Prøv det nye bettingexpert

Fodbold Tips: England

AH = Asian handicap, EH = European handicap, = Målscorer, / = Over / Under, Tid = CET

Fodbold i England

England er et af de største fodboldlande i både Europa og i verden, og de engelske klubber har fans i hele verden - hvilket bl.a. er tydeligt når mange af de engelske storklubber hvert år rejser til Asien eller USA og varmer op til den kommende sæson. Her spiller de gang på gang for fulde stadions, hvilket i den grad illustrerer engelsk fodbolds popularitet i hele verden.

Den største og mest prestigefyldte liga, Premier League, er den mest populære fodboldliga i hele verden målt på antal seere. Kampene sendes i 212 forskellige territorier til 643 millioner husstande, hvilket giver et potentielt seertal på 4,7 milliarder mennesker. Det skyldes at ligaen anses som værende en af de bedste i hele verden samt den mest underholdende liga at følge med i, grundet et højt tempo, masser af afslutninger og mål, god stemning på fyldte stadions og en sand stjerneparade af internationale topspillere.

Også indenfor betting er Premier League en af de mest populære ligaer i hele verden - på tværs af alle sportsgrene. Der omsættes hvert år for svimlende milliardbeløb hos bookmakere i hele verden, hvilket også gør det til en af de sværeste ligaer at lave overskud på. De danske kunder er dog hjulpet lidt på vej som følge af liberaliseringen af det danske spillemarked, hvilket giver mulighed for udenlandske bookmakere at tilbyde odds til de danske kunder. Det betyder også at konkurrencen blandt bookmakere i den danske branche er hård og intens, hvilket resulterer i højere tilbagebetalingsprocenter, og dermed bedre chancer for at skabe overskud.

Den engelske fodboldligastruktur er enorm. Der er mere end 140 individuelle ligaer, og mere end 480 forskellige divisioner i det engelske ligasystem. Der er i alt 11 niveauer med gennemsnitligt 15 hold i hver liga, hvilket resulterer i ca. 7.000 forskellige hold i hele ligasystemet. Den bedste liga er naturligvis Premier League, som mange anser som den bedste liga i verden (omend ligaen i lang tid har været overgået af Spanien på UEFA's verdensrangliste over ligaer). Ligaen består af i alt 20 hold - heriblandt storhold som Manchester United, Manchester City, Liverpool, Arsenal og Tottenham, så alle holdene spiller 38 kampe hver sæson. 

Under Premier League finder vi The Championship, som er den mest populære sekundære liga i verden. Ligaen består af 24 hold, så holdene spiller i alt 46 kampe i løbet af en sæson - det er dermed en af de ligaer i verden med flest kampe. Selvom det ikke er den bedste liga i England er der stadig en helt særlig stemning omkring kampe fra The Championship - stadions er fyldte, fansene er højlydte, og spillerne går til stålet med hårde tacklinger og fight. 

Under disse to store ligaer findes yderligere tre nationale ligaer, nemlig League One, League Two og National League. Dernæst er ligaerne opdelt regionalt, som f.eks. National League South og National League South. Fælles for de engelske ligaer er at de i høj grad er præget af fight, hårde tacklinger og en "no nonsense" tilgang til fodbold. 

Udover ligaerne findes der en række turneringer, som går på tværs af ligaerne. Hold fra ligaerne i niveau 1-10 (altså fra Premier League ned til det 10. niveau i ligastrukturen) deltager i FA Cup, som er den ældste cup-turnering i verden (etableret i 1871). Dette er måske også verdens mest prestigefyldte cup-turnering i fodbold, hvor der hvert år sker store overraskelser, og hvor man kan se masser af klassiske FA Cup-brag fyldt med intensitet og fight. Derudover spilles der hver sæson EFL Cup (turneringen har haft mange forskellige navne pga. forskellige sponsorer - heriblandt Carling Cup og Carabao Cup), hvor hold fra de 4 bedste ligaer mødes. Der findes også en række turneringer kun for hold fra de lavere rækker. 

Her hos bettingexpert er vores brugere gennem hele fodboldsæsonen på udkig efter de bedste odds på engelsk fodbold, liga fra Premier League til kampe fra de regionale ligaer og turneringer. Hver uge er der et hav af nye tips, så der er rig mulighed for at indhente viden og inspiration til dine egne spil på engelsk fodbold. Følg bare med her på siden, som hele tiden opdateres med nye tips - du kan eventuelt også besøge vores tipsforside, hvor du kan se alle tips på tværs af sportsgrene, ligaer og turneringer.

Engelsk fodboldhistorie

Hele den moderne historie om fodbold kan siges at starte i England, hvor spillet først blev udviklet og organiseret. I 1863 blev spillets regler officielt nedskrevet i en organiseret og anerkendt form, da The Football Association (bedre kendt som FA) blev oprettet. I England finder man også verdens ældste klubber (etableret omkring år 1857), verdens ældste cup-turnering (FA Cup) og den første egentlige fodboldliga (fra 1888). Derfor anses England som fodboldens hjemland.

Den første fodboldliga blev etableret i 1888 og bestod dengang af 12 hold, heriblandt Everton, Wolverhampton og West Bromwich Albion. Der skulle gå mere end 100 år før den bedste engelske liga fik navnet Premier League i 1992, da de 20 bedste engelske hold meldte sig ud af den eksisterende liga og sluttede sig sammen om at spille i Premier League. I 1990erne var det Manchester United der dominerede med hele 5 Premier League titler. I dag er klubben fra Manchester også den mest vindende klub i Premier League med 13 titler siden 1992. Der er faktisk kun 5 andre hold der har vundet Premier League - Chelsea med 5 titler, Arsenal med 3, Manchester City med 2 og Blackburn Rovers og Leicester City med en titel hver. I de seneste år har konkurrencen dog været ganske intens mellem de største klubber, som f.eks. da Manchester City på sensationel vis vandt Premier League på målforskel ved at score 2 mål i overtiden. I stort set hver sæson kæmper storklubber som Manchester United, Manchester City, Chelsea, Liverpool, Arsena og Tottenham om trofæet - og nogle gange sker sensationen, som da oprykkerne fra Leicester i 2015/16 snød alt og alle og vandt trofæet.

På internationalt niveau har de engelske klubber altid været nogle, som man skulle holde øje med. Siden 1992 har de engelske klubber tilsammen vundet 4 Champions League titler, og derudover er det blevet til en del finaler og semifinaler til Premier League-klubberne. De seneste år har dog været præget af en vis dominans fra hold fra Tyskland, Spanien og Italien, mens de engelske hold har kæmpet hårdt for overhovedet at spille sig til kvartfinalerne.

Det engelske landshold har også stolte traditioner. Holdets kamp mod Skotland i 1872 var den første landskamp nogensinde. Landsholdet har dog haft store problemer med at præstere internationalt. Holdet har deltaget i 17 verdensmesterskaber, men har kun vundet titlen én gang, nemlig på hjemmebane i 1966. Derudover har England aldrig formået at vinde EM.

Flere tips til engelsk fodbold

Vores tippere her hos bettingexpert sørger for at finde frem til hvad de mener er de bedste odds på engelsk fodbold igennem hele sæsonen. Så hvis du følger med her på siden, får du igennem sæsonen en masse gode inputs og inspiration til dine egne spil. Besøg eventuelt vores andre sider om engelsk fodbold: