Feedback

BettingExpert Feedback

Hvad vil du gerne fortælle os? Udfyld felterne nedenfor, så vil vi vende tilbage til dig snarest.

*Alle felter skal udfyldes
 

Tip en ven

(Alle felter skal udfyldes)

Tips

Af Mikkel, BettingExpert | Offentliggjort (Redigeret )

Når man taler om spil og betting i Danmark kommer man ikke uden om TIPS. Tips spil er den mest traditionelle af de folkelige sportsbettingspil, og såvel det originale tips 13 som det nyere tips 12 nyder stadig enorm popularitet på trods af mange nyere og mere åbne spilformer.

Tips eller tipning blev som det første sportsbetting spil gjort lovligt i 1948. I 1949 kom så den første tips kupon med 12 kampe og allerede i 1950 havde tips og Dansk Tipstjeneste en omsætning på 67 millioner kroner. Overskuddet alene fra det der i dag hedder Danske Spil er på mere end 1,5 milliarder.

Tips, Tipsbladet & Tipslørdag

Næsten samtidig med at tips blev lovligt, blev Tipsbladet grundlagt (i 1948). Bladet eksisterer fortsat og beskæftiger sig fortsat med det samme som dengang. Det er tipssystemer, sportsnyheder og sportsdebat. Tips såvel som tipsbladet har traditionelt en særlig tilknytning til engelsk fodbold. Det skyldes, at tips i starten beskæftigede sig særligt med engelsk fodbold, og i samme åndedrag kan man nævne det ekstremt populære tv-program Tipslørdag med den tidligere landsholdsspiller Tommy Troelsen som vært. Tips, Tipsbladet og Tipslørdag bragte fodbolden hjem i folks stuer og lyden af Tommy Troelsen, Svend Gehrs, Claus Borre og den klassiske Dong lyd er fortsat et særdeles populært og nostalgisk minde for sports og spilelskere. Tipslørdag stoppede til manges store fortrydelse i 1998, og ingen faste programmer på dansk tv eller i radioen har siden kunnet overtage arven og den faste tilknytning til tips og tips 12 og 13.

Tips er under pres

I disse år er Danske Spils spilmonopol blevet udfordret, og det skal blive spændende at se, om det danske tips spil kan overleve på sigt. Internettet har gjort, at den traditionelle måde at tipse, hvor man skal gå i kiosken for at spille tips, er blevet overflødiggjort. Det er tænkeligt, at man indenfor en kort årrække vil se en redefinering af den typiske tips og spilvariant. Der vil dog formentlig stadig være mange, der gerne vil spille på en fast systemspils måde, der gør det lettere at konkurrere med andre tippere i stedet for kun med spiludbyderen. Der er således ingen grund til at frygte tipsklubbernes død, ligesom Tipslørdag sagtens kan få en renæssance.




Skriv en kommentar

Læs venligst vores debat manifest inden du kommenterer

Log in to comment or create an account