Prøv det nye bettingexpert

Hvordan Man Udregner Betting Kommission

Du betaler kommission, når du spiller hos en spillebørs såsom Betfair. Vi giver dig her en guide til, hvordan du udregner kommissionen inden du placerer dine væddemål. Er der stadig værdi i et odds, når du har betalt kommission?

Når man better og trader hos en spillebørs såsom Betfair, er det meget vigtigt at kende til kommissionraten på et givet marked. Et odds kan måske se ud til at give dig god værdi ved første øjekast, men når du indregner kommissionen på din eventuelle gevinst, vil du måske opdage at der slet ikke er værdi på det givne marked.

Hvordan Udregner Man Betting Kommission?

Det er slet ikke så svært. 

Lad os sige at du kan få odds 1.95 på en spillebørs på et asian handicap marked. Andre store bookmakere såsom bet365 eller unibet tilbyder typisk omkring odds 1.91 på hovedlinjen på asian handicap markederne. Ved første øjekast ser odds 1.95 på spillebørsen ud til at give dig større værdi i forhold til at spille hos en traditionel bookmaker. 

Men lad os nu udregne den kommission, som du skal betale af din eventuelle gevinst. Lad os sige at kommissionsraten på dette asian handicap marked er 5% af din nettogevinst. Du har valgt en indsats på 500 kroner. Hvad vil din eventuelle profit være? Det ville være nemt at regne ud, hvis der ikke var nogen kommission. Den ville ganske enkelt være på 475 kroner ((500 * 1.95) - 500). Men hvad bliver din profit, når vi tager højde for den kommission, du skal betale?

Da Betfair er den eneste spillebørs med dansk licens, tager vi udgangspunkt i måden, hvorpå man betaler kommission hos Betfair. Her betaler man en kommission af sin nettogevinst på et givet marked. Lad os beregne den kommission, du skal betale, hvis du vinder på det marked du har udset dig i eksemplet:

Kommission = ((Indsats * Odds) - Indsats) * Kommissionsrate

I vores eksempel ser udregningen således ud:

Kommission = ((500 * 1.95) - 500) * 5%

Kommission = (975 - 500) * 5%

Kommission = 475 * 5%

Kommission = 23,75 kroner

Så i vores eksempel, skal du betale en kommission af din nettogevinst på 23,75 kroner, hvilket resulterer i en samlet profit på 475 - 23,75 = 451,25 kroner.

Sådan Beregnes Det Effektive Odds

Så er odds 1.95 hos spillebørsen et bedre odds end de 1.91 vi kan få hos en traditionel bookmaker? For at sammenligne spillebørsens odds med den traditionelle bookmakers odds, kan vi beregne det effektive odds hos spillebørsen. Det effektive odds har nemlig kommissionen indregnet, og giver dig det "sande" odds, du får hos spillebørsen.

Når vi har beregnet den kommission, som skal betales på et givet marked, er det relativt nemt at beregne det effektive odds. Det kan udregnes således:

((Indsats * Odds) - Kommission) / Indsats

Det effektive odds i vores eksempel:

Effektivt Odds = (975 - 23,75) / 500

Effektivt Odds = 951,25 / 500

Effektivt Odds = 1.9025

Når vi indregner kommissionsraten på 5%, er det effektive odds altså 1.9025. Hvis vi spillede på det samme marked hos en traditionel bookmaker til odds 1.91, ville vi have en profit på 455, hvilket altså er større end de 451,25 vi ville få hos spillebørsen. Forskellen er ganske vist meget lille, men "mange bække små gør en stor å". Denne lille forskel kan have stor betydning på den lange bane, hvor man måske har placeret flere hundrede eller tusinde væddemål.

Det er altså tydeligt, hvor vigtigt det er at tage højde for, og beregne spillebørsens kommission, inden man placerer sit væddemål. Selvom oddset hos en spillebørs ser indbydende ud ved første øjekast, så kan du i mange tilfælde få et bedre odds hos en traditionel bookmaker, når du tager højde for kommissionen.

En Kombination Af Vores Beregninger

Hvis vi tager et odds hos en spillebørs, og indregner kommissionen, så kan det effektive odds efter kommission beregnes som:

1 + (1 - kommissionsrate / 100) * (odds - 1)

I vores eksempel med et odds på 1.95 på spillebørsen:

Effektivt Odds = 1 + (1 - 5 / 100) * (1.95 - 1)

Effektivt Odds = 1 + (1 - 0.05) * 0.95

Effektivt Odds = 1 + 0.95 * 0.95

Effektivt Odds = 1 + 0.9025

Effektivt Odds = 1.9025

Spillebørskommission - Lommeregner

Hvis du ikke selv vil lave alle udregninger, så har vi hos bettingexpert udarbejdet vores egen "Commission Calculator". Den er ganske nem at bruge.

Du skal ganske enkelt indtaste din indsats (eller hvor meget du sælger for), det odds du spiller til (eller sælger), kommissionsraten (og din rabatprocent hvis du har det). Klik på "Calculate" og vores Commission Calculator vil udregne den kommission, som du skal betale, din profit minus kommission, samt det effektive odds. Det er ganske simpelt. 

Sådan Opkræver En Spillebørs Kommission

Spillebørser tjener penge ved at opkræve en kommission med forskellige kommissionsrater, afhængigt af markedet. Dette har vi også har nævnt i vores detaljerede guide til spillebørser. Hvordan er dette anderledes fra en traditionel bookmaker? Først og fremmest, så tjener en traditionel bookmaker mere, jo flere penge du taber, mens en spillebørs tjener mere, jo mere du spiller. Den måde, hvorpå en spillebørs opkræver kommission varierer fra spillebørs til spillebørs og fra marked til marked. På nuværende tidspunkt har vi dog kun én spillebørs i Danmark, og det er Betfair Exchange. Så lad os se på, hvordan Betfair opkræver kommission.

Sådan Opkræver Betfair Kommission

Betfair er den mest populære og den ældste spillebørs i verden. Betfair opkræver kommission på dine nettogevinster på et givet marked. Det betyder, at hvis du har et tab på et marked, vil Betfair ikke opkræve nogen kommission fra dig.

Så hvad hvis du har en nettogevinst på et marked? Hvordan udregner Betfair den kommission, du skal betale? Betfair gør dette ved at gange din nettogevinst med deres "Basispris for markedet" fratrukket din "Rabatprocent". Hvad er basisprisen for et marked? Basisprisen for et marked er et udtryk for den maksimale kommissionssats på et givet marked. Betfair opererer med en standardmarkedsbasispris på 6,5% i Danmark, så for alle danske kunder vil basisprisen på langt de fleste markeder ligge på 6,5%. Den faktiske kommissionssats på et marked afhænger dog også af din rabatprocent. Rabatprocenten afhænger af hvor meget du spiller hos Betfair. Du optjener nemlig såkaldte Betfair Points hver gang du betaler kommission hos Betfair. Jo flere Betfair Points du har, jo højere vil din rabatprocent være, og jo lavere kommission skal du betale.

Lad os tage et eksempel. Lad os sige at basisprisen på et marked er 6,5% og du har optjent Betfair Point nok til at have en rabatprocent på 10%. Hvor meget skal du betale i kommission, hvis du har en nettogevinst på 500 kroner på et marked? Det beregnes således:

Kommission = nettogevinst * markedsbasispris * (100% - rabatprocent)

Kommission = 500 * 6,5% * (100% - 10%)

Kommission = 500 * 6,5% * 90%

Kommission = 500 * 5,85%

Kommission = 29,25 kroner

Du optjener desuden 33 Betfair Point på dette marked. Du optjener nemlig 1 Betfair Point hver gang du betaler 10 pence i kommission. For at udregne dine Betfair Point, omregnes din kommission til britiske pund, når væddemålet opgøres. På Betfairs  hjemmeside, kan du under deres "Hjælp sektion" få det fulde overblik over hvor mange Betfair Points du skal optjene for at opnå en given rabatprocent.

Der er mange fordele ved at spille hos en spillebørs, og du kan ofte finde gode og markedsførende odds. Husk dog altid at indregne kommissionen, inden du konkluderer at der er værdi i et givet odds. Benyt eventuelt bettingexpert's lommeregner inden du placerer dine væddemål på spillebørsen. 


Læs flere betting guides fra bettingexpert!