et tight table image ved at spille meget få hænder vil modstanderne være mere tilbageholdende med at deltage i potten. De vil mistænke dig for at have en stor hånd hver gang du går ind i en pot, hvorfor du vil have nemmere ved at vinde de hænder du deltager i.

Det er netop denne frygt fra modstanderne, der er fordelen ved et tight image, da den store respekt for dine bets og raises gør du nemmere kan samle et par ekstra pots ved at bluffe.

Ulempen er samtidig at modstanderne også vil vise dig respekt, når du har en stærk hånd, hvorfor du oftere vil se dem folde deres hænder frem for at betale dig af på dem.

Hvilket table image er bedst?

Der er fordele og ulemper ved både et tight og et loose table image og eftersom begge kan spilles profitabelt, er det svært at sige den ene strategi er bedre end den anden.

Det er derfor bedst at vælge det image, som man er mest komfortabel med, da dette vil gøre dig i bedre stand til at træffe de rigtige beslutninger ved bordet.

Vælger man et loose image skal man dog være forberedt på at kunne håndtere de større svings stilen medfører sig.

Vær opmærksom på at dine modstandere hele tiden vil revurdere dit table image, hvorfor du hele tiden skal justere herefter, såvel som for den skiftende dynamik ved bordet.

Sidder man ved et meget løst bord bør man vælge en tight stil og omvendt, da dette vil være mest profitabelt.

Det er altså nødvendigt at være i stand til at skifte gear fra at være en tight spiller til en ultra aggressiv, når omstændigheder herfor byder sig, ligesom man skal kunne geare ned, når hele tiden blive spillet tilbage på og vente på hånden, hvor man kan få sin betaling.

Husk dit table image kun er brugbart, hvis modstanderne bevidste om det. Fokuserer de udelukkende på deres egen hånd uden at skæve til hvem du er, vil du naturlig ikke kunne bruge det til noget.

Dette vil ofte gøre sig gældende på micro limit borde, mens de vil blive mere og mere opmærksomme som taksterne stiger.